Vi var en gruppe på 34 hjertevelmente mennesker, som tog til Montserrat i maj 2015 for at hente en ny healingsenergi til jorden, som kan hjælpe med at skabe erfaringen og genkendelsen af kærlighed i mennesket.
Mange mennesker kæmper for at blive hele og velfungerende mennesker. Det er for de fleste en lang og stridsom vej, som går igennem masser af erkendelser, smerteforløsninger og befrielser. Lag på lag befrier vi os og bliver klogere og mere velfungerende. Til sidst kommer vi ind til de mest grundlæggende aspekter af vores dårlige funktioner. De områder som vi ikke har lært at håndtere, fordi vi ikke er blevet indført i dem i vores barndom. Fordi vi ikke har gennemlevet et liv, hvor vi har øvet os og oplevet det i hele vores væsen.
Et af de største problemer ved at blive et helt og velfungerende menneske er problemer med kærligheden. Kærligheden har mange aspekter. Fra de helt grundlæggende som ligger i os fra overlevelsen af art og slægt og eget blod – dem der giver os mulighed for at være helt tætte og omsluttende med hindanden, så vi fylder hinanden op – til de aller højeste aspekter som indeholder næstekærlighed, samhørighed og ubegrænset kærlighed – som ikke kræver tæthed. Når vi ikke møder kærligheden i de laveste aspekter i barndommen, hvor det er meningen, at vi skal være badet i den, så bliver erkendelsen og genkendelsen af den ikke tændt.
Mangler vi erkendelsen og mulighed for genkendelse, så kan vi ikke udleve et liv i kærlighed. Mangler vi kærlighed så er det meget svært at blive velfungerende som menneske – for ikke at sige umuligt. For der vil hele tiden være så stor en smerte indeni af mangel og hunger efter kærligheden, at vi kommer til at udtrykke denne smerte på et væld af måder. Nærmest så mange forskellige måder, som der er mennesker, der ikke kan leve i kærlighed. Det bliver udtrykt gennem dominerende eller selvudslettende adfærd, gennem behov for surrogat trøst eller behov for selvopofrelse, gennem behov for at blive bedre, komme først eller at slå de andre og på mange mange andre måder.
Når vi arbejder med os selv på at blive hele og velfungerende mennesker, så bliver vi ofte nød til at undertrykke de negative og destruktive dele af os selv og vores adfærd. De bliver begravet. Når de er begravet forstyrrer de os mindre – og er vi gode til det, kan vi blive helt uforstyrret i vores fremadliggende bevidsthed. Men de forstyrrer os stadig i vores underliggende bevidsthed og vores halvbevidste lag. De kommer til udtryk på måder vi nogle gange fanger og andre gange ikke ser. Uanset hvordan de forstyrrer os, så fraholder det os for at være vores sande selv helt rent og holder os fast i negative følelser og tanker, og ofte i mere eller mindre komplicerede negative mønstre.
Mennesker som er tidligt skadede og har manglet kærlighed findes også i udgaver, der ikke engang har overskud til at forsøge at blive bedre og mere velfungerende mennesker. Deres smerter går så dybt og er så udfoldede i dem, at de ikke har overskud og plads indeni til at kunne flytte sig. De er fanget i deres mangeltilstand. Uanset hvor meget bevidsthedsgørelse de får hjælp til at få, kan de ikke flytte sig. Der er ikke plads.
Vi tog en gruppe på 34 hjertevelmente mennesker til Montserrat i maj 2015 for at hente en ny healingsenergi til jorden som kan hjælpe med at skabe erfaringen og genkendelsen af kærlighed i mennesket som ikke har fået det lært fra starten. Healingsenergien virker ved at gå ind og berøre vores iboende, nedarvede egenskaber til at kunne forstå og bære kærlighed, og tænder dem i os, som om vi har lært det fra starten. Dette giver et fundament for at blive fyldt op og slukke smerten, som både mærker til at ville have stor betydning for dem som er på vej, og dem som sidder fast og ikke kan flytte sig ud af smerten.
Healingsenergien er hentet ind i den nye tids energisystem og virker derfor intelligent og nænsomt på samme tid. Den kan bruges på alle uden undtagelse, alle kan blive aktiveret til at kunne bære energien og tilbyde den til andre, og da man tilbyder healingen til det højere selv i mennesket, så må man bruge den på alle og enhver også uden at spørge op lov. Det er som at åbne en låst dør for dem, og så går de selv ind af den og tager imod det de selv vil.
Jeg tog med på rejsen, som er holdt af mine to lærlinge Rebekka og Galina. Jeg var klar over, at jeg ville komme til at gå igennem en masse personlige skift indeni, oveni det at få lov til at være med til det store og smukke arbejde, som det er at bringe en ny healingsenergi til jorden.
I forberedelsestiden op til rejsen var jeg inde og have forbindelse til det mest følsomme sted i mig selv og fik af vide, at jeg blev gjort klar til at give slip på de sidste dybe smerter, så jeg slap min identitet med smertelagene. Jeg mærkede det tydeligt og gled i løbet af dagene ind og ud af tilstande med dyb kontakt til mine tidligste smerter af selvhad og fornedrelse og ensomhed (som jeg troede havde forladt mig i den form – men de var bare begravet). Ind i mellem afbrudt af tilstande af ro, renhed, fordybelse og vished – ind og ud – ind og ud. For hver bevægelse gik det dybere og livet udadtil hjalp godt på vej med de udfordringer og ubehageligheder som kom forbi.
Dagene inden vi skulle af sted var jeg i en tilstand af følsom vibreren og kunne næsten ikke holde den kontakt til guider og mestre, som jeg ellers er vant til i min hverdag. Jeg blev nød til at gå tilbage til at skrive med hjælperne, som jeg gjorde helt i starten, da det hele begyndte at åbne sig for fire år siden. I strømmen af ord kom blandt andet: Du er ikke alene. Vi er med dig alle vegne. Du er på vej for at gennemføre din sidste pilgrimsfærd, din sidste test, din sidste kraftanstrengelse på jorden. Vi vil bede dig om at holde din opmærksomhed åben, imens du er af sted. Der vil komme den åbning og den test som du skal igennem over hele perioden, så det er vigtigt, at du er fint til stede. Det er nu du skal bevise, at du kan gå vejen som den sande spirituelle leder, som både er til stede på himmelen og på jorden. Det betyder, at i den næste tid er der nogle detaljer som bliver mere klare for dig.
Jeg er vant til at der ikke bliver lagt fingre imellem og at tingene kommer rent. Og det fungerer også bedst for mig, efter jeg har vænnet mig til de ofte lidt store ord – men jeg synes ordene var store og jeg fik forstærket min følelse af at have lyst til at gå tilbage til mit gamle arbejder som ingeniør, som havde rumsteret i tiden, hvor jeg gik i forberedelsen. Jeg bed mærke i, at det er første gang, jeg er blevet advaret om tests. Jeg har mødt dem mange gange, men plejer først at vide, at det var en test, når den er overstået, og jeg opdager om jeg bestod eller dumpede dem. Og det har lige så tit været det ene som det andet. Det at jeg blev advaret skærpede min opmærksomhed og den alvor, som jeg tog afsted på turen med.
Vi landede sent i Montserrat den 21. maj og næste dag skulle vi samles i gruppen og starte forberedelsen med at hente healingsenergien til jorden. Om formiddagen skulle jeg mødes med Galina og Rebekka og snakke om forløbet af de næste dage. Jeg har været af sted som leder og underviser på den slags opgaver flere gange før, så jeg havde nogle erfaringer, som jeg skulle dele med dem. Desuden er det ekstremt hårdt at være af sted som leder og underviser på disse rejser, da vi samtidig bliver klemt igennem vores egne største begrænsninger uden mulighed for at give slip. Så jeg skulle også støtte dem i deres egne processer.
Vi mødes ved morgenmaden og hilste på hinanden. Næsten alle fra gruppen var til stede, så der var grundlag for en masse kram. Imens vi spiste delte Galina og Rebekka deres oplevelser med mig, fra da de begge sidste sommer var i Spanien for at blive forberedt til det arbejde, som vi skulle lave. Rebekka havde været i dette området og havde gennemført en egen dyb indre spirituel proces omkring det at have et fuldkommet åbent og rummende hjerte. Galina havde været i Toledo, og havde arbejdet i en dyb indre spirituel proces omkring overgivelsen og genopstandelsen i det nye.
Efter morgenmaden gik Galina, Rebekka og jeg over til den kirke, hvor Rebekka havde haft sine oplevelser. Vi blev enige om, at gå den tur, som Rebekka havde gennemgået om sommeren. Vi skulle gå ind igennem klosteret til en figur af den sorte madonna; røre ved madonnaen og gå videre ind og fordybe os i et kirkerum for til sidst at gå ud i en åben gård og fuldende det vi skulle igennem. Vi kunne mærke, at vi skulle gennemgå det samme med gruppen dagen efter som forberedelse til at hente healingsenergien til jorden.
Der var en lang kø af mennesker, som skulle ind og røre ved madonnaen. Vi stod i køen i en halv times tid, inden det blev vores tur. Imens vi stod i køen kunne jeg mærke, at der begyndte at ske noget i mig. Maria Magdalene trådte frem foran mig og sagde: Jeg er dig og du er mig; Jeg er dig og du er mig; Jeg er dig og du er mig. Du er klar….
Jeg mærkede at jeg blev meget rørt og samtidig kunne jeg mærke at der var noget tindrende lys, som begyndte at arbejde sig udad i mit energifelt. Lyset var meget smukt, og jeg kunne mærke, at det indeholdte barmhjertighed, kærlighed og styrke. Det føltes meget specielt men også behageligt. Vi kom frem til indgangen og fik lov at gå ind. Jeg følte mig nysgerrig og var stadig meget optaget af det der skete i mit felt. De mange mennesker gjorde, at vi blev drevet frem langs den ene side af kirken og ind i et rum i den bageste del, hvor den sorte madonna er placeret i en montre med kun en kugle stikkende ud af montren, så man kan røre ved den.
Da Rebekka var der i sommeren, fik hun erkendelsen af, at kuglen er gralen. Gralen er den tilstand som svarer til det oplyste menneske og består af den indstilling af vores DNA, som svarer hertil. På jorden er der forskellige graler, svarende til forskellige kulturers udgave af det at være et oplyst menneske. I gralsbegrebet ligger den hellige gral. Den hellige gral er den nedarvede evne til at forstå og praktisere kontakten mellem himmelen og jorden. Det at kunne udtrykke at være et besjælet menneske.
Jeg så det som, at den gral som den sorte madonna bærer er en gral, som indeholder meget barmhjertighed. Barmhjertighed er muligheden for altid at vende sig mod det gode. I os selv og i verden. Desuden var der en dyb forbindelse til det kvindelige aspekt, moderen og det mandige aspekt, styrken. Maria Magdalene blev oplevet både af Rebekka om sommeren og af mig som dybt forbundet til denne gral.
Da vi nåede til den sorte madonna, sørgede arbejderne i kirken for, at det gik hurtigt med at stille sig foran hende og røre ved gralen. Jeg nåede ikke rigtigt at mærke noget eller forholde mig til det. Vi samledes i rummet efter madonnaen, og opdagede at kirkerummet inde bagved var optaget af kirkelig tjeneste. Vi gik derfor i stedet for direkte ud i den åbne gård og satte os i midten. Der kunne jeg mærke, at lyset ligesom begyndte at gå indad i mit felt indtil det ramte mit inderste væsen. Derinde gik lyset i gang med at rydde op i de laveste aspekter af det jeg bærer. Det som bærer grundlaget for at være et uværdigt, dårligt og grusomt menneske. Det føltes meget intimiderende og næsten ulækkert at mærke, at disse aspekter blev oplyste og forløst i mig. Det tog en god rum tid, hvor vi sad og delte vores fornemmelser og oplevelser med hinanden.
Om eftermiddagen mødtes gruppen, og Galina og Rebekka ledte samlingen, hvor vi gennemførte en guidet meditation, som skulle samle arbejdsfeltet for gruppen i kærlighed, ligesom vi alle fik renset ud i vores hjerter og gennemgik en renselse og overgivelse, hvor vi endte med at rumme hele jorden i vores hjerter. Jeg gled desuden igennem en meget personlig proces imens vi gennemgik meditationen.
Jeg gled ind i forbindelse med de laveste aspekter, som der blev ryddet ud i om formiddagen i den åbne gård. Jeg kunne mærke, at de handlede om at være dygtigt og rigtigt, og om at sikre at alting foregår som det skal, for at jeg sikrer mig imod, at der kan ske noget uforudset som gør mig forskrækket. Aspekter som jeg kender så godt og har levet med hele mit liv. I det arbejde jeg har lavet siden jeg startede mit spirituelle arbejde, har disse aspekter været sat uden for døren, gennem det, at jeg ikke bryder mig specielt meget om arbejdet. Det har været en meget mærkelig oplevelse, at udføre et arbejde som jeg ikke bryder mig særligt meget om. Samtidig med, at de drivkræfter der altid har drevet mig i mit gamle arbejde, blev sat fuldstændigt ude af spil. Mærkeligt men nødvendigt, da det ikke kan lade sig gøre at holde balancen i spirituelt arbejde, hvis vi har behov for bekræftelse og for at vokse af at udføre arbejdet – hvilket mine lave aspekter ville sikre, at jeg gjorde, hvis jeg kunne lide arbejdet.
Jeg fik erkendelsen om, at jeg skulle slippe disse aspekter, førend jeg kan fuldføre min udvikling frem mod at kunne udføre mit spirituelle arbejde, som det er meningen jeg skal ende med at praktisere det.
Da jeg fik min opvågning for ca. fire år siden, der havde jeg en oplevelse af, at jeg var en puppe der sprækkede, hvorefter jeg foldede tolv par vinger ud. Det første par vinger var der lys i. Jeg vidste, at når der var lys i alle tolv vingepar, så var jeg klar til at udføre det arbejde, som jeg skulle udføre. Jeg havde en nærmest ubevidst forventning om, at det var evner, visdom og styrker, som jeg skulle åbne op til.
En Hellig Erkendelse
I meditationen, som jeg sad i, fik jeg en anden erkendelse. Jeg så mig selv som et lille hvidt frø, der lå på jorden. Jeg undrede mig, men frøet spirede, og voksede sig til en grøn plante. Jeg undrede videre og pludselig skød en blomst op fra planten. Blomsten foldede først et sæt kronblade op. Så fulgte de næste og de næste, indtil der var tolv par kronblade, som vendte op mod himmelen. Så skinnede der et lys ned på kronbladene, og kronbladende begyndte at lyse. Jeg fik erkendelsen af, at uden lyset fra himmelen, så var der ikke noget, som lyste i mig. At det ikke var evner og visdom jeg skulle tænde for, men det at bære et lys ind, som kom fra himmelen.. fra sjælen. Bare som det jeg er og intet andet.
Jeg er vant til spirituelle erkendelser, men ikke til hellige erkendelser, som godt nok har dukket op med mellemrum det seneste års tid, men som stadig er lidt fremmed for mig, så jeg var stadig fuldt med undren, samtidig med, at jeg var meget berørt og funderede resten af aftenen over det jeg havde oplevet.
Dagen efter mødtes vi til morgenmaden igen. Der var alvor og spænding i luften. Selv glædede jeg mig til at opgaven blev fuldført, for så vidste jeg, at det pres som hele tiden var i systemet ville lette. Udvidelserne i bevidstheden og energisystemet plejer at vare fra et par uger til et par måneder efter turen, men det aktuelle pres ville aftage, så snart vi var færdige.
Efter morgenmaden mødes vi på pladsen foran klosteret, hvor vi skal fortsætte forberedelsen af os selv til at kunne hjælpe med at bringe healingsenergien til jorden.
Vi gik i samlet flok hen mod indgangen til kirken. Så tidligt på dagen, var der ikke rigtigt nogen kø. Jeg fik igen kontakt til de følelser, som jeg havde mødt aftenen før, og Maria Magdalene trådte frem og sagde: Det er tid. Når jeg trak vejret ind fik jeg fuld kontakt til følelserne, som rasede i mit system, og på udåndingen slap jeg bevidst kontakten. Tre gange trak jeg vejret, og så var det forbi. Du er nu klar lød det fra Maria Magdalene – jeg nåede at tænke: Det kan da ikke passe, det tager da flere år, at give slip på sådan noget. Hvorefter jeg fik besked om, at jeg allerede havde brugt flere år på at slippe og at det nu bare symbolsk var det sidste jeg havde givet slip på.
Jeg gik ind igennem kirken og var i rørelse. Unavngivne følelser strømmede igennem mig, imens vi i stilhed gik ind. Som vi nærmede os den sorte madonna talte jeg lidt om udsmykningen med de andre, nærmest for at slippe presset indeni. Da jeg kom frem til madonnaen og lagde hånden på gralen fik jeg en dyb og voldsom kontakt, som gik igennem mig som en strøm. Jeg gik derfra med tårer i øjnene og gik videre ind i kirkerummet, som denne dag var ledig og indeholdte de fleste af de andre deltagere i gruppen, som var gået igennem før mig.
Personlige og Hellige Erkendelser
Jeg satte mig ned på en bænk længst bagud i det lille kirkerum, som var meget smukt og lyst. Da jeg satte mig, fik jeg igen bevidst kontakt til Maria Magdalene. Hun fortalte mig, at jeg var vokset op uden en fader og en moder for at jeg skulle undgå at skabe mig en identitet, idet mennesket skaber sin identitet i spejlingen af sine forældre. Min mor kaldte de jomfru, da hun var skadet i en grad, så hun på trods af en kamp af hele sit hjerte, ikke formåede at være mor for mig på en måde, som jeg kunne spejle mig i. Jeg tror nu heller ikke, jeg har været et nemt barn, at være mor for og husker masser af gode stunder, som bare ikke nåede ind til mig. Min far mistede jeg også kontakten til i så tidlig en alder, at jeg ikke kunne spejle mig i ham. Det var nødvendigt, at jeg ikke havde en identitet i andet end smerte fra starten af mit liv, så jeg kunne slippe smerten og være identitetsløs. Denne tilstand er nemlig nødvendig, førend det er muligt at udføre det arbejde, som jeg snart skulle i gang med.
Maria Magdalene viste mig derefter et stort sort hul, som var i mit indre, som lignede et ormehul i universet. Hun fortalte mig, at det var modersåret, og at fadersåret var blevet healet med min spirituelle kontakt til det jeg nu kalder for gud, som jeg en gang kaldte for lyset eller kilden. Maria Magdalene forklarede mig, at hun nu ville forene sig med mit modersår, så det ville heales, og jeg ville derefter langsomt komme til at stråle hendes lys i mit energifelt, hvilket ville være en forberedelse til mit fremtidige arbejde. Et ubeskriveligt lys lagde sig ind i ormehullet – modersåret, og jeg tog imod uden helt at forstå.
Jeg blev nu vist det hvide frø fra aftenen før og ved siden af lå et sort frø. Jeg fik af vide, at alle er født med både det hvide og sorte frø. Det hvide frø er de udtrykte sjælsaspekter og det sorte frø er de grundlæggende overlevelsesaspekter i mennesket. Jeg fik af vide, at det som mennesket kalder Satan, og som står for alt det vi møder i livet som udløser de drifter som gør mennesker grusomme, pustede til det sorte frø, imens lyset eller Gud, svarende til at det gode vi møder i livet, puster til de højere aspekter i os. Det som gør os til gode mennesker som vi selv er stolte af. Jeg fik lov til at mærke de drivkræfter, som jeg havde givet slip på før indgangen til kirken og hvordan de føltes, når der blev pustet af negative ting, som vi møder i livet. Ligesom jeg fik lov til at mærke, hvordan jeg fik kontakt til min indre styrke og intuition, når jeg blev pustet på af mødet med gode ting i livet. Jeg genkendte tydeligt begge følelser og bølgegangen i mig selv som trækkene udløste. Jeg blev klar over, at alle mennesker går sådan på jorden.
I nogle mennesker bliver det lyse frø næret på trods af den indre kamp, hos andre var det det sorte frø, som blev næret og voksede. Jeg forstod, at ethvert menneske altid har muligheden for at slippe næringen af det sorte frø og den tilhørende plante. At det svarer til nåden. Jeg erkendte hvor svært det er for mennesker som har næret det sorte frø, og har fået en adfærd der er uforsonlig og grusom i en eller anden grad, at vende sig mod det lyse. For da skal man konfronteres med grusomheden i sig selv. Ligesådan mærkede jeg, hvor svært det var for mennesker, som har næret det lyse frø, at se grusomheden og mennesket bag det i øjnene, så det er muligt at give en håndsrækning til dem som er endt med det at nære det sorte frø i sig. Jeg fik af vide, at det arbejde vi lavede nu, med at bringe denne healingsenergi ind på jorden, med tiden ville gøre det meget lettere for mennesker at nære det lyse frø. Det at kunne modtage og give kærlighed er så givende for et menneske, at livet let kommer til at føles lyst og givende og modstanden mod smerterne i livet vokser.
Da erkendelserne stilnede af, fik jeg af vide, at jeg var færdig og skulle gå. Jeg følte mig lidt rådvild, da de andre stadig sad i det lille kirkerum, men da jeg fik beskeden igen, rejste jeg mig og gik. Jeg havde lyst til at gå tilbage til den sorte madonnna, men da der stadig gik mennesker igennem, var det ikke muligt. I stedet stod jeg lidt forvirret og ventede lidt ude i gangen. Så gik jeg videre ud af kirken. Ved udgangen gik jeg ind i en gang, hvor der langs den ene side var en slags reoler, hvor der var tændt lys. Jeg blev meget rørt igen, imens jeg gik igennem gangen, og da jeg nåede til enden vidste jeg, at jeg skulle tænde et lys. Jeg gik ud for at finde et lys jeg kunne tænde, og fandt efter lidt forvirring ud af, hvor jeg kunne købe et lys. Da jeg stod ved reolen og tændte lyset fik jeg pludselig kontakt til al den grusomhed som mennesket begår. Jeg var i tiden inden turen kommet i bevidst kontakt med grusomhederne, som jeg ellers havde lukket ned for ca. ti år før, da jeg ikke kunne holde til at møde dem. Nu strømmede de igennem mig, og jeg gik fra at stå med tårerne løbende ned af kinderne til at hulke, imens smerten fra menneskehedens grusomheder gik igennem mig. Både fra dem som blev behandlet grusomt, men også fra dem, som begik grusomhederne. Jeg mærkede med stor lettelse, hvordan en tilgivelse begyndte at strømme smerten i møde inden i mig. Da der ligesom var opstået en balance imellem grusomhedernes smerte og tilgivelserne kunne jeg være i det og gik videre ind i den åbne gård, hvor vi skulle afslutte vores forberedelse.
Inde i gården kom jeg i kontakt med en erkendelse om, at intet menneske kan gøre for, at de er blevet grusomme. At alle, hvis de kunne vælge det, ville vælge ikke at være det. Jeg sad og hulkede for dem som bliver behandlet grusomt og de som var grusomme i en stund på gulvet i gården. Turisterne gik omkring mig, men jeg ænsede det næsten ikke. En af de andre deltagere, som jeg kender, satte sig hos mig og delte stille min oplevelse med mig uden ord. Da det gik mod sin afsluttelse havde jeg ondt i hele min krop og var helt hudløs indeni. Jeg lagde mig stille ned på gulvet i gården og samlede kræfter til at gå videre.
Den fuldstændinge afmattelse og overgivelse jeg følte indeni var nok med til, at jeg ikke protesterede med min bevidsthed, da jeg kunne se tre ufoer flyve i luften over gården. Jeg delte det med kvinden, som sad hos mig, og hun spurgte nysgerrigt ind til synet. Jeg kunne fornemme, at de var her for at observere det arbejde vi skulle udføre og samtidig sikre, at vi var uforstyrrede imens vi gennemførte arbejdet.
Efter at have samlet kræfter forlod jeg området, fandt en bænk i solen og småsnakkede med nogle af deltagerne og gik lidt for mig selv, indtil vi skulle mødes igen senere.
Hentning af healingsenergien og den totale opløsning
Hentning af Energien og Den Totale Opløsning
Vi mødtes igen uden for kirken, hvorefter vi gik op af et bjerg til et lille plateau, hvor vi havde valgt at hente healingsenergien. Udsigten var betagende, og vi kunne se over til kirken fra om formiddagen. På plateauet var det muligt at være nogenlunde uforstyrret og hele gruppen kunne være der. Stille gik vi i gang med arbejdet. Jeg husker ikke alle delene i arbejdet, men det var meget smukt, og healingsenergien blev hentet ind på jorden i kærlighed. Hele arbejdet var støttet af et hav af bevidstheder, som for mig kom tydeligt til stede i starten af processen og energien blev integreret på jorden, så den passer til ethvert menneske, uanset hvad vi kommer fra og hvad vi kommer med. Jeg hjalp Galina og Rebekka med at se og beskrive delprocesserne i arbejdet fra starten af og stod midt imellem dem. Pludselig kunne jeg mærke, at jeg skulle træde tilbage og sætte mig ned på jorden.
Idet jeg gjorde det, oplevede jeg, hvordan jeg begyndte at flyde ud i området. Det gik meget stærkt og på et øjeblik gled jeg ud i havet og ned i jorden sammen med vandet i vandkanten på strandende. Jeg gled ud i universet ud til stjernerne – længere og længere ud, og det gik op for mig, at jeg var ved at gå i opløsning. Nu forsvinder jeg, var min tanke, imens jeg følte den totale opløsning. På mærkelig vis, dukkede der ind imellem pludselig noget jeg skulle sige op, som et bidrag til gruppen omkring det arbejde vi udførte. Jeg kan huske at jeg tænkte: Jeg kan da ikke sige noget, når jeg ikke er her mere. Men det kunne jeg, og det gjorde jeg. Men opløsningen var total.
Da arbejdet var færdigt og gruppens medlemmer sundede sig eller gik rundt og gav hinanden kram i glæde og rørelse var jeg tilstede i en mærkelig tilstand af ikke at være der og være der på samme tid. Hele mit energifelt, som jeg er vant til at være bevidst i kontakt med gyngede langsomt og føltes uendeligt. Jeg lagde mig ind i den gyngende bevægelse, så jeg ikke kunne mærke, at det gyngede.
Vi stod en gruppe og snakkede stille om hvordan healingsenergien virkede, men vi blev enige om at dele det senere, når gruppen efter en tiltrængt pause skulle mødes i cirklen og dele oplevelser og spørgsmål fra dagen.
Jeg havde inden vi tog afsted på rejsen set, at healingsenergien kommer til at virke ved at den går ind og tænder genkendelsen af kærlighed i mennesket. Jeg havde set og mødt selv i livet, hvordan mennesker, som ikke er blevet mødt med kærlighed på de rette tidspunkter i barndommen ikke kan genkende kærlighed, selvom de møder den i virkeligheden. Nogle gange sker der også kortslutninger, så mennesker genkender smerte, afvisning og vold som kærlighed.
Et års tid inden vi tog af sted på rejsen begyndte der i mine sessioner at dukke en ny healing op. En healing hvor jeg healede erfaringen om bestemte evner ind i mennesker. Desuden havde jeg oplevelser af at heale mangler i følelsesregisteret hos flere forskellige og begge typer af healinger med tilbagemeldinger om gode effekter. Hvordan kodningen af erfaringerne virkede havde jeg klarsynsfornemmelser af. Jeg så menneskets følelsesregister som et klaver, eller måske nærmest et kæmpe orgel, hvor vi gennem stimulering specielt i barndommen får grundlagt kontakten til alle tangenterne. Det har også betydning hvad vi arver fra vores slægt og vores forældre, som kan have mere eller mindre god kontakt til følelsesregisteret og dets anvendelse. I livet lærer vi at bruge orgelet på mangfoldige måder og får udbygget bevidstheden, som udbygger muligheden for anvendelsen af orgelet.
I orgelet er det et bestemt sæt tangenter eller greb på tangenterne, som har med udlevelse af kærlighed at gøre. Jeg oplevede, at det var muligt, at heale på dette område, så det er muligt at forstå kærlighed, selvom vi ikke har mødt det på det rette tidspunkt i livet.
Når jeg lavede denne type healinger var de dog meget energikrævende og jeg kunne mærke, at jeg ikke ville kunne lære denne metode videre til andre lige foreløbig, hvis nogensinde, selvom den var så effektiv. Jeg synes det oveni begejstringen for effekten, var meget nedslående, da jeg i forvejen havde svært ved at strække tid og energi til alle de ting, der efterhånden er i mit arbejde. Da det derfor gik op for mig, at vi skulle hente en healingsenergi til jorden, som kunne aktivere dette arbejde, og som alle ville kunne bære, hvis de ønsker det og bliver aktiveret til det, så blev jeg meget lettet og nærmest henrykt.
Da vi samledes dagen efter vi havde hentet healingsenergien ind på jorden, så skulle vi prøve at bruge den. Jeg startede med at give energien, og havde der de klareste fornemmelser af, hvordan den virker. Først forbandt energien sig ind i alle lag i modtageren og derefter spredte den sig ud i alt det hun var. Derefter begyndte lagene at åbne sig udefra. Det første lag bærer identiteten, og det var stort at se den åbne sig. Derefter åbnede lagene sig ind ad et efter et indtil der var fuldstændigt åbent. For hvert lag der åbner sig, ser jeg livsenergien vokse i kvinden. Jeg ser, at vi som børn har brug for, at blive inviteret ind i livet i kærlighed for at turde bære os selv og livsenergien ind. Ved nu at få tændt erkendelsen om kærligheden, bliver den livsenergi, som ikke er kaldt ind nu vækket.
På dette tidspunkt ser jeg en symbolsk beskrivelse af processen, som foregår under healingen. Jeg ser mig gå hen til kvinden, som sidder som et lille barn. Jeg rækker hende hånden og hjælper hende kærligt på benene og leder hende hen til en dør, hvorudfra der strømmer lys. I døren står faderen og moderen og tager imod. Vi går ind gennem døren, og kvinden er nu en plante, som er i blomst med en enkelt blomst. Blomsten er meget enkel. Planten vandes nu, med det som hun har brug for, og der vokser nye støvdragere og kronblade ud med nye smukke farver. Når blomsten er komplet udfoldet i al sin pragt, så skifter billedet tilbage til kvinden som sidder foran mig. Jeg ser nu lysende ringe slå i gang i det yderste af hendes energifelt. Ringene bevæger sig omkring hende, hurtigere og hurtigere, indtil de glider sammen i et og bliver til en lysende del ret langt ude i feltet.
Lyset spreder sig nu indad og indad og samler sig i centeret. Derefter bevæger det sig udad igen, og kvinden slipper alle de begrænsninger, som hun bærer imod kærligheden. Healingen gives i to omgange, først med energien der er hentet, og derefter gives der lys.
Efter en lille pause, hvor vi deler, der giver jeg lys til kvinden. Jeg mærker først nu symptomerne, som jeg kender fra kodningshealingerne, bare i en meget mild form: Spændinger og lette smerter i baghovedet, centrum af hovedet, nakken og ryg og lænd samt ind bag øjnene. Jeg får erkendelsen af, at lyset bringer aktiveringen af genkendelsen af kærlighed ind i den fremadliggende bevidsthed og halvbevidstheden.
Samtidig ser jeg, hvordan gyldne tråde starter fra kvindens centrum og spreder sig ud mod periferien af energifeltet, indtil feltet er fyldt af gyldne tråde. Jeg forstår, at de gyldne tråde er veje for det at bringe erkendelsen omkring kærlighed ind i hele bevidstheden, så der nærmest er fortrådt stier, så det er lettere at finde ud af, hvad kærlighed er for os. Det er meget smukt.
Da jeg senere modtager energien selv, mærker jeg afspænding, træthed og et dybt arbejde, som jeg ikke kan definere. Jeg har brugt energien dagligt på mig selv og familien siden vi hentede energien for fire dage siden. Jeg mærker noget der flytter sig, men venter spændt på at se, hvordan det folder sig ud i vores virkelighed. Det er nemlig altid sådan, at når vi bruger de her healingsenergier, som virker i den nye tids energisystem, så virker de dybt og befriende og effektivt men også først fuldendt foldet ud efter noget tid, når vi får foldet det ud i vores virkelighed. Og det kan godt tage lidt tid. Hvor længe det tager førend det er helt udfoldet, de åbninger der kommer, er meget forskelligt. Men forandringerne plejer at kunne erkendes inden for ret kort tid…
af Marianne Lane
Så er det i hvert fald ok <3
Og du kan lukke dette vindue og læse videre.
