16.2.23 Den Moderne Shamans Dagbog

Ikke fordi det er så meget anderledes, end den måde jeg plejer at gå i livet på. Det virker som en slags ændring i detaljen, som både simplificerer og forstørrer. Det giver spænd indeni og en fornemmelse af omstrukturering inde i hjernen – begge dele er kendt, men det er lidt som at skulle igang med en stor opgave, som du ved, er besværlig. Du glæder dig måske til at gå i gang med den og ved, at det er godt at være i gang – men du glæder dig lige så meget til at komme ud på den anden side. Det er sådan det føles lige nu, som dialogen begynder at åbne sig.

Det hele strækker og strammer og mine modreaktioner trækker mig væk.. Måske skulle jeg lige… Måske skulle jeg hellere… Min disciplin og det indre greb, jeg har fået om mig selv gennem årenes indre træning, får mig til at fange det, før det reelt udløses som en aktivering i mit system. Det føles som at gå på sæbebobler, der ikke må sprænges.

Jeg bliver nødt til at være alene, for at kunne praktisere den balance det er at lykkes med ikke at sprænge sæbeboblerne – fange indholdet og dialogen, der kommer i de indre baner, når jeg holder balancen – og sætte det nænsomt og omhyggeligt sammen.

Den mindste distraktion skriger og hviner indeni – så jeg begynder langsomt at bevæge mig rundt. Jeg bliver indeni mindet om støtten til den begyndende forståelse af ændringen fra 3D til 5D til 7D, som kom til mig, da vi arbejdede ved vandet. Jeg så den kubiske form og de forskellige grænser mod omverdenen, som vi oplever os selv igennem, når vi er i 3D bevidstheden.

I 3D bevidsthed er vi konstant i reaktion med det, som påvirker os og det er gennem reaktionen, som vi får, at vi oplever os selv og vores virkelighed. Det betyder, at vi hele tiden bliver forstyrret og flyttet med på en måde, der hele tiden skal balanceres, før det kan placeres – hvilket gør, at vi har svært ved at skabe en kontinuerlighed i vores selvoplevelse. Når der ikke er en konstant selvoplevelse, så er det som en kanal eller et signal, der ikke er jævnt i forbindelse. Det betyder, at meget af det, som kommer ind over kanterne ender som en form for støj. Alt efter hvor forbundet vi er og hvor stærk påvirkningen er, så vil det skifte fra at være støj til at være et signal, vi reagerer på. Hvorefter vi skal oversætte signalet…

I 5D bevidstheden begynder vi at opleve os selv, når vi i reflektionen hen over grænserne mod omverdenen rammer vores krydspunkt – det sted, hvor noget giver gennemgående mening. Det starter en opbygning af et fundament for bæredygtig bevidsthed. En del af bevidstheden, der bliver stående. Det betyder, at der kommer mindre støj. Graden af støj afhænger af, hvor meget af bevidstheden, der bliver stående. Når hele bevidstheden kan blive stående, så åbner 7D bevidstheden sig.

I 7D bevidstheden er vi i den gennemgående mening i vores centrum – vores rene selvoplevelse – og udvekslingen med omverdenen sker i balancerede reflektioner, der opbygger vores fundament for vores selvoplevelse. Fundamentet er nærmest selvopdaterbart. For at forstå, hvordan det kan fungere, så bliver min bevidsthed ledt hen til at se først fyrretræets grene og dernæst hegnets flettede struktur.

Fyrretræets grene viser mig nålene som erkendelser og grenen, som de samles på viser mig bevidsthedens fundament, der samles af nålene, som rammer det samme sted. I det indre billede vender det omvendt af virkeligheden. Men det giver forståelsen, jeg skal bruge. I 3D rammer nålene ikke det samme sted. I 5D begynder nogle af nålene at ramme det samme sted. I 7D lander alle nålene det samme sted. De forskellige grene samler sig i større grene. Forståelsens fundament samles til enhed og helhed. Jeg forstår det med en gryende forståelse, der giver en form for lettelse indeni.

Hegnet viser mig opdateringen – mine øjne hviler på fletteværket og da hegnet eller andet fletværk eller vævning laves, så sker det med en række ad gangen efter hinanden. Er der en række, der er forkert, så skal alle efterfølgende isatte rækker flyttes, førend der kan rettes i den, der er forkert.
I vores 3D bevidsthed, der er det sådan bevidstheden opdaterer, når der kommer ny viden og selverkendelse ind. Det skyldes, at bevidstheden ikke rammer det samme sted. Jeg mærker, hvor tungt og besværligt det er at flytte med bevidstheden i 3D og får minder til egne oplevelser og til mennesker, jeg har arbejdet med. Jeg husker forskellen i trægheden i forløsninger og det at flytte med fastlåst bevidsthed. Jeg har set en stor forandring siden jeg startede arbejdet med bevidsthed og energi i 2012 – men jeg er stadig i tvivl, om det skyldes at jeg forandrer mig, mine nære omkring mig forandrer sig med, jeg møder andre mennesker derved – eller om det er en global forandring. Den indre dialog siger, at det er det sidste.

I 5D begynder du at kunne tage en række ud og rette den, uden at skulle have alle de andre efterfølgende rækker ud. Jeg genkender det som flere forskellige terapeutiske metoder, herunder mit eget arbejde med energi og bevidsthed, hvor det at forløse noget fx fra et tidligere tidspunkt i livet eller et umodent sted indeni, og derefter arbejde med, at det opdateres igennem alt vi er og alt vi ved, gennem små glimt og oplevelser i virkeligheden, har fungeret godt og stabilt i flere år.

I 7D vil vi nu begynde at kunne opdatere hele fletværket – når vi i vores fundamentale indstilling (vores bevidstheds-fundament) får en erkendelse, så implementeres den automatisk i hele vores bevidsthedsgrundlag. Det svarer til i fyrretræs-forståelsen, at en enkelt ny fyrrenål vil kunne opdatere alle de andre fyrrenåle og den samlede gren – de samlede grene – på samme tid. Jeg får nogle glimt af eksempler på, at jeg har oplevet det.

Mit hjerte vokser – hvis de glimt kan blive min virkelighed, så bliver mit liv et andet. Hvis det glimt kan blive vores fælles virkelighed, så bliver vores verden en anden. Det er lige før mit hjerte slår over. Så jeg skal samle mig selv et øjeblik, for at få den sidste del af læringen med.

Jeg bliver mindet om, at jeg så hvad der bevæger sig hen over de forskellige sider i den kubiske form – terningen, der symboliserer dannelsen af vores bevidsthed fra 3D til 5D til 7D.

Over kuben er der tre strømninger, der vises. Strømninger og bevægelser, som danner vores bevidsthed. Det er reflektioner med strømningen der ændrer bevidstheden fra 3D til 5D til 7D.

EN STRØMNING KOMMER AF VORES GRUNDKERNE-MØNSTER med de hæmninger og begrænsninger, der følger med. Jeg kender det fra mit arbejde med Kernehealing og uddannelse af Kernehealere men har opdaget, at der er en massiv viden og opfattelse af denne sammenhæng. At vi i vores arv og vores første år får knæk, som følger os resten af livet og som er med til at danne vores selvoplevelse.

Jeg ser, at i 3D på den ene flade af kuben kommer der en påvirkning ind -> den giver en reaktion inde i kuben, som ikke opleves direkte men det gør -> det som kommer ud på den anden side, der er med-reaktioner og mod-reaktioner. I 3D giver det vores opfattelse af vores virkelighed – for mange bliver det svært at have en selvopfattelse uden en påvirkning og selvopfattelsen bliver relateret til omverdenen næsten hele tiden.

Jeg ser, at i 5D der begynder en reflektion, der giver et møde med oplevelser, med-reaktioner og mod-reaktioner. Dette giver en begyndende opbygning af bevidstheds-kompetencer og -balancer, som betyder, at de udfordringer livet giver gennem grundmønsterets aktiveringer, giver udvikling. Udvikling, der opbygger selvoplevelsen og kompetencerne til at fortsætte en sund opbygning.

Jeg ser, at i 7D, der er den konstante selvoplevelse reflekterende med omverdenen og oplevelser på en måde, så grundkerne-mønsteret bliver en struktur, der minder mig om fyrretræsgrenene, der sender bølger at oplevelser omkring balance med højere bevidsthed og blue-prints-forståelser. I den tilstand sker der konstant balanceret omprogrammering, der gør bevidstheden mere balanceret og mere balanceret interagerende med hver eneste oplevelse i virkeligheden, som er.

Jeg er lidt forpustet indeni, men må ikke slippe, nu hvor jeg har rigtigt fat.

EN STRØMNING KOMMER AF TIDENS PÅVIRKNINGER med de udfordringer og muligheder det giver på alle mulige forskellige måder. Det at samarbejde med tiden og følge med både indeni og udenpå hører med til den strømning og påvirkningen af bevidsthedens dannelse.

Jeg ser, at i 3D der er bevidstheden påvirket af tiden, hvor tiden er noget, der presser og bringer en drivkraft frem, som handler om ikke at komme bagud. Det er let at komme foran og bagud og i begge versioner giver den fornemmelse af huller i tiden. Der er en oplevelse af at være fanget af tiden og at tiden kan være en slags mere eller mindre dominerende ramme, der er med til at definere virkeligheden og på en måde opløser hhv. forstærker selvoplevelsen efter hvor godt det lykkes at ramme lige på tiden.

Jeg ser, at i 5D der er bevidstheden samarbejdende med tiden på en måde, der er opløftende og bærende. Der er en fornemmelse af at ride på bølger og at tiden er en ven, som er med til at få ting til at ske og det at korrigere i og med tiden giver mere af alting. Den del af bevidstheden, der er kontinuerlig eksisterer i et tidsløst rum, der kan forholde sig til ting der sker på samme tid og forskellig tid og samle det til en helhed og i enhed.

Jeg ser, at i 7D bevidstheden, der opløses fornemmelsen af de forskellige tider og koordinationer af korrigeringer. I stedet optræder en tilstand af erkendelse, der hele tiden afregnes og opdateres. Det er som om, at der ikke er noget, der ‘hænger’. I stedet er der en oplevelse af øget kapacitet – en slags tilgængelighed fra det, der ligger i de forskellige tider. Jeg ser fyrretræsgrenene og at spidsen af en fyrrenål er den nyeste imens den del, der sidder på grenen er den ældste. Jeg ser, hvordan alle celler i nålen fornyes på samme tid – hvilket hjælper mig med at komme ind i forståelsen af tidens betydning i 7D, der også passer med oplevelsen i forbindelse med grundkerne-mønsteret, hvor hele fletværket opdateredes på samme tid.

DEN TREDJE STRØM DANNES AF DET VI RELATERER OS TIL. Selve relationen giver os en større virkelighed og en måde at være forbundet på, der forstærker vores selvoplevelse. Hvordan den forstærkning foregår, er afgørende for hvor stabil og jævn vores selvoplevelse og dermed vores bevidsthed vil være.

I 3D bevidstheden ser jeg hvordan interaktionen med det, jeg relaterer mig med er meget aktiveret af tiltrækning og frastødning. Det er forbundet med de to andre strømninger og giver en oplevelse af at blive kastet lidt rundt med, hvis der er for meget og hvis det har for forskellig karakter. Det giver en fornemmelse af at komme i storm og søge læ samt en oplevelse af, at det er muligt at skabe en selvoplevelse, hvis der er konsensus og fælles grund – imens det modsatte er tilfældet, hvis der ikke er. Det er svært at ændre konsensus og det er let at blive presset op i en krog på forskellige måder.

I 5D bevidstheden oplever jeg en interaktion med det, jeg relaterer mig med, der begynder at korrigere, hvordan jeg relaterer mig. Det er ikke nødvendigt med konsensus – men der er behov for overordnede fælles spilleregler og retningslinjer for at kunne finde det sted, hvor jeg får det indre krydspunkt åbnet og begynder at kunne forbinde mig til den konstante selvoplevelse gennem og med det, jeg relaterer mig til. Der er en oplevelse af manøvreplads og en vis grad af manøvre dygtighed, men der er stadig en oplevelse af at være påvirket og afhængig af muligheden og graden af at kunne relatere mig til noget, for at få selvoplevelse.

I 7D bevidstheden er selvoplevelsen konstant og relations-reflektionerne lander i det samme punkt. Et indre billede af at alle nålene på fyretræet kan korrespondere med et punkt inde i stammen på træet, giver mig den rigtige fornemmelse indeni. En mulighed for at optimere det at relatere mig på en måde, som gør at jeg er konstant indeni, uanset hvad jeg kan realtere mig til udenpå åbner sig. Det giver samtidig et perspektiv til, at uanset hvad der er at relatere mig til, så kan jeg gøre det på en måde, der giver optimalt afkast – både til mig og til det, jeg relaterer mig til.

 

Jeg mærker, hvordan jeg er ved at være øm indeni. Jeg får lige et glimt af mindre fra gennem årene, når jeg har åbnet til disse indre undervisninger sammen med andre – især på rejserne men også under de kanaliserede undervisninger. Det har været hyggeligt at være sammen med mange og åbne sammen. Men det er også nogle gange svært. Min bevidsthed reflekterer og jeg genkender netop i dette øjeblik, hvordan min bevidsthed oplever, at både denne version, som jeg er i nu og den som jeg har oplevet før, er perfekt på hver sin måde – og svær på hver sin måde. Det at se det optimale og holde fast i det besværlige virker til at åbne til, at det hele er med. Kroppen begynder at summe, som frekvensen stiger i hele mit felt som følge af oplevelsen. Ømheden forsvinder indeni og jeg mærker, at jeg er ved at være færdig med at indhente det, som jeg skulle nu. Det er tid til at komme ud og gå i lyset, den friske luft ved vandet og lade min 7D bevidsthed folde sig ud, imens jeg observerer det med den gryende bevidsthed og opmærksomheden, der viser mig, hvad det er for noget i min virkelighed.

Jeg venter stadig på opdatering fra de store felter og er spændt på, hvad der kommer – men må vente lidt endnu, mærkes det til. Noget virker til at være i gære og der er en alkymisk og opløftende atmosfære, når jeg vender min opmærksomhed imod det sted, hvor jeg plejer at få den slags oplysninger og oplevelser fra.. jeg vender tilbage, når jeg ved mere om det.

Tak for vores fælles vej her. Jeg ønsker dig en berigende opløftende bevidstheds-dag på alle måder.

Den fordybede ny tids shaman

Marianne