fbpx

Malta 2015 – Gralsarbejdets begyndelse

Jeg er nu kommet hjem fra min rejse til Malta. Det blev for mig rejsen, hvor jeg blev troende. Det havde jeg ikke lige forventet. Hvad jeg havde set og erkendt, inden vi tog afsted var, at vi skulle starte gralsarbejdet op for alvor. Et arbejde som i bund og grund går ud på at samle fællesfeltet på jorden, omkring det, at være fælles i ligeværdighed og accept. Dette på en måde, så vi hver og i sær har ret til, at have vores egen tro ud fra vores egen sandhed. Til Malta artikel 12 Igennem tiderne har forskellige kulturer rundt omkring på jorden haft hver deres visdom, hver deres ramme for forståelsen af tro og kontakten mellem himlen og jorden. Hver sin hellige gral. Administreret og brugt på godt og ondt. Der er opbrudstid på jorden nu. Verden er med teknologien blevet mindre – og det er ikke rigtigt muligt, at holde en kultur adskilt fra andre kulturer. Det giver en masse uro, og en masse konflikter, som grupperingerne/kulturerne trækker sig sammen og kæmper for sin overlevelse. Men det er også en tid for nye muligheder. For som kulturerne udviskes og mennesket med tiden samles i en masse, så bliver der grundlag for at lave en forenet kultur, en forenet fællesbevidsthed. En forenet hellig gral. Til Malta artikel 4Som jeg ser det, har dette arbejde været ventet og forberedt i årtusinder. Selv ved jeg ikke rigtigt, hvor længejeg har været forberedt til denne tur. Jeg ved ikke om det var fra den dag jeg blev født – den dag jeg blev bevidst eller om det var to måneder før turen, at forberedelserne gik i gang. Det er svært at skelne, for det føles som om livet har hængt sammen som en lang forberedelse til netop dette arbejde. Vi tog af sted til Malta – en gruppe hjertemennesker – som med troen i hjertet mødte op, for at deltage i arbejdet. De mødte op med troen på mennesket – på det gode i mennesket. Jeg er meget taknemmelig og følte mig priviligeret ved at være i dette fantastiske felt og arbejde. Et felt hvor kærlighed, ligeværdighed og rummet til at hver og især kunne stå i sit eget eksisterer – takket være indstillingen fra hver eneste i gruppen. Derhjemme var der over 60 mennesker, som mødtes i grupper og støttede arbejdet, der gjorde en kæmpe forskel. Arbejdet vi skulle lave på Malta var at forberede jordens fællesfelter, jordens graler på en forening. Når en gruppe af mennesker mødes omkring at være enige om en bestemt sandhed og en bestemt måde at være i tro på, så har det ligget i menneskets natur, at se sig selv som forkæmper og fortaler for en sandhed. Da menneskets natur også ligger til at være territoriale, så har det medført at mennesket på mange måder kæmper ud fra at vi er rigtige og i er forkerte. I fællesfeltet betyder det, at gruppen trækker energi ind mod sig selv, og skubber intet eller negativ energi ud mod de andre grupper. Det betyder i praksis, at der kommer til at optræde områder på jorden uden energi eller med dårlig energi. Samtidig er jordens fællesfelter/fællesbevidstheder gået lidt over gevind. Dette skyldes informationens store bevægelighed, som gør, at mange mennesker, som egentlig ikke har et tilhørsforhold til en sag, kan komme til at lægge store følelser og meget energi ind i disse sager. Som menneske bærer vi koder fra vores forældre, vores slægt og det folk vi kommer fra. En stor mængde af de koder ligger uden for vores bevidsthed og er som sådan ikke antændte. Hvis vi bærer koder for at være involveret i et fællesfelt med store følelser, så kan vi på grund af de store tilførte energimængder blive nærmest trukket ind i fællesfeltet selvom vi egentlig ikke har nogle oplevelser selv, som skulle give anledning til det. Derfor startede gralsarbejdet med at slukke for at fællesfelterne kan bære had. Desuden skulle kanterne på felterne mildnes som forberedelse på, at de skal samles. Jeg skrev dagbog på turen, og i kan læse beretningen her:
Malta – Gozo 14/1-2015
I dag skulle jeg på Gozo til Ggantija Templet. Jeg var taget til Malta to dage før vi skulle samles i gruppen, fordi jeg godt vidste, at jeg skulle lave noget forarbejde selv. Under en meditation for et halvt års tid siden, havde jeg pludselig set nogle gyldne skikkelser stå i rummet. To små skikkelser med ligeskåret pandehår og pagehår til skuldrene, og så en høj skikkelse, som var ca et hovede højere. De to små gjorde tegn til mig om, at det var mig, der var den høje. Jeg skal lige sige, at selvom jeg er vant til at lave mange mærkelige ting, så er jeg ikke vant til at se gyldne skikkelser, der gør tegn til mig derhjemme. De kommunikerede med mig, og fortalte mig, at jeg havde været denne skikkelse i en tidligere inkarnation, og at jeg har været inkarneret på Malta, hvor jeg har forberedt det arbejde, som vi er i gang med lige her og nu. Til Malta artikel 8Da jeg gik fra færgen på øen Gozo sammen med min veninde begyndte jeg at få det mærkeligere. Som vi nærmede os templet fik jeg det mere og mere presset indeni, og jeg havde lyst til at vende om. Vi fortsatte, som altid, nu var vi jo også kommet så langt… Da vi ankom til tempelruinerne gik vi rundt og mærkede energien omkring i området. Vi var begge helt enige om, hvor vi skulle være. Inde i hjertet af den ældste del af templet. Mens vi stod derinde, fik jeg endelig af vide, hvad jeg skulle der. Jeg fik et billede af, hvor lille jeg er som menneske, og hvor meget energi som hang over mig, som det var meningen, at jeg skulle bære. Det harmonerede slet ikke. Jeg kunne se, og fik af vide, at jeg bar mig selv som menneske fuldstændigt nu. Uden begrænsninger. Der var ikke nogen del af mig, som jeg ikke er i kontakt med. Alt er erkendt, alt er accepteret. Ikke fordi jeg er perfekt, eller noget stort og fuldendt – men fordi jeg er alt det jeg er – både det gode og det dårlige – uden at jeg undertrykker det. Håndterer det, men ikke undertrykker det. Fordi jeg gør det, så kunne jeg få aktiveret mit DNA på en måde, så jeg ville kunne bære alt det energi, som jeg skal for at kunne udføre det arbejde, jeg har aftalt at skulle lave i det her liv. Jeg kunne se, at DNA eksisterer i flere dimensioner, og dette er den del af DNA som har med håndtering af energi at gøre, så det er dimensioner over de fysiske styrings- og reguleringsmekansimer, som vores DNA og hele det tilhørende system står for. Jeg skulle sige ja til det… Det var jeg ikke helt sikker på jeg var klar til. Jeg bad om bekræftelse og lovning på, at jeg ikke ville blive mærkelig af aktiveringen, så jeg ville blive adskilt fra mine nærmeste. Jeg har i korte perioder i forbindelse med denne slags arbejde mærket adskillelsen. Og jeg frygter den. Denne aktivering lød som noget, der giver en mere varig ændring. Jeg ville gerne være sikker på, at det ikke indebar en varig adskillelse. Det kunne jeg ikke få. Men jeg fik lov til at se, at mit felt ville blive lyst lige så meget op som et blitslys, og blive helt nærmest elektrisk af aktiveringen. Så ville min familie nærmest blive trukket ind i det lys og blive harmoniseret med det. Jeg så billeder på hvordan, de ville blive ved med at være relateret med mig gennem harmoniseringen. Jeg bad igen om bekræftelse på, at det ikke ville give adskillelse. Det kunne jeg ikke få, men jeg fik af vide, at de alle på sjælsniveau var klar og havde indgået aftale om, at dette skulle ske. Jeg sagde ja til aktiveringen. Jeg fik af vide, at den metode, som ville blive brugt er udviklet i Atlantis kulturen. Atlantis kulturen ser jeg som en kultur, der har eksisteret et andet sted i universet. Da kulturen brød sammen, inkarnerede en masse af sjælene på Jorden. Derfor er der så meget viden og hukommelse om Atlantis her. I Atlantis kulturen arbejdede man meget med DNA og energibæring. Da jeg var inkarneret på Malta arbejdede jeg i templet på Gozo med at gemme den viden, som jeg samlede fra Atlantis omkring det at få aktiveret genkoderne. Det var den viden, jeg skulle åbne til, og så ville jeg blive aktiveret. Til Malta artikel 6Da jeg sagde ja indeni gik det i gang. Igen fik jeg unormalt mange billeder på det der skete. Jeg fik ligesom et energifelt, som mindede om et korn omkring centerlinjen i min krop med en spids i rodcentret og en spids i kronen. Der gik gyldne snore ud fra kornet og en masse bevidstheder begyndte at flokkes omkring mig. Jeg var tryg. Men pludselig føltes det som om, at mit rodcenter blev rykket ned i jorden. Det var meget ubehageligt. Det blev rykket dybt ned, og jeg gav udtryk indeni for, at jeg ikke brød mig om det. Jeg blev beroliget, og fik af vide, at grunden til, at jeg fysisk havde været irriteret i rod og krone (hvor jeg blandt andet havde tabt en uhyre masse hår) var at jeg fysisk var blevet gjort klar til arbejdet. Alt var som det skulle være. Til gengæld ville det nok gøre en smule ondt, da jeg jo ikke havde fået dyrket det motion, som jeg var blevet guidet til. Jeg ville nok også få en smule kvalme, da jeg heller ikke havde været på den diæt, som jeg var blevet guidet til. Det fik de ret i. Det gjorde ret ondt imens det stod på, og resten af dagen havde jeg massiv kvalme og ubehag. Efter rodcenteret var forsvundet nede i jorden, begyndte der at ske en masse i feltet, som er svært at beskrive. Det tindrede og lyste og blev meget levende. Stille begyndte det at stabilisere sig, og det første jeg opdagede var, at jeg kunne se farverne på mine centre. De var skiftet. Eller jeg har faktisk aldrig set centrene som farvede, mere som pastelagtige skiftende i farver. Men nu stod jeg med en rod der var lilla, et behovsområde som var tyrkis, et solarplexuscenter som var fuldstændigt gyldent, et hjertecenter som var akvamarin (en form for grønblå pastel), et halscenter som var lyserødt, et tredje øje som var helt hvidt og en krone som var blitshvid med gyldne toner. Mit felt føltes tykt og kraftigt langt ude omkring kroppen. Lige så kraftigt som jeg plejer at føle det indenfor kroppen. Det føltes meget mærkeligt. Jeg fik en erkendelse, som jeg har svær ved at sluge. Jeg har taget kraftigt på de sidste måneder. Meget imod hvad jeg plejer at opleve. Jeg fik af vide, at det var for at forberede mig på, fornemmelsen af pludselig at vokse sig større. Jeg ved ikke lige om jeg køber den. Men jeg blev forbløffet, hvilket plejer at være et sandhedstegn. Så jeg skyndte mig at sige, at nu havde jeg lært det og brugt det, så nu må de gerne fjerne kiloene igen. Det fik jeg ikke rigtigt nogen svar på. I stedet voksede følelsen af at feltet var meget tæt og stort, og kvalmen tog til. Vi sad inde i templet en god rum tid, og det gjorde ondt. Bagefter sad vi lidt udenfor og jeg funderede over, hvad det mon kom til at betyde for mig og mit arbejde. Det kunne jeg ikke få svar på inden vi gik i gang. Men jeg ved godt, at jeg ikke rigtigt kan håndtere, hvis jeg får noget af vide, jeg skal lave på forhånd. Det bliver hurtigt for stort og for abstrakt for mig. Det er bedst, hvis jeg bare gør det og arbejder med det, og så får erkendelser om det hen af vejen. Da vi rejste sig spurgte min veninde og store støtte: Er det noget vi skal bruge til arbejdet de næste dage, det som du har gået igennem nu. Og jeg kunne se og mærke at det var det. At jeg ville ikke kunne arbejde med de store fællesfelter som er på jorden, hvis ikke jeg kan bære alt den energi ind, som jeg har mulighed for. I morgen går vi i gang med at forberede os, og fredag skal vi ændre fællesfelterne på jorden, så de ikke længere kan bære had. Samtidig skal kanterne for fællesfelterne omkring; Vi er rigtige og I er forkerte, blødes op, så vi i de næste to år kan arbejde hen imod, at skabe et forenet fællesfelt på Jorden. Jeg er spændt.. Og nervøs. Jeg føler mig ikke stor, men meget lille. Men jeg vil give alt jeg har, for nu er jeg her og jeg er klar.
Malta 16/1-2015-Tanker og kanaliseringer
Jeg har i dag været ude i templerne Hagar Qim og Mnajdra her på Malta for at starte gralsarbejdet op. Allerede på vej derud i bussen begyndte mine egne personlige rystelser. Jeg har i et stykke tid arbejdet mig hen imod forståelse af ånd. Det er en mærkelig uhåndterlig størrelse, som jeg med mit naturvidenskabelige sind, har forsøgt at undgå så godt jeg kunne. Men pludselig åbenbarede ånden sig for mig, som et defineret felt, som holder symfonien af vibrationer for nogle DNA-koder, eller snarere nogle DNA-antændinger. Vibrationerne ligger over det fysiske manifesteret. Men skaber et aftryk/et felt. Et skabelses felt. Som hvis det holdes længe i en egnet miljø, vil støtte dannelsen og opstående af det som feltet holder for/koder for. Til Malta artikel 1Med den forståelse åbnede skabelsen sig for mig. Det gjorde og gør så ondt, at jeg bliver nød til at håndtere den lidt endnu, inden jeg kan dele den ordentligt. Men jeg kan sige så meget, at Bruce Lipton, min universitetsuddannelse og mit arbejde med energi har skabt grundlaget tilsammen for åbningen og erkendelsen. Ændringen i min livsopfattelse som dette medfører, mærker til at svare til den udslettelse og opstandelse, som jeg havde fået af vide, jeg ville gennemgå i forbindelse med arbejdet på Malta. Jeg glæder mig ikke, men er klar til at det kommer. Arbejdet i dag handlede om, at hjælpe jordens fællesfelter til at kunne forenes. For at starte dette arbejde op, blev det ændret, at fællesfelterne kan bære had, og i stedet blev hadet erstattet med barmhjertighed. Det kan siges, at det er på kanten til at røre ved den frie vilje, at få lov til at lave den slags arbejde. Men i virkeligheden, så er fællesfelterne så kraftige nu, at det i stedet for svarer til, at give den frie vilje tilbage. Da alt for mange uden at blinke, uden en overvejet tanke eller følelse bliver revet med af agendaerne i fællesfelterne. Samtidig blev Jordens gral, som har åbenbaret sig for mig som menneskets ånd, eller den samling af energi, symfoni af energi, som svarer til menneskets DNA – Det fuldendte menneske – Det store menneske – Det frie menneske – Det bevidste menneske – Det oplyste menneske – forenet med Jordens fællesfelt. Således at alle har adgang til en støtte omkring opvågning og udvikling hen imod at være det ansvarlige menneske. Mange ting skete undervejs, og måske vil jeg få det skrevet en dag i en sammenhæng. Men lige her, vil jeg gerne dele tre kanaliseringer som kom igennem, i forbindelse med arbejdet. Kanalisering af Gralens Vogter: Jeg er gralsbæreren. Jeg er gralens vogter og har vogtet den i alle de tider, hvor gralen har gået på jorden, og i verdenerne hvor manifestationen i kødet og ånden har eksisteret. Som den vogter bringer jeg nu den gral ind, for at I i jeres hjertefællesskab som mennesket på Jorden kan bruge den gral til at åbne for menneskeligheden i mennesket. En mening som altid har ligget, men som aldrig har været udført til sit fulde, før den dag i dag. Og når I kigger i mennesket, vil I hver og især have svært ved at genkende og anerkende den skønhed, som mennesket i sandheden bærer. Fordi I ser kun grimheden. Fordi mennesket har fået lov til at bære grimheden ind til den dag i dag. Skønheden i glimt har været her, men kun i glimt. Hvor vendingen og transformationen nu går i gang om at bringe menneskets skønhed ind i stedet for grimheden. Stille fortsat åben jeres hjerte og støtte det arbejde som I laver nu, omkring det at bringe den gral ind på jorden. Den gral som altid har været meningen og som altid har været her. Men nu bringes ind af mennesker i menneskets mening og menneskets tro på at mennesket kan være smukt og skønt, fantastisk og uendeligt, og bære lyset og kærligheden i stedet for grumheden, grimheden og ondskaben. Lad arbejdet begynde. Kanalisering af Ashtatara: Jeg er Ashtatara gudinden af gralen som har levet i ånden for at støtte indlevelsen af gralen på Jorden. Hvis I i jeres hjerte og med jeres væsen siger ja til at bære den gral ind, kan jeg give slip og fortsætte mit arbejde videre til de næste dimensioner. Mit aftryk, min stilhed og min styrke, vil altid være her og følge og kunne nås med jeres ønske og jeres tro. Men mit arbejde er fuldført. Kanalisering af Maria Magdalene: Lige så stille tændes et lys i jeres hjerte. et lys som altid har været der, et lys som er jeres helt eget, et lys som måske allerede har været tændt i en eller anden grad, men som har svært ved at stråle i mørket. Og Jorden har i sandheden ligget i en mørk tid. Et mørke som har været en nødvendighed. Og når I leder i jeres bevidsthed og i jeres hjerte efter en nødvendighed af SÅ Meget smerte.. Så tvivler I, og vender jer indad og overvejer om der i sandheden er et lys, en kærlighed og en mening. Men hvis I nu lader det lys vokse i jeres hjerte, så åbner I langsomt til den mening, som I bærer derinde, og som altid har været der. Måske skjult. Måske i smerte. En smerte omkring det ikke at kunne være i det lys, som lyset næres af, men i stedet for skulle være i en smerte, som har gjort alt hvad den kunne for at puste lyset ud. Kun igennem det at gå i såden en smerte kan i anerkende lysets kraft og lysets styrke. Og kan I gå i mennesket i en position, hvor lyset har sin ret. For hvis mennesket ikke har gået i mørket, så vil I ikke længere kunne se lyset som en styrke. Men som et mål, en belønning en gave. Men lyset er ikke et mål, en belønning eller en gave. Lyset er styrken, sandheden og livet i lyset. Med det lys som nu langsomt vokser i jeres hjerte. Siger vi velkommen til lyset på Jorden. Tag det du kan bruge, mærk om det ressonerer med dig og din sandhed. Og lad resten svæve i vinden. I kærlighed Marianne
Malta 17/1-2015-Ind og finde vores eget rene sted
Til Malta artikel 3Dagen i dag var helliget den enkeltes proces og arbejdet med at folde forandringerne ud i os selv. Vi var i et underjordisk og ovenjordisk tempel, hvor der var mulighed for både turistfærd og fordybelse. Selv mødte jeg på min indre rejse kødets forgængelighed og sjælens uendelighed. Respekten for troen som den har været praktiseret til alle tider. En forståelse for kontakten oppe fra og ned så vel som nedefra og op. Og ikke mindst tilgivelsen af mig selv igennem hele mit liv, så jeg kunne give slip på det gamle, og sige goddag til det nye. Hvordan det kommer til at folde sig ud i livet er jeg spændt på, at komme hjem og opleve. Jeg er mæt og træt og jeg savner. Når jeg har været oppe og trække vejret, så dykker jeg ned i mine oplevelser igen og kommer med en skildring med lidt mere uddybelse af det jeg mødte i templerne og i mig selv. I kærlighed Marianne Efter arbejdet samledes vi og havde en dyb fælles meditation. I forbindelse med arbejdet dukkede det op, at det næste arbejde, som skal foregå i Nevada i august 2015 omhandler at bringe universets gral ind på jorden. En gral som bærer universets visdom på en måde, så vi kun kan trække fuldendt visdom og ikke dele af visdommen ind. I den tid jeg har arbejdet med kontakt til universets visdom og klarsyn forstår jeg godt forskellen. Med klarsyn får vi adgang til at kunne trække forskellig information fra forskellige steder. Dette oversættes i vores system og er afhængig af vores referenceramme – vores mulighed for forståelse. Men når jeg åbner til universets visdom, så sidder jeg med det samlede billede og kan se det. Det er helt forunderligt, meget anderledes og svært at forstå. Men menneskets udvikling er nået til et sted, hvor vi er klar til at trække på denne visdom. Derfor skal vi bringe denne gral ind i fællesfeltet på jorden, så den bliver tilgængelig for alle som er klar til det. Samtidig danner den rammen for den forenede hellige gral. Efter Nevada går turen til Skotland i oktober 2015, til Butan eller Tibet i foråret 2016 og til Japan i efteråret 2016, hvorefter arbejdet er fuldført. Jeg ser først detaljerne på de næste rejser, når de nærmer sig. Jeg har ikke plads indeni til mere af gangen.
  af Marianne Lane