1.1
Universet startede med at udvide sig fra et punkt. Det udvidede sig, udvidede sig og udvidede sig. Det udvidede sig længe længe. Så længe, at det ligger langt ud over vores evne til at begribe.
Da universet havde udvidet sig længe, blev den første bevidsthed skabt. Universet har udvidet sig og trukket sig sammen tusind gange. Når universet ikke eksisterer, eksisterer kun tilstande, som glider ud og ind af hinanden. Eller nærmest muligheder for tilstande. Når universet udspringer, så fastlåses de tilstande, som er til stede i det øjeblik. De tilstande udvider universet sig i.
Da den første bevidsthed blev skabt, var universet ved at udvide sig igen. Udvidelsen var lige begyndt, og der eksisterede kun en åbning – et rum – som var eksistensen af kærlighed. Et rum som var kærlighedens essens. I det rum blev den første bevidsthed født. I kærlighed, og den første bevidsthed er derfor kærligheden selv.
