fbpx

Marianne Lane

Marianne Lane
Opdateringer fra Lesbos August 2022

Optakt

23/8

Smerterne løb igennem hele kroppen som elektriske stød i bølger – på sit højeste, vækkede bølgerne mig af døsen, som kom af kun at kunne ligge i mørke.
Betændelse i hornhinden – øjets hud mod omverdenen – skulle der tages prøver af, for at sikre, at medicinen virker hurtigt, så der ikke kommer ar, for det havde placeret sig midt i synsfeltet.
Prøverne gjorde, at i et døgn var smerterne så intense, at bare det svageste lys i det raske øje, gjorde ondt i det andet. 

 

Jeg kunne ikke betragte mig selv. Kun være i vuggen af mørke – og vente og døse. Da smerten tog af efter det første døgn, begyndte jeg at kunne betragte mig selv igen. Jeg undrede mig over, hvor svag og udmattet jeg følte mig. Selv efter smerterne var mindsket.
Det at få noget at spise og gå ud i skumringen med solbriller på i frisk luft virkede ikke. 
Dagen efter på sygehuset var beskeden, at det er normalt, når noget så centralt i systemet er påvirket og alt omkring det spænder op.

Da jeg kunne se uden smerte og det igen var muligt ikke bare at betragte mig selv, men også reflektere over oplevelsen, kom læringen på den korte og den lange bane. Lærlingen, der bragte taknemmelighed, medfølelse og opmærksomhed.

 

🌷 tak for at smerterne forsvinder

❤️ medfølelse med dem, som lever med al slags smerte

🌷 tak for at jeg kan få hjælp

❤️ medfølelse med de, som ikke kan få hjælp

🌷 tak for at jeg var hjemme i tryghed imens

❤️ medfølelse med de, som ikke har et hjem i tryghed

 

Jeg skal huske at reagere, når jeg får et signal fra min krop. For jeg havde mærket hele dagen, at mit øje var irriteret. 

Jeg var advaret, men jeg reagerede ikke. Det er en dovenskab, som jeg ikke vil mere.

I min fordybelse i mørket kom jeg ind et sted, som jeg havde brug for at møde i mig selv. Det skal jeg huske at besøge af mig selv.

 

Mine indre undersøgelser har vist, at alting ikke har en mening. For hvis alting havde en mening for mig på forhånd, så ville vi ikke have vores frie vilje.. at bruge livet til at finde mig selv – ✨️ spejle 💜 reflektere 💧 til bevidsthed 🎊 giver mig mening.

 

Ligesom det at være kanal, underviser, healer og energiarbejder giver mig mening.
I dag har jeg sessioner og undervisning igen – selvom det bliver med lidt slørede fysiske øjne, så er det klare øje helt klart igen.

25/8

Jeg har haft et par dage med sessioner med solbriller. Lyset er stadig skarpt i øjet, som ellers ikke gør ondt mere.

En blottelse helt ind til min inderste kerne gør, at al min naturlige jolly molly, fluffy puffy, happy bliss ikke er tilstede.

En rå autentisk styrke venter på mig, imens jeg træder ind i sandhedens barske lys – hvor der ikke er andet eller andre tilstede end mig og mit.

Her er jeg ikke så tit. Det er et vendepunkt til mulighed for genopstandelse. Det giver natlige sandblæsninger, hvor de lyserøde skyer forsvinder og jeg vågner på høje tinder og ser ud over vores liv. Mit liv. Hvad vil jeg her? Hvad vil jeg?

Alvoren står skarpt, og det gør humoren heldigvis også. Jeg synes, at jeg godt kunne tænke mig at fortsætte med solbrille looket fremover 😎 Det fungerer for mig – men måske mangler der noget med øjenkontakt i både undervisning og sessioner.. 😁

Mit åbenhjertelige opslag om smerterne og min oplevelse med, hvor det bringer mig hen, er blevet mødt af et hjertebrus af kommentarer 💛 Energien, der uafbrudt har strømmet til mig har været smuk, hjertevarm, intens og levende. En nektar fra livets kilde, som minder mig om, hvorfor det er værd at arbejde på at udvide bevidstheden igen og igen.️

Altid lige så langt ind, som ud – mindst 💛✨

Tak fra mig til dig, som bidrog til mig 💝

27/8

Timerne i mit eget selskab hjælper mig med at møde alvoren.
Nu med klart syn både indadtil og udadtil er jeg klar til i morgen at rejse en uge til et magisk sted og overgive mig til at arbejde med det, der vil arbejde med mig – med os – der mødes der.

Alvoren ryster mig imens dybe strømme af universel kærlighed inviterer mig op til dans.


Det her sted, hvor jeg sætter mine fødder igen i morgen formiddag, var det første sted, hvor jeg fik åbnet til og overdraget ånden fra det, der for mig er Maria Magdalene ånden.

I alvorens klarhed de seneste dage har jeg set, hvordan jeg skal genstarte og opdatere det globale arbejde, jeg har taget ansvar for og bidraget til siden 2012.
Det er det, jeg skal forberedes til på Lesbos.

Vi starter herefter på Malta med at opdatere Gralsarbejdet, tager til Peru i starten af 2023 for at opdatere Spiralarbejdet, og vi tager til Skotland i foråret 2023 for at opdatere Krystalarbejdet.
Så er vi klar til at åbne til Portalarbejdet og sjælens rejse ved at vende tilbage til Montsegur – som var min første rejse.

 

Hvad der sker herefter afgøres af menneskehedens valg. Jeg har lovet at bidrage med det jeg kan, når jeg bliver kaldt. Ind til videre indebærer det, at jeg er klar til at påtage mig en opgave inden for 14 dage, fra jeg får beskeden. 

 

Jeg kan ikke beskrive, hvor taknemmelig jeg er, for alle jer, jeg følges med 💜💜💜
Både nu og her og tidligere. Fælles dedikation til transformation i kærlighed mod sjælens mulighed ind i den nye tid – er vi fælles om fra et sted, der er så dybt, at det mentale ikke kan følge med…

29/8

Fatter hat – fatter kat


Og tager så mange skridt i og udenfor cirklen på en dag – at det er svært at forestille sig, hvad vi skal lave i morgen 😁


Synkroniciteten når jeg køber en lidt tilfældig hat i skyndingen med måske lidt for mange perler på – og jeg så ser på hatten i kanalisering og ser pyramiderne, der åbner sig over alt på jorden symboliseret i perlerne.
At manden og børnene nogen gange siger ‘jeg fatter hat’, når de intet forstår – sætter perspektivet ind med, at jeg aldrig ved, hvad der foregår, før et splitsekund efter det sker.
Kattene der afslutningsvis placerer sig midt i portalen og begynder at vise hinanden hengivenhed og omsorg, hvorefter de slænger sig og viser os, hvad vi skal gøre, for at lave plads til vores kosmiske sjæl og for at integrere alt det, vi har åbnet til i dag på vores rejse sammen.
Vores rejse ind i vores nye tids bevidsthed.


Rørelse, erkendelser og svar på alt muligt, der sker i vores liv og i verden lige nu er rullet ind på samlebånd hos os hver især og i det fælles rum.
Jeg har fået lov af energien / ånden i feltet til at dele essensen fra de enkelte dage. Først med mine studerende og så med alle andre. Det handler om at holde rummet rent og enkelt – samtidig med at fællesskabet er så uendeligt vigtigt.


Jeg blev vist, hvordan det at være fysisk tilstede i området, der holder energien, gør en forskel. Det sikrer, at vi bliver balanceret og holdt.


Når nogen går på uddannelse, så er de en del af et holdt felt, der udvider sig og udvikler sig over tid – derfor er der en vis stabilitet og overensstemmelse med det arbejde, som jeg laver. Ved at de træder ind og deltager, styrker de feltet og arbejdet – både for os, som er her, for feltet, arbejdet og til dem selv.
Når de har styrket feltet, så bliver det mere tilgængeligt, stærkt og meningsfuldt at deltage i for andre. Derfor deler jeg essensen af arbejdet med jer alle, som følger med her, når vi er igennem. Vi lægger det samlet på en side og i en facebookgruppe, så I kan nyde det hele i eget tempo og dele og stille spørgsmål.


Jeg lærer noget nyt hver eneste dag om den nye tid, feltet og energierne og hvordan vi samarbejder med mulighederne – samtidig med, at vi accepterer begrænsningerne.

Dag 3: 31/8

Update fra Lesbos i levende billeder, der inviterer dig med ind i morgens opstartsenergien og lidt om vores dag 2 ✨️🦋✨️ Fortsættelse følger

Videoer

Galleri

Video

Afspil video

Galleri

Video

Afspil video
Kan du se denne popup?

Så er det i hvert fald ok <3

Og du kan lukke dette vindue og læse videre.