fbpx

Hvad indebærer det at være vært?

Som vært for meditationerne, så er der nogle punkter, som skal være på plads:

  • Du skal være venlig og imødekommende og have lyst til at have mennesker hos dig.
  • Du skal have plads til ca. 3-8 personer.
  • Du skal have en hurtig og stabil internetforbindelse.
  • Du skal servere kaffe, te og vand samt lidt snacks til deltagerne.
  • Du skal have en rigtig god og tydelig lyd enten gennem dit TV eller gennem højtalere tilknyttet din PC.
  • Der afholdes meditationer ca. hver anden onsdag fra kl. 19:30-21.30 i ulige uger, så det er vigtigt at du sætter alle onsdagene af i den pågældende meditationsrække. Der skal desuden påregnes ca 30 min både før og efter til at tage imod og sige farvel til de deltagende.
  • Du skal også være interesseret i at gøre et stykke arbejde for selv at give mennesker i dit netværk og lokalområde mulighed for, at opdage at du er vært for meditationerne, eksempelvis ved at dele begivenhederne på sociale medier og hænge opslag op i nærområdet.

Øvrige oplysninger

  • Din kontaktinfo bliver slået op på hjemmesiden og på facebook i begivenhederne hver gang der er meditationer, og som vært står du får at tage imod tilmeldinger og anden kontakt med deltagerne i din gruppe.
  • Dagen før eller på selve dagen, får man linket til online deltagelse i den lukkede facebookgruppe “Marianne Lane Meditationsværter”.
  • I facebookgruppen får meditationsværterne også link efterfølgende til lydfilen fra meditationen. Det er pt værterne, som skal stå for at formidle filerne videre til deltagerne.
  • Aflønning er provisionsbaseret. Værten betaler selv for deltagelse, og får 50% af indtægten fra en meditationsaften. Du får dækket udgifter til snacks og drikke, så beløbet trækkes fra det beløb du skal overføre.
    Resterende beløb sendes til Marianne via konto eller mobilepay.

Kontakt support

Her kan du få gode råd og vejledning, både i opstartsfasen, men også hvis der opstår spørgsmål hen ad vejen.
Skriv til support vedr. generelle spørgsmål:
gruppermariannelane@gmail.com

Skriv til Per vedr. tekniske spørgsmål:
webmariannelane@gmail.com 

Udtalelser og gode råd om det at være meditationsvært

“Det giver et godt resultat at være forberedt. Hos mig er der stillet op, både med computer (min har stor skærm) og der er forberedt kaffe, te, og lidt godt til ganen til pausen. Ofte trænger vil til en energiopladning (mandler, rosiner, chokolade eller frugt) når vi har været på indre arbejde.”

“Jeg gør mit bedste for at folk skal føle sig velkomne. Laver en kort introduktion af arbejdsmetode til de nye, og beder Marianne lave en intro, så de ved hvordan der arbejdes.”

“Jeg sørger for, i så vid udstrækning som mulig at have styr på teknikken, så vi er sikre på at have forbindelse. Dette gør jeg inden folk kommer.
Lige så snart Marianne har offentliggjort begivenheden deler jeg den i de relevante netværk. Er hun ude i god tid med begiveheden, deler jeg den måske mere end en gang.”

“For mig er det vigtigt at folk føler sig velkomne når de kommer, så jeg gør meget ud af at tale med de nye . Jeg vælger bevidst at have en åben tilgang, og have respekt for at vi er forskellige steder, og møde de mennesker der kommer her i ligeværd.”

“Jeg forsøger at formidle åbenhed i den tekst jeg knytter til begivenheden, når jeg deler den på facebook.
Der er en genkendelighed i at komme her.
Jeg aflyser aldrig, men er stabil.”

“Det at være vært, oplever jeg som meget givende. Der opstår gode netværk iblandt dem der deltager mere eller mindre fast. Det er givende at kunne danne base for en “uddannelsportal”, hvor der arbejdes i ligeværdighed.”

Kan du se denne popup?

Så er det i hvert fald ok <3

Og du kan lukke dette vindue og læse videre.