fbpx

Marianne Lane

’Den Moderne Shamans Dagbog 9/1-2023’

 

Det er nogle gange svært at beskrive, hvordan en undervisning kan foregå, hvor jeg interagerer og bruger min måde at være i virkeligheden på til at lære andre om det samme. Det jeg har lært, har jeg lært fra den indre undervisning, som jeg giver videre. Det her er et eksempel på, hvordan jeg selv eksisterer i en virkelighed, der er lidt speciel – og hvordan jeg konkret giver det videre.
Teksten er fra en dialog med mine Mentorer, der underviser på BasisUddannelsen DinIndreVisdom på Visdomsskolen for Moderne Shamanisme (pssst vi har gratis undervisninger i januar 2023 og starter uddannelseshold op i marts.) På Overbygningen, som er for de studerende fra BasisUddannelsen og tidligere studerende fra Den Indre Visdom og Kernehealeruddannelsen, er det mig, der underviser. Ligesom jeg underviser på Elite Teaching.

 

Jeg har haft en udveksling med Mentorerne om at udligne skygger i os selv. Jeg guider dem og lover dem, at jeg nok skal fortælle om min egen oplevelse bagefter. Hvis jeg fortæller dem om den først, så risikerer jeg at ’overskygge dem’, så de ikke kan finde deres egen version. Vores måde at møde vores skygger på er meget individuel. Det der kan hjælpes med, er derfor at skærpe den andens opmærksomhed og registrere, om de har fat i skyggen eller ej. Den del har jeg god træning i og følsomhed med – og jeg har arbejdet med at hjælpe både andre kollegaer og mine lærlinge med at få øje på, hvordan det fungerer. Herefter går de selv videre med det på deres egen måde, med deres egen stil. Det er sådan den nye tids version fungerer.
Det her, er min deling til dem:

 

I aftes mærker jeg, hvordan jeg bliver skubbet med – det føles som om, at energien dropper lidt hele tiden og rettes op – mit system arbejder med det automatisk, men det er let at registrere. Det fanger min opmærksomhed med det samme, idet det fortæller mig, at noget forstyrrer mig og min energi. Jeg koncentrerer mig og fokuserer og får fornemmelsen af, at det kommer fra flere steder på samme tid og får også et par bekræftelser fra nogle af de steder, som jeg fornemmer, at det kommer fra. Jeg sætter intentionen på at holde øje med det i løbet af aftenen, for at få fanget, hvad det er. Det viser sig, at jeg er så påvirket, at jeg har svært ved at sove og falder først i søvn ud på natten – da vækkeuret ringer kl 6.45 vågner jeg direkte ind i at være irriteret. Det er meget usædvanligt for mig.

 

Jeg kalder ikke på, hvad irritationen kommer fra – det sikrer jeg ved, at jeg bare er i kontakt med oplevelsen i mig. Jeg skal være online kl 8 med Maria Magdalene Skolen, som har opstartsdag, og jeg har en hel del på tallerkenen med en af mine nære og i mit samarbejde med mine ansatte om at få skoleåret godt i gang. Så snart jeg er ordentlig vågen, kommer jeg i tanke om, at Per er syg og må droppe at komme i bad, for at kunne nå at sende mails ud med link osv. inden jeg skal i gang.
Da vi går i gang, er det alligevel kaotisk og det tager mig en halv time, før vi reelt kan komme i gang. Jeg observerer, at jeg bliver stresset af det på en måde, som jeg ikke plejer at blive og er nervøs – jeg fornemmer, at det kommer fra det, som skubber og presser. For godt nok er jeg altid pænt irriteret over, når noget ikke kører, men det rammer mig normalt ikke på denne måde.

Jeg registrerer også, at jeg er klemt og stresset af alt det, som jeg er bagud med på en måde, som jeg ikke plejer at være. Jeg fornemmer irritation og mindreværd og er på kanten til at hakke på mig selv, så jeg strammer op og går og kalder på arbejdstilstanden igen og igen, indtil det slipper. Idet det slipper, så får jeg et glimt af, at det, som jeg oplever, har med jer I Mentorgruppen at gøre. Jeg læner mig forsigtigt tilbage og holder spændet fra styrketilstanden imens jeg forsigtigt kigger og holder øje med, at jeg ikke sætter bevægelser i gang i mig selv. Aftenen før havde jeg en udveksling på skrift med en af de andre, jeg har skyggedans med og det tog så hårdt på mig, at jeg ikke skal have sat noget i gang igen.

Idet jeg kigger ind, får jeg fornemmelsen af, at I løber med bolden selv og ligesom efterlader mig på forskellige måder. Jeg husker fornemmelse fra dagen eller dagene før af at nogen ligesom står i en cirkel og når jeg prøver at kigge ind, så dækker de for med kroppen, så jeg ikke kan se med. Jeg mærker igen, at det kommer herindefra. Jeg rynker brynene og slipper med det samme, for at undgå at komme i bevægelse af min reaktion på oplevelsen. Jeg lader det ligge. Jeg har heller ikke mere tid til at fokusere lige der.


Jeg går i gang med undervisningen og jeg ser en besked fra Mentorgruppen, om jeg vil betale nogle fakturaer, som jeg er bagud med, og jeg oplever det, som om, at den kommer med en mavepumper. Jeg bruger alle mine kræfter på ikke at reagere med og på ikke at sende mavepumperen tilbage igen. Jeg fokuserer ind i undervisningen, som jeg sidder i og arkiverer den til bagefter. Jeg kan mærke, hvordan den står og skubber og pruster for at komme igennem – min egen skyggereaktion på skyggeraktionen. Jeg gør, som jeg plejer at gøre med min lille hund, når hun bliver ivrig. Jeg skubber min egen skyggereaktion stille men meget bestemt ned igen.

 

Så snart undervisningen er slut, går jeg i gang med at håndtere betalingerne af de manglende fakturaer. Jeg mærker de vrissende energier, og da jeg opdager, at der mangler fakturaer, som skulle være sendt til mig, eller jeg ikke kan finde dem, så skal jeg virkeligt sætte mig på mig selv, for at mine egne skyggereaktioner ikke skal slå i gang. Så det gør jeg, imens jeg skriver til jer i Mentorgruppen om, at der vist mangler at blive sendt nogle fakturaer til mig, så jeg kan betale.

 

Idet jeg begynder at skrive, så mærker jeg, hvordan det begynder at sive ind med den arrige energi fra jer, som napper og river mig i energien. Jeg sætter mig hårdere på min egen skyggereaktion, for at den ikke skal gå ind i kampen, og skriver til jer, at jeg kan mærke, at der er noget i energien. Jeg kan jo ikke sige, om det er rigtigt det jeg mærker og ser. Så det bliver altid nødt til at være et spørgsmål, hvor jeg må vente og se, hvordan I reagerer og hvad I ser. Det bliver nødt til at være en gensidig oplevelse eller der skal være nogle ret tydelige beviser, for at kunne sige, at der er en skyggereaktion i gang og ikke bare noget, jeg tror.

 

Imens det har fat – begynder jeg at se skyggerne i øjnene, for at det ikke skal blive værre. Der begynder at springe flere billeder; mig der bliver rykket ned af en trone – at blive set igennem som om, jeg ikke er der – en form for manglen at kigge efter hvor jeg er – en form for babyreaktion på at jeg ikke tager mig af mere. Jeg hvæser indeni, for at skubbe det på plads og får lige snerten af fornemmelsen fra Avartar 1, hvor avatar-kvinden snerrer af soldaten, at han er en baby til at bevæge sig i skoven – min skygges svar på billederne ligner en hel del. Skyggereaktionen i mit system vil gerne vil sende det efter jer som modsvar – men det får ikke lov.

 

Flere billeder komme sivende igennem, og jeg mærker tydeligt en form for sejrs energi, som ligesom eliminerer mig i ligningen. Jeg begynder at få reaktioner på skyggerne, jeg mærker at noget synes, at jeg skulle tage og hævde mig og lige forklare jer, at det altså er mig der…. og der… og der….. igen bremser jeg det, ved at ’sætte mig på det’. Det speeder op og jeg fornemmer, at hvis ikke I reagerer og vi får interageret – hvis ikke det kommer på plads – så kommer jeg til at arbejde på at lukke ned og ‘fore’ vores forbindelse med positiv modstandsenergi, så der lukkes ned, indtil vi får mulighed for at vende det.

 

Så begynder vi at skrive sammen.

I fortæller mig, at I lige har siddet og lavet energiarbejde for skolen – klokkerne ringer ligesom og gør mig opmærksom på, hvad der sker – jeg åbner mit indsigts-udsynsfelt, imens jeg holder nøje øje med skyggeenergien, som ikke må kunne nå mig, imens jeg ‘ser’, for så bliver min ‘optik’ slået skæv og gjort uklar – hvilket kan tage ret lang tid at rette op på.
I skriver: Vi sad med energiarbejde omkring flow og manifestation. For friheden og freden med udgangspunkt i kærligheden. Vi afsluttede med at manifestere og lagde de tre ben ind, som vi holder hver og især for skolen. De kaldte selv.  Stina mærkede feltet spændt ud som barduner, der glimtede og funklede og der var et skift i hvordan vi er med til at holde feltet.  Christa mærkede vi stod i en trekant rundt om dig og var de tre ben på skift, som var lavet af diamant (plejer at være træ), hvilket lavede en bevægelse, hvor energien fra de tre ben ligesom flettede sig sammen ❤️ Det er lidt svært for os at få øje på hvor vi skubber dig. Kan det være energiarbejdet? Eller noget mere generelt ?

Det er så fint du bliver stående, og det mærkes godt at få afklaret, hvem der gør hvad ❤️

 

Jeg læner mig tilbage og strækker mig ud for skyggernes rækkevidde og kigger på det derfra. Her ser jeg, hvordan jeres energiarbejde har været rigtigt fint – jeg bliver rørt og tilfreds fra et specielt sted og observerer, hvordan energiarbejdet stemmer med det, som jeg selv oplever i tiden og med at vi er i gang med at åbne til et nyt skoleår, hvor alle avancerer. Men jeg slipper ikke opmærksomheden på skyggen, der reagerer hos mig – skyggen fra jer – samt jeres energiarbejde. Det er nærmest efter lærebogen, at i overensstemmelse med den energi- og bevidsthedsudvidelse, der følger med at lave et stort og kraftfuldt energiarbejde, så følger der efterfølgende, at I har udvidet jeres bevidsthed, så nye områder, uden erkendt bevidsthed, er blevet blottet. Derfor kommer skyggereaktionerne og inviterer til en skyggedans, en dans som inviterer dig til at træde ind og blive skyggen fra dit nye sted. Det sker helt naturligt, når du øger din bevidsthed, så områder du ikke tidligere har relateret dig til, pludselig synger med og kommer i betragtning.

 

Jeg skriver dette og vi går i gang med at arbejde med, at skyggereaktionerne kan elimineres hos jer alle. Jeg hjælper med at holde feltet og I træder ind. Vi ping-ponger indtil der er gennembrud hos jer hver og især, og I har fat omkring både den grimme og pæne del og træder ind og har fat omkring skyggereaktionen hos jer selv. Jeg afslutter med at komme med råd til, hvordan I kan holde ekstra øje den næste tid, hvor det helt sikkert springer frem.

 

Jeg mærker, hvordan det slipper hos mig og jeg begynder at kunne trække vejret mere frit – jeg får kort flash, til da jeg skulle i seng i aftes og hvor det føltes som om, at jeg reelt havde lidt problemer med at trække vejret. Det var bare det her. 

Jeg skriver til jer i en note, at det her er ikke noget, der nogensinde overstås, at det kommer hver gang, vi har flyttes os og udvider vores bevidsthed.
Når vi bliver gode til den her slags energiarbejde – så begynder vi at kunne ‘aflæse’ i vores brydekamp/dans med skyggen, hvor langt vi er kommet. 

Jeg afslutter med at skrive: Jeg har fornemmelsen af, at den næste tid kommer I til at arbejde med at eliminere skyggerne og indtage den plads de har – så vi kan få arbejdet fælles ligeværdigt med den nye kontrakt fremad. 
Den afsluttende kommentar bliver genkendt hos Mentorerne som sandhed – alle er meget rørte.

Hvis du synes, at det her var spændende læsning, og du gerne vil høre mere – så vil vi også gerne dele Mentorernes side af oplevelsen – kunne du tænke dig også at få dem med?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kan du se denne popup?

Så er det i hvert fald ok <3

Og du kan lukke dette vindue og læse videre.