fbpx

En ikke helt almindelig dag på kontoret ❤

24/11-2017 En moderne shamans dagbog 2 – En ikke helt almindelig dag på kontoret ❤

Jeg vågner ved at telefonen kalder på mig. Jeg strækker mig og åbner for kalenderen, for at se, hvad jeg skal bruge dagen på. Jeg tager en dag af gangen, så jeg ved aldrig hvad jeg skal, når jeg vågner. En dag med ”kontorarbejde”. Dejligt. Det er lidt som en fridag, fordi jeg selv bestemmer hastigheden. Men her til morgen skal jeg alligevel op til tiden, for jeg har lovet min ældste søn, at jeg kører de andre børn, så han kan sove længe i dag, hvor han skal møde senere. Så jeg står op og gør mig færdig inden jeg vækker de andre børn og går i gang med at skære grønt til deres madpakker.

Samtidig gør jeg mig klar til dagens arbejde på kontoret. Jeg klarer mig indeni, og mærker hvad jeg skal bruge dagen på. Jeg kan mærke, at jeg skal over til søen uden min telefon. Jeg mærker alvoren, og at Himmelmoderens artefakter rasler. Der kommer til at ske noget senere. Men jeg skubber det væk, og koncentrerer mig i stedet for, om hvad jeg ellers skal. Jeg kan mærke, at der er plads til, at jeg efter turen ved søen skal sætte mig ned og begynde at skrive på den første håndbog. Jeg er blevet rådgivet af en fantastisk kvinde, som jeg har fået kontakt til, omkring det at skrive. Da jeg besøgte hende, klingede hun ind med en bevidsthed og kvalitet, der virkede som sundt sukker. Fuldstændigt forrygende og opfyldende på samme tid, gjorde hun mig tryg og lyttende. Hun rådgav mig til at fortsætte med at skrive på min egen historie, som jeg er i gang med. Men samtidig skulle jeg begynde at samle noget af al den kanaliserede viden i håndbøger. Jeg kunne mærke at det var sandt, da hun fortalte mig det, og den boblende begejstring indenunder, der fortæller mig, at jeg var ”på sporet”, hvis jeg fulgte hendes råd, var tydelig. Men jeg kunne ikke rigtigt forstå det alligevel. Min hjerne baksede med forståelsen, men jeg slap hurtigt. Af erfaring ved jeg, at den ikke er særlig god til at bakse. Så jeg lod den ligge. Efterfølgende er det dukket op igen og igen. Nu presser det på som en irritation og som et konstant prik på skulderen. Erkendelser er dukket op, under undervisningen og i glimt når jeg går rundt med mig selv, om hvordan det skal skrives og hvad tonen skal være i bøgerne. Samtidig glider det sammen med erkendelsen om, at jeg skal nå ud til mennesker, der ikke kalder sig spirituelle. Bøgerne skal så vidt muligt kunne forstås af alle. Jeg fornemmede, at jeg bare skulle sætte mig en time fra morgenstunden, og se, hvad der skete med det at skrive den første håndbog. Bagefter skulle jeg rette opgaver fra kernehealeruddannelsen. Der lå en god og lang en, som jeg var halvt igennem. Til sidst skulle jeg sætte mig ned og tage stilling til organiseringen af kernehealeruddannelsen år 2. Det ville blive skønt, at få det på plads, og indspark fra flere af de tidligere studerende lå klar til mig. Jeg elsker samarbejdet, der løfter mig og arbejdet.

Vi blev færdige med madpakker og jeg mærkede en skarphed i kommunikationen med manden. Den var der stadig. Udsvingene var ikke nær så voldsomme, men de var der stadig, nu også hos ham. Jeg observerede dem, og bestemte mig for, også at tage det med over til søen, og se om jeg kunne gøre mere bevidsthedsmæssigt. Vi kyssede hinanden farvel, før han gik ud af døren, og jeg mærkede i mit hjerte, at vi var fuldstændigt forbundne, på trods af skærmydslerne. Alt er godt. Kort tid efter kørte jeg Ida i skole. Drengene kørte på scootere, da der ikke var frost til morgen. De elsker friheden ved at kunne komme hjem selv. Da jeg kørte fra gymnasiet tænkte jeg på at køre direkte forbi og købe kalenderlys og ler. Vi skulle have julehygge om aftenen og lave dekorationer og finde sokkerne frem. Jeg kunne mærke varmen i maven, der kom med glæden ved tanken. Men bestemte mig for, at vente til senere, når jeg skulle hente Ida igen, med at købe ind til det. Jeg vidste, at jeg ikke kunne tage beslutning om hvad jeg skulle købe alene, da jeg ikke har en særlig skarp holdning til sådan noget som design af kalenderlys mere. Det er ikke så længe siden, jeg havde det, men nu er det væk, og jeg savner det ikke. Ikke fordi det ikke var hyggeligt dengang, men nu er det noget andet der er hyggeligt. Det er stemningen, traditionen og fællesskabet, som jeg plejer og passer ekstra godt, fordi vi er en sammenbragt familie, og derfor har så kort en historie sammen. Jeg nåede hjem på gårdspladsen igen, imens jeg stadig nød erkendelserne om mig selv i den nye form og hvad det betyder i forhold til bevidsthedsændring.

Jeg gik ind og lavede mig en god kop kaffe og satte mig lidt for at nyde, at jeg kunne bestemme over min tid selv. Da kaffen var færdig, var hundene meget klar til turen over til søen, og det var jeg måske også ved at være. Min ældste søn nåede at vågne og begynde at gøre sig klar inden jeg gik ud af døren. Det var dejligt lige at nå at se ham også, inden han tog afsted til sin dag. Imens jeg gik over til søen, samlede jeg mig og gjorde mig klar. Jeg havde haft en periode på et par måneder, hvor jeg havde reduceret den indre kontakt med den åndelige verden for at kunne finde mig selv ordentlig som menneske igen. Efter jeg havde snakket med shamanen fra New Zealand var jeg kommet godt i gang med at have kontakten igen. Det var nøjagtigt ti dage siden i dag. I går tænkte jeg, inden jeg gik i seng, at det godt nok var begyndt at gå hurtigt igen med det hele, efter jeg var begyndt at holde kontakten. I samme øjeblik, vidste jeg indeni, at det var fordi, jeg ikke helt havde gjort alt det jeg skulle i forhold til mit åndelige arbejde, i perioden, hvor jeg ikke havde kontakt. Nu var jeg i gang med at indhente det igen. Det var OK. Jeg havde haft mange indre oplevelser og dybe erkendelser, som havde fået ryddet op i mange ting i mig selv, i den periode, hvor jeg ikke havde holdt kontakten til den åndelige verden. Ting som det havde været svært at få ryddet op i, så længe jeg var i flowet med arbejdet. Jeg nåede over til søen og gjorde mig klar. Da jeg godt vil dele oplevelsen med dig i flere detaljer, end jeg ville kunne nå at skrive til dig i dag, jeg har jeg optaget en lydfil, hvor du kan være med i oplevelsen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Nyeste i shoppen

Minikursus I Ny Tids Talismaner – D 10/1

Kursus i Ny Tids Talismaner og Portaler 15-16/2 25

Nytårs-Samlingspunkt i Vrangbæk og online d. 31.12.24

Det Nye Udspring for Bevidsthed | 1:1 online undervisning med Marianne

Maria Magdalene Juleforløb 2024

Kategorier

Kan du se denne popup?

Så er det i hvert fald ok <3

Og du kan lukke dette vindue og læse videre.