fbpx

Marianne tilbyder pt ikke Kernehealinger, men henviser til listen med kernehealere, som alle er uddannet hos Marianne. Der er Kernehealere over hele landet samt mulighed for onlinesessioner. Se listen her

Forhealing til kernehealing

En forhealing til kernehealing er en healing, hvor du får både afstressning og stabilisering af dit system samt en healing, som tager fat om de forhindringer, som du har i dit system her og nu i forhold til at have forbindelse til dig selv.
Healingen tager desuden udgangspunkt i at forløse alle de blokeringer, som forhindrer din bevidsthedsenergi i at være i stærkt og stabilt flow.
En forhealing tager 1 times tid og danner grundlag for en stabil og balanceret modtagelse af kernehealingen. Dine processer i forbindelse med en kernehealing påbegyndes, så du får en nænsom og positiv opstart af din proces. Du bestemmer selv, om du efter forhealingen vil modtage din kernehealing eller ej.

Kernehealing

En kernehealing er en forløsning af de blokeringer, hæmninger og eventuelle traumer, som er opstået i de første syv år af dit liv.
I de første syv år er vi meget nemme at påvirke og vi bliver let præget så dybt af vores oplevelser og erfaringer, at vi udvikler både over- og underreaktioner i bestemte livssituationer – det sker også selvom vi har haft et godt og kærligt opvækstmiljø. Hvis oplevelserne bliver præget dybt nok indenfor de første syv år, så kommer vi til at leve med dem resten af vores liv. De har en påtrængende og automatisk eller refleksagtig karakter, som gør, at vi ofte ikke formår bestemme over dem.
Kernehealingen forløser denne påtrængende, automatiske og refleksagtige karakter, så vi efterhånden begynder at kunne bestemme over dem. Der går en proces i gang, som svarer til, at du får en “gendannelse af computeren til fabriksindstillingerne” men uden at dit erfaringsgrundlag og dine velfungerende “programmer” bliver slettet. Dine erfaringer og programmer skal herefter tilpasses dit oprindelige udgangspunkt.
Da der ved kernehealingen samtidig bliver genstartet din oprindelige drivkraft til udvidelse og bevarelse, så svarer det til, at en naturlig proces går i gang, som flytter dig ind i mere og mere at være dig selv og referere ud fra dig selv. Omfanget og betydningen af denne proces er afhængig af dit udgangspunkt og hvor langt du er væk fra dig selv på grund af dine kernehæmninger. Hvor hurtigt processen forløber og om du kan have gavn af ekstra støtte efter kernehealingen vil ligeledes være forskelligt.

 

Under kernehealingen sidder vi og snakker. Der bliver sat en energimæssig stabilisering i gang, som forløser hæmninger, klem og traumer inde i de dybeste områder af bevidstheden. Dit system bliver stabiliseret og der genereres en støttehealing, som følger dig de første to måneder efter kernehealingen.
Du får en læsning, hvor den påvirkning, som du har fået af dine kerneskader bliver formuleret, ligesom der bliver givet en læsning af hvilke følelsesmæssige oplevelser og indstillinger, som du har været igennem i de første syv år, der har givet dig dine kerneskader og de tilhørende primære overbevisninger. Du får fundet dine primære overbevisninger, som vi typisk har 3-5 af hver og især. Nogle har lidt flere, nogle har lidt mindre. Under kernehealingen bliver der optaget en lydfil, som du får mulighed for at lytte til efterfølgende.
Du får som afslutning på kernehealingen råd til, hvad du kan gøre, for at støtte op omkring din proces, og hvad du skal være ekstra opmærksom på.

Videoer

Hør Marianne fortælle om kernehealing.
Når du ser videoen har du mulighed for at modtage en Pseudokernehealing, som er en healing, der kortvarigt vil give dig en effekt, der minder om en rigtig kernehealing.

Mie har fået en kernehealing. Hør hende fortælle om det i videoen.

Tanja deler sin oplevelse i forbindelse med kernehealing.

Udtalelser om kernehealing

I sommeren 2017 modtog jeg en fin kernehealing. De første 3 mdr. måtte jeg ind og mærke mig selv på en dybere måde, som en nyfødt baby sansede jeg alt, jeg måtte have enkelte healinger som støttede processen.. Pludselig tog jeg en stærk beslutning om mit livsformål, jeg kom tættere på mig selv og følte, jeg blev mere samlet, styrket og mærker i dag mig selv og min kerne fra et nyt og stærkere fundament. En ny grounding er kommet til mig. Mit hjerte åbner sig mere og mere fordi det tør være i sin sårbarhed-styrke på en fin måde. Gode tilbagemeldinger på min forandring set fra andres øjne.. Jeg mærker mit hjerte er klar til, at jeg åbner helt for at modtage og være med hele mig – en dejlig rejse hjem til mig selv🍀. Kan dog anbefale healinger, der støtter hjerteåbnings, healings- og udviklingsprocessen🌟🌟”
Jazmin Demant
Jeg oplever at kernehealingen er den bedste healing jeg nogensinde har givet mig selv. Jeg er bare pludselig kommet hjem i mig selv. Meget mere nærværende. Meget mere magi. Og så kan jeg mærke det kun er en lille bitte del af noget mere som er på vej
Christa Jakobsen
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Nyeste i shoppen

Morgenmeditation med Marianne Lane – Prøveforløb 16-20/11

Mandags Samlingspunkt – Lederskab og Karriere – D 9/12

Mandags Samlingspunkt – Livet som Energiarbejder – D 5/12

Mandags Samlingspunkt – Parforhold og Fællesskab – D 25/11

Mandags Samlingspunkt – Forældre og Børn i Harmoni – D 4/11

Kategorier

Kan du se denne popup?

Så er det i hvert fald ok <3

Og du kan lukke dette vindue og læse videre.