Tredjedagen med arbejde i Peru: Arbejdet lander på jorden

Jeg var vågnet sådan helt svag og udkørt. Det var som om det sitrede inden under huden og jeg gik meget forsigtigt, selvom jeg havde vænnet mig til højden, som hotellet ligger i. Imens jeg skrev om gårsdagens oplevelser, gik det op for mig, at den svage følelse kom af, at jeg ikke længere holder jordens felt. Indtil jeg lige har vænnet mig til den nye tilstand, så er det som om, at mit bevidsthedsfelt ligesom blafrer lidt. Jeg kunne mærke, at det ville hjælpe, at fokusere på, at trække min energi hjem. Så det gjorde jeg lidt, imens jeg blev færdig med morgenmaden og gjorde klar til, at vi skulle ud på dagens tur.

Vi skulle til Saqsayhuaman for at udføre turens sidste arbejde. Jeg vidste, at vi skulle arbejde med at aktivere den mulighed, som vi havde bragt ind på jorden de foregående dage, men jeg havde ingen anelse om, hvordan det ville komme til at gå – og det var nok meget godt.

Turen ud til området med ruiner varede nogle timer i den lille taxabus. Mens jeg sad og studerede landskabet ud af vinduet, kunne jeg mærke, hvordan presset steg indeni. Annette, som ikke havde været med dagen før, læste artiklen jeg havde lagt op om vores oplevelser, og begyndte derefter at stille spørgsmål. Om gralen og arbejdet og solskiverne. Da der ikke var flere spørgsmål, blev der stille i taxaen. Alle sad og funderede over de ord, som var kommet igennem. Da vi kom frem til hvor opstigningen til området, som ligger 3.600 m over havets overflade, begyndte steg presset i kroppen. Området ligger 850 m højere oppe end hotellet, som ligger i 2.750 m. Presset i kroppen fra stigningen lagde sig til presset fra forberedelsen til arbejdet. Jeg trak mig ind i mig selv for at finde den bedst mulige tilstand. Da vi landede i området, var jeg meget påvirket.

Saqsayhuaman er fyldt med ruinen af et bygningsværk, som er skabt af de samme slags sten, som vi havde set på med forundring den foregående dag. Da vi kom ind til ruinen, kunne vi alle sammen mærke, at energien var helt anderledes, end de steder, som vi havde været dagene før. Der var ingen energi i stenene, som føltes tomme. Hele områdets energi føltes anderledes. Jeg mærkede ind i det og så noget, som jeg synes virkede mærkeligt på den lidt pudsige måde. Jeg fik af vide, at bygningsværket oprindeligt havde været helligt, men dem, som havde fået bygningsmuligheden tilgængeligt, havde ladet sig rive med, og var endt med at skabe noget, som var slotsagtigt. Hanne Mie kunne fortælle, at der havde været et tempel i området, men det var blevet ændret, da de i området var blevet invaderet. Brian vurderede også, at måden bygningsværket var kreeret på, var som en borg. Hanne Mie og Kim fortalte videre, at historien sagde, at der havde været en solskive i området, som var blevet gemt og beskyttet et sted i området i forbindelse med invasionen. Solskiven skulle efterfølgende være blevet gemt i en esoterisk form i Titicaca søen.

Mens de fortalte blev jeg mere og mere påvirket af både højden, og det forberedelsen til det forestående arbejde. Det mærkedes til, at det var det sidste, der var det værste. Galina gjorde mig opmærksom på det skifte, som jeg også bemærkede halvt, da vi gik ind i bygningsværket. Det var som om vi gik i en tilstand uden for bygningsværket, som var tung og afvisende, imens vi inde i bygningsværket gled ind i en tilstand af at være på et hellested, beskyttet og bærende på en hemmelighed. Jeg genkendte med det samme Galinas observation, men jeg var nu så utilpas og presset, at jeg nærmest gik som i en tåge.

Imens vi gik ind igennem bygningsværket, for at finde det rigtige sted at arbejde, kom Maria Magdalene igennem til mig, med en personlig besked. For snart flere år siden, havde jeg fået kontakt med hende. Jeg oplevede hende som en kærlig men også meget autentisk bevidsthed. Dengang havde hun sagt til mig: Du kan lige så godt lade være med at pibe over belastningen fra bevidsthedsudvidelserne og energiarbejdet. Du er her for at udføre et stykke arbejde, og det er alt du er her for. Hvis du synes det har været hårdt indtil videre? You aint seen nothing yet! Hun berørte kort min bevidsthed, og jeg mærkede hun meddelte mig, at det var dette arbejde, hun havde ment, da hun kom med beskeden. Det var det her, som ville være meget værre, end det jeg klagede mig over den gang. Beskeden havde et lunt og humoristisk præg, og trøstede mig. Hvis det her er det værste, så skal jeg nok klare det. Jeg tog mig sammen og bevægede mig mere samlet igennem ruinen.

Da vi var kommet et godt stykke ind i ruinen kom vi til en plads, hvor vi kunne se ned over dalen og byen Cusco, som lå badet i solen, som nu stod højt på himmelen. Det var et betagende syn. Pludselig gled en lille sky foran solen, og skabte et skyggebillede nede i dalen. Skyggen havde form som en ørn, eller måske var det en kondor, nu hvor vi var i Andesbjergene. Her i området er slangen, pumaen og kondoren illustreret alle steder, som symbol på underverdenen, den fysiske verden og den åndelige verden. Vi tog imod tegnet med stor taknemmelighed og rørelse. Vi havde fundet det rigtige sted, at udføre arbejdet. Vi gik lidt rundt oppe på pladsen, for at finde ud af, hvor vi bedst kunne sidde. Der var et lille plateau bygget i træ, man kunne gå op på. Vi gik derop og kunne kigge ud over hele området og den plads, vi var på. Der var et område med solafsvedet græs, og så var der et område med nogle sten, som lå og viste, hvordan bygningerne tidligere havde været placerert. Inde midt imellem de mange bygningsaftegninger stod der en cirkel med en firkant omkring. Jeg mærkede et dybt træk indeni. Der var det hellige sted. Vi kunne dog ikke gå derind, da området med stenene var afskærmet med elektriske hegn. Brian påpegede firkanten omkring cirklen og Galina delte, at hun havde set i et syn, hvordan firkanten havde været en pyramide og at der nu stod en stråle af lys ned i det tidligere bygningsværk. Vi satte os i området med det solafsvedne græs, og gjorde os klar til arbejdet.

Selvom presset nu var enormt, så var jeg glad for, at komme i gang med arbejdet. Jeg gjorde mig klar og satte mig i den samlede fokuserede tilstand, som jeg skal være i, når jeg laver den slags arbejde. Jeg rakte op til punktet med kontakt. Kontakten var kraftig og jeg blev vist, hvordan vi skulle kontakte gralen, som er den støtte til mennesket, som ligger i fællesbevidstheden, der hjælper mennesket til at komme i optimal balance med sig selv, sjælen og med lyset. Det er meget abstrakt at forklare gralen. Men mit bedste bud for tiden er, at beskrive det som sådan et styresystem, som ligger på det internet, som vi alle er en del af. Vi er alle koblet op på internettet, fordi vi har koderne i vores DNA, som automatisk kobler os op. Hvis vi vælger, at have en indstilling, hvor vi ønsker os og går efter at være kærlige ansvarlige mennesker, eller hvis vi altid prøver på at gøre vores bedste som mennesker, så kobler vi os automatisk op på gralen. Eller den del af gralen, som støtter os i det bevidsthedstrin, hvor vi er, hen imod det at komme i balance med os selv og blive den bedst mulige udgave. Kontakten støtter os og udvider sig automatisk, når vi udvider og hæver vores bevidsthed. Gralen er skabt på grundlag af menneskets bevidsthed. Derfor har der været graler (lokale styresystemer), tilknyttet de forskellige kulturer som eksisterer og har eksisteret på jorden. Det er vores DNA, som bestemmer, hvilken gral vi tilhører. På jorden har der længe været en stor opblanding af DNA, som nu gør, at de fleste af os kommer mange steder fra. Men kulturgralerne var stadig adskilte isolerede enheder, inden vi gik i gang med gralsarbejdet. Adskillelsen har givet problemer i forhold til at kunne modtage støtten fra gralen. I gralsarbejdet har jeg arbejdet på, at skabe en forenet gral, som alle mennesker, kan relatere sig til.

Vi skulle være i kontakt med gralen nu, for at bruge gralen til at harmonisere den energi, som vi havde bragt ind på jorden to dage før. Gralen er skabt på grundlag af menneskets bevidsthed, og ved at bruge gralen til harmoniseringen, så ville vi sikre, at energien vil komme til at passe til mennesket i alle aspekter. Den vil blive sund og god at bruge i alle tilfælde. Det bevidsthedslag som energien, vi har bragt ind, ligger i, gør den samtidig intelligent, hvilket betyder, at jeg vil komme til at kunne aktivere muligheden for at bruge energien i alle, som føler sig tiltrukket til det. Grunden til, at energien skulle harmoniseres til at passe til jorden er, at den kommer fra et andet sted i universet, hvor reglerne er helt anderledes end her.

Jeg gav mig til at kontakte den forenede gral. Jeg mærkede, hvordan mit bevidsthedsfelt udvidede sig voldsomt og lagde sig ligesom i hele området, som vi sad i. Samtidig begyndte en meget kraftfuld sitrende fornemmelse at lande i feltet. Jeg kunne mærke og vidste, at det her arbejde ville blive hårdt for mig og mit energifelt. Jeg fortalte de andre i gruppen, hvad vi var i gang med, og bad dem om at være meget fokuseret på arbejdet, så de gav den bedst mulige støtte. Kontakten med gralen føltes meget voldsommere end jeg er vant til, selvom jeg har haft meget kontakt til den gennem mit arbejde. Da kontakten var fuldendt, stod hele området sitrende klart. Jeg orienterede gruppen om, at vi nu skulle kontakte det arbejde, som vi havde lavet, hvor vi førte muligheden for støtte til at have overvægt af kontakt til det højere selv, ind på jorden. Det føltes igen meget voldsomt, da kontakten blev skabt. Men da vi satte arbejdet med harmoniseringen i gang, var det som om jeg blev lammet. Lammelsen holdte ved under hele harmoniseringen. Belastningen på mit energisystem var så hårdt, at jeg næsten ikke kunne eksistere. Jeg forholdt mig roligt og sad og rokkede lidt frem og tilbage i mig selv. Sådan føltes det i hvert fald. Jeg fokuserede på arbejdet og hvordan det skred frem, imens jeg brugte alle mine kræfter, på at holde mig selv samlet og på plads. Jeg gled nærmest ind i en trancetilstand imens det stod på. Da det endelig var færdig begyndte energien og presset at tage af. Jeg følte det som om, jeg endelig kunne begynde at trække vejret igen.

Jeg troede vi var færdige med at arbejde, men der tog jeg fejl. Imens jeg stadig holdte øje med, hvad der skete i det store energifelt, som vi arbejdede med, så mærkede jeg, hvordan hele mit fokus blev strakt, så jeg pludselig sad, og havde kontakt til hele jorden. Jeg blev nærmest ringet op i min indre kontakt, og jeg fik af vide, at den støtte, som tidligere er blevet givet på jorden, ved at sende bevidsthedsskabende energiharmonier ind på jorden i stråler, nu ville blive forandret. Jeg blev lidt forskrækket indeni, for jeg mente nok, at jeg forstod, hvilke stråler, der var tale om, og jeg havde hørt om en masse mennesker, som arbejdede med de stråler. Der midt i det hele, blev jeg bekymret for, om jeg stødte dem, eller gjorde noget forkert. Min indre kontakt beroligede mig. Støtten fra strålerne ville ikke forsvinde, de ville bare blive transformeret, så de kommer fra et andet sted og kommer ind og støtter på en anden måde.

Mit syn ændrede sig, og jeg blev nu vist, hvordan jordens energifelt var blevet meget mere stabilt på grund af solskiverne, som var blevet placeret rundt omkring i kanten af jordens felt, som stabilisatorer. Stabiliseringen gør, at der nu er lige så meget kontakt ind som ud. Den måde, som det viste sig for mig, er meget abstrakt, men jeg forstod betydningen uden problemer. Alting går lige så langt ind som ud. Jeg så jorden, hvor jeg kunne se hele strukturen og energistrukturen på samme tid. I jordens kerne, er der ligesom et udgangspunkt for jordens energifelt. Et nulpunkt. I det nulpunkt kan du gå ind og åbne til jordens kontraenergifelt, som er det samme som jordens energifelt, bare det går indad i stedet for udad. Igennem kontraenergifelter er det muligt at bevæge sig med bevidsthed og energi, uden at ”ramme” energifeltet. Ved at bruge kontraenergifeltet er det derfor muligt, at ramme den dybere bevidsthed, uden at ramme dagsbevidstheden.

På grund af denne mulighed, og det at menneskets bevidsthed er blevet hævet de senere år, så er der nu en mulighed, for at nå mennesket med støtte gennem den dybere bevidsthed, i stedet for direkte med indstråling af bevidsthedsskabende stråler. Jeg havde arbejdet i guidede meditationer i nogle meditationer, som jeg havde afholdt hver anden uge igennem nogle år, med en kosmisk bevidsthed som hedder Mark, hvor han brugte en metode, hvor han gik ind igennem underbevidstheden eller den dybe bevidsthed. Når vi arbejdede med gennem meditationerne at hjælpe med bevidsthedsudvidelse og bevidsthedshævninger gennem den dybere bevidsthed, så blev vores automatiske modreaktioner, som vi alle bærer i forskellig grad, ikke aktiveret. Åbningerne blev lagt ind som frø, som nye muligheder, som ville vokse, når det blev næret og som ville springe frem i vores dagsbevidsthed, når vi mødte noget i livet, som gav os en hverdagsforståelse af åbningen og muligheden. Støtten fra strålerne ville nu komme ind på samme måde. Jeg så, hvordan strålerne slukkede overalt på jorden. Det gav en stor stilhed i feltet, og imens jeg forklarede gruppen, hvad vi var i gang med, så kom der en forklaring på betydningen af de forskellige måder, at modtage støtten fra strålerne på. På den gamle måde, med indstråling af støtten, så svarer det til, at forsøge at støtte mennesker ved at sende bølger efter dem, for at støtte dem i at komme på plads. Nogle gange så vil du blive slået omkuld af bølgerne, andre gange så rammer de dig rigtigt, så de støtter dig på plads. Men uanset så giver det en form for urolighed i den måde, du bliver påvirket på, fordi du bliver påvirket udefra. Dine automatiske modreaktioner reagerer hele tiden på den støtte, som bliver sendt efter dig. Fuldstændigt ubevidst. Den nye måde, hvor støtten kommer ind gennem den dybere bevidsthed, svarer til, at støtten kommer inde fra os selv. Det vil gøre, at vi ikke får antændt modreaktionerne.

Efter strålerne blev slukket, oplevede jeg nu, hvordan de forskellige mestre, illustrativt begyndte at bevæge sig ind i jordens kerne. En efter en forenede de sig med jordens kerne. Jeg forstod, at det betød, at det stadig er de samme, som administrerer og arbejder med de støttende bevidsthedsstråler. De arbejder nu bare med en anden metode og når os fra en anden vinkel. Det var overvældende, men jeg havde så travlt med at holde bevidstheden og holde balancen, imens jeg arbejdede til mit yderste, at jeg næsten ikke reagerede på overvældelsen. Da den sidste mester have forenet sig med jordens kerne, faldt jeg nærmest sammen i mig selv, imens jeg stadig holdte feltet og registrerede, hvordan energiniveauet langsomt begyndte at falde. Da det var faldet et godt stykke, så mærkede jeg, hvordan der nu gik en proces i gang hos os hver og især, hvor vi ville få vores egen personlige oplevelse. Jeg gav de andre besked om skiftet, og lod mig selv glide ind i oplevelsen.

Jeg mærkede pludselig Tonny, min mands, tilstedeværelse, nærmest så tydeligt, som var han der personligt. Jeg mærkede, hvordan hans energi forenede sig med mig, og en dyb healing gik i gang. Jeg forstod ikke helt betydningen, jeg kunne bare mærke, at det var godt. Jeg lod mig være i tilstanden og nød det. Efter et stykke tid tog healingen af, og jeg mærkede glimt af bevidsthed og syn, som kom lynhurtigt efter hinanden. Jeg så, hvordan jeg i en helt masse hverdagssituationer, gang på gang reagerer på hvad der har været tidligere, altså mine erfaringer med ting, der har været sket, i stedet for at reagere, på det som faktisk sker lige nu og her. Jeg har ellers arbejdet meget på at bekæmpe det, og oplever ikke i min hverdag, at det er noget som fylder. Men jeg tog fejl. Jeg så det tydeligt nu. Jeg fik af vide indeni, at den transformation, som vi fik gennem arbejdet og rejsen, vil hjælpe os med at slippe den konstante automatiske reaktion og binding til fortidens oplevelser. Det føltes så godt, og som noget jeg ønsker mig dybt. Jeg blev meget rørt. Både for mig selv, men også for dem, som vi kommer til at kunne hjælpe. Der er så mange, som kommer til mig for at få hjælp, som lider massivt på grund af oplevelser i fortiden. Jeg gled langsomt ud af min indre oplevelse og ud og fik kontakt til virkeligheden. De andre i gruppen begyndte også at røre på sig. Vi delte oplevelserne i gruppen. Der var flere dybe personlige oplevelser som min og der var en stor enighed i oplevelsen af, at det vi arbejdede med her i Peru, vil komme til at kunne hjælpe med at slippe bindingen til fortiden.

Vi rejste os, og gik langsomt ned til taxabussen. Helt mør og vaklende indeni. Brian havde købt et symbol ved en af sælgerne, der stod i området, da vi kom ind. Han lagde det på jorden i gruppen, da arbejdet gik i gang. Jeg kunne se, hvordan symbolet passede fuldstændigt på arbejdet. Jeg gik derfor hen og købte et magen til, inden vi satte os ind i taxaen og kørte til Cusco, hvor vi havde nogle timer til at være turister i. Jeg var for slidt og påvirket, så jeg gik stille med Lone og Rebekka hen og kigge et par salgssteder, hvorefter vi satte os stille ind i den store smukke kirke, der stod på byens torv i centrum, hvor vi sad resten af tiden og snakkede stille om dagens oplevelser. Da vi kørte fra Cusco var det med det magiske syn af landskabet badet i fuldmånens lys.

Da vi kom tilbage til hotellet, fik vi aftensmad, imens vi lavede fuldmånerensning. Hver og især havde noget som vi gerne ville have renset, ligesom der i rensegruppen var lagt lister op med mennesker og steder, som de forskellige gerne ville have renset. Jeg startede portalen op, som vi bruger til rensning og lod den åbne sig og rumme hele jorden. Da vi havde renset alt det, som var på listerne, så rensede vi kontakten til sjælen og intuitionen, hvilket havde været den overskrift på fuldmånerensningen, der var kommet til mig, inden vi tog afsted til Peru. Det passede så godt til, at vi havde arbejdet med den rene kontakt til det højere selv og sjælen. Bagefter rensede vi fra kanten af jordens energifelt og så langt ud som vi kunne række imod universet.

Da vi var færdige, var alle klar til at gå i seng. Vi sagde farvel til Hanne Mie, Kim og Gitte, som skulle rejse videre tidligt næste morgen, for at udføre deres arbejde på Titicaca søen. Vi andre skulle køre fra hotellet næste formiddag kl 11. Jeg mærkede suget i maven af længsel efter børnene, manden, hunden og hjemmet, da jeg gik op til hotelværelset. Det skulle blive godt at komme hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *