Der findes ingen rene kanaler….
Jeg arbejder med at have kontakt til den åndelige verden, lyset, guiderne, englene og alt hvad der ellers er af bevidsthed, som du kan være i kontakt med. Alt der er kommet til mig, måden jeg arbejder på og den disciplin og renhed jeg arbejder imod, kommer indefra. Inde fra min indre kontakt og min egen indre visdom, foldet ud igennem livet. Åbnet med mit væsen og mine guiders støtte og hjælp.
Jeg har lært, at når jeg arbejder med kontakten, på den måde jeg gør, så er det mig selv, min forstand, mit energisystem, min krop, der er det instrument, som jeg fanger informationer, energier og klarsyn med. Det betyder, at jo mere jeg kender mig selv, min forstand, mit energisystem og min krop – desto renere kan jeg blive i mit arbejde.
At lære mig selv at kende, hele systemet som modtager, betyder, at en enorm mængde af data i princippet skal håndteres, systematiseres og sættes ind i erfaringsdatabaser i min bevidsthed. Jeg skal lære alle mulige kombinationer af forskellige påvirkninger og reaktioner i mig selv. I alle aspekter. Hvordan de påvirker mig, hvornår jeg kan slippe mig selv og reaktionen, og hvornår jeg ikke kan slippe.
Det er fire år siden, jeg fik min åbning – det at begynde at kunne have kontakten – og det tog to år, at åbne op til en stabilitet, som jeg kan stå inde for. Men mit arbejde omkring det, at have styr på mine tanker, mine følelser og mine reaktioner, har stået på i over 20 år. Intensivt de sidste 15 år, de 10 af årene med Echart Tolles Nuets Kraft på natbordet.
Jeg er blevet åbnet og guidet trin for trin, i den hastighed mit mentale felt har kunnet holde til det. Jeg er blevet ledt til at kanalisere, åbne mit klarsyn og heale. Jeg har lært at bruge mit center og åbne feltet, så jeg bliver styrket i ikke at blive påvirket af mine egne reaktioner. Forståelsen for at det kan gå galt, når jeg bruger klarsyn, og hvordan det gør det, er blevet mig vist gang på gang i eksempler i livet og i mit arbejde. Altid med mulighed for at gøre godt igen.
Der er altid en risiko for at trække fra det forkerte sted, når vi arbejder med kontakt og kanalisering. Men at kontrollere det – har jeg lært ret tidligt i forløbet. Ligesom jeg hele tiden bliver holdt stærk i den disciplin gennem løbende udfordringer, som gør mig opmærksom på, hvis jeg slækker på opmærksomheden.
Jeg har aldrig overgivet mig fuldstændigt, jeg er ikke trancekanal, og har indtil videre ikke tænkt mig at blive det. Men hvem ved hvad fremtiden bringer. Indtil videre har jeg skridt for skridt overgivet mig til det, der skulle komme igennem, det som jeg skulle formulere og videregive og de energier, som jeg skulle arbejde med. Men i en grad hvor jeg altid selv er til stede. Men i forbindelse med kanalisering har jeg ikke meget indflydelse, på det der kommer igennem. Det er en måde at holde det rent. Men det giver også problemer.
Jeg har lært at kanalisere mestre og lade deres bevidsthed bruge mig til at formulere deres budskab. Både i forsamlinger og til enkelte mennesker. Jeg er dog stoppet med at kanalisere for enkelte mennesker. Det er jeg, fordi jeg ikke kan forenes med, at den guidning der kommer igennem, altid er den der skal til, for at de går i den rigtige retning i forhold til deres livsformål og deres velbefindende, på den lange bane. Uanset om guidningen bagefter, for et menneske, kan virke usand eller forkert. Da jeg altid udfører mit arbejde fra et sted, hvor jeg kan stå inde for det, både som menneske og kanal, så blev jeg nød til at skrue ned for den del af mit arbejde. I konsultation med mine guider fik jeg af vide, at de ikke arbejder ud fra sandhed eller løgn, men ud fra guidning. Og hvis en besked ville guide dig i den forkerte retning, selvom den var sand, så ville de ikke give dig den. Selvom det på en måde er trygt, så er det imod mig som menneske. Så indtil videre har jeg skruet ned for den form for guidning.
Når jeg arbejder med klarsyn og guidning, så er der en begrænsning, som jeg ikke kan komme uden om. Det er begrænsningen for min fatteevne. Jeg har stødt på den både i forbindelse med min egen modtagelse af guidning, ligesom den har indflydelse på min modtagelse af forståelse af sammenhænge og visdom. Når jeg på et tidspunkt har modtaget informationen, så rammer informationen i mig, som jeg kan forstå det på nøjagtig det tidspunkt. Min fatteevnes styrker og svagheder bestemmer, hvordan jeg kan lande informationen inde i mig. Hvordan jeg kan relatere det, og hvordan jeg kan se det. Begrænsningerne og styrkerne ligger både i det mentale felt og det følelsesmæssige felt. Disse begrænsninger og styrker flytter sig hele tiden. Derfor har jeg opdaget, hvordan en information, en bevidsthed omkring et emne eller en detalje flytter sig med tiden. Ikke så tit diametralt og sjældent enegyldigt. Men dybden og sammenhængen ændrer sig nogle gange med tiden. Derfor ved jeg, at jeg aldrig bærer en enegyldig sandhed ind. Den vil altid være begrænset og tonet. Det forsøger jeg derfor altid at få formidlet, når jeg arbejder.
Den viden og den visdom, jeg trækker ind, og de guider, jeg arbejder med, er kontroversielle. Det er stort og voldsomt, og jeg har skulle vænne mig til det og er blevet støttet til det i små bitte bidder. Skridt for skridt, og altid to skridt frem og et tilbage. For det er imod min natur, at noget er for stort og jeg har altid været bange for at støde mennesker og ”være for meget”. Men med tiden er det blevet mit arbejde. Noget jeg gør, fordi jeg kan det, og fordi jeg skal det. Uden at jeg stiller så mange spørgsmål længere. Der har ellers været mange i tiden. Mange spørgsmål om, hvorfor jeg lige skal det her og hvorfor lige mig.
Hele vejen igennem har jeg stillet spørgsmål ved mit arbejde. Hele tiden brugt meget tid på at tjekke det jeg gør, på så mange måder jeg overhovedet kan. Jeg kommer fra den teknisk naturvidenskabelige verden og har i perioder arbejdet med forskning og udvikling. Jeg har en relativ stor relation til det at finde den rigtige version, den rigtige sammenhæng og den upåvirkede virkelighed. Men jeg har lært, at det at finde den upåvirkede virkelighed er næsten umuligt, et paradoks. Der vil altid være faktorer eller vinkler, som vi ikke har styr på.
De metoder, jeg har brugt til at tjekke mit klarsyn, og de beskeder jeg har fået, har været at bruge min sunde fornuft, at høre hvad andre siger om emnet. Jeg har konsulteret andres klarsyn om samme emner, uden at give dem hints. Jeg har brugt mine indre fornemmelse af, om noget er sandt og konsulteret mine guider. Jeg er aldrig sikker, jeg holder altid øje og er vågen omkring det. For på den måde at blive så ren som mulig. En evig balancegang som jeg er dedikeret til.
Omkring det, at være koblet op på at samarbejde med store bevidstheder og guider, hvis identitet, jeg simpelthen ikke kan fatte, har det også været en lang rejse mod den stille accept. Noget af det som har hjulpet mig mest, er en besked jeg fik på et tidspunkt, hvor jeg ikke ville være med til dette arbejde mere, fordi det var for stort og for voldsomt: ”Der er ikke nogle af os der er det store, som vi har været med til at skabe. Visdom er som børn. I det øjeblik vi skaber det, så er det vores. Men så snart det lander på jorden, så er det sit eget. Vi er ikke det vi har været, eller det vi skal være, vi er bare det vi er”. Samtidig så har en tilgang, som langsomt har åbnet sig og som igen og igen, blevet hentet frem, når jeg har været rystet: ”Det er bare et stykke arbejde jeg udfører, et arbejde som jeg er god til, og derfor giver det mening, at jeg gør det”. ”Men det er bare et stykke arbejde, som er ligesom det arbejde andre udfører”. ”Et arbejde som er ligeværdigt og ikke er mere værd, end det arbejde som alle andre udfører”. Disse erkendelser har støttet mig i at få en tilgang og en indstilling til arbejdet, som jeg kan leve med.
Så snart jeg begyndte at være tryg i det jeg gør, så begyndte jeg at møde modstand ude i verden. Mennesker som sætter tvivl ved mig, og det jeg laver. Jeg kan mærke, at jeg nu er så ankret i det jeg laver, og i den oplæring jeg har fået, at jeg ikke bliver forstyrret af det, ikke bliver rystet af det overhovedet. Nok godt hjulpet på vej af min egen vej igennem tvivlen. Der ligger tit uvidenhed og afstand i beskyldningerne. Ligesom at anklager, som får lov til at hænge i vinden uden respons, ofte har det med at vokse og blive til et væsen i sig selv, som får sit eget liv. Især hvis det kan tændes af menneskelige dybe aspekter.
Husk – der findes ingen rene kanaler. Vi kan være opmærksomme og grundige i at gøre det, så godt vi kan. Men vi er mennesker, og mennesker begår fejl. Når vi begår fejl, skal vi være gode til at erkende det og undskylde det. Rette op på det så hurtigt som muligt og så godt som muligt. Altid påtage os ansvaret for vores fejl som vejledere og kanaler. Når du får hjælp af en menneskelig vejleder eller kanal, skal du altid have din fornuft og din selvfølelse med. Du må aldrig lægge hele dit liv i andres hænder. Lægge ansvaret fra dig over til en anden. Du skal holde fast i roret, der styrer skuden, og bruge den vejledning du får med din egen fornuft. På en måde, så du selv kan følge med som menneske. På den måde tager du hensyn til, at det er et menneske, du får vejledning af.
Der findes ikke storhed i universet. I universet opdeles alt i om der er balance eller ubalance. Den målestok forstår vi ikke helt som mennesker. Vores urkraft og oprindelige væsen forlanger, at vi måler os med andre, måler alt, for at finde vores position. Men i universet er alle lige. Derfor er der ikke noget, der er for stort til, at et enkelt menneske kan arbejde med det. Om det resonerer hos dig, og om du kan bruge det til noget som kommer fra dette menneske, det skal du mærke efter inden i dig. Det er dit ansvar og dit felt.
Noget af det væsen jeg støder på, når jeg møder modstanden, kan jeg mærke og se, kommer fra spejlinger i egen smerte. Det er det faktisk tit. Samtidig møder jeg ønsket om at slippe for egen ansvarlighed. Jeg kan genkende begge dele, fordi jeg har været der selv. Gang på gang på gang har jeg været der. Jeg har været dykket ind i det. Svælget i det og levet med det. Indtil jeg kunne genkende det på travet og langsomt begynde at arbejde mig ind i, hvor det kom fra. Støttet af livet og kontakten er jeg nået et stykke af vejen. Langt nok til at genkende det hos mig selv og andre. Mod andres smerte og uansvarlighed kæmper selv guderne forgæves. Med den erfaring jeg nu har fået vil jeg anbefale enhver, som arbejder i dette felt, og som møder sådan en modstand, aldrig at tage kampen op. I stedet skal du lader dig og dit arbejde være som det er, og måske for disse mennesker være den refleksion i deres spejl, som tænder deres forståelse for egne smerter og uansvarlighed. Så hjælper du måske alligevel på en eller anden måde imod den befrielse fra disse åg, som jeg selv arbejder med og har kæmpet med så længe.
af Marianne Lane
Så er det i hvert fald ok <3
Og du kan lukke dette vindue og læse videre.
