fbpx

10/3-21 Den moderne shamans dagbog – Dragemesterundervisningen er i gang

Jeg vågner øm og træt. Jeg har været vågen mange gange i løbet af natten og været forstyrret af kroppens larm. Gamle nedarvede anlæg for fysisk svaghed giver lyd af sig. Min træning gør, at jeg ikke ”falder i hullerne” af at få ondt af mig selv. I stedet småsnerrer jeg lidt af manden og siger godmorgen samtidig – vi griner lidt og hundene kommer logrende og byder mig godmorgen, da jeg lidt vaklende kommer ud af soveværelset, fordi jeg har svært ved at komme til mig selv.

 

Jeg giver mig selv lidt mere tid til at blive færdig og vælger at gå en lang tur med hundene i området, da jeg ser frostens skønhed blive fanget af solens lys, som rammer alt det smukke. Efter sådan en nat og en opvågning vil det være godt for mig. Det er også godt for min omsorg for hundene, som ved, at de ikke har det godt, hvis ikke de har været ude længe. Som jeg går over til søen, nyder jeg luften og lyset.

 

Det er en del af mit arbejde at dele og være tydelig. Jeg forsøgte aftenen før at lave et opslag på de sociale medier. Men jeg kunne ikke rigtigt mærke, at det blev rigtigt, og så ville jeg heller lade være. Det sker, at jeg ikke rigtigt kan finde den rigtige melodi. Jeg fik inspirationen til at prøve igen og gik og tænkte på, om jeg skulle lække, at vi måske skal have hvalpe om ikke så længe. Jeg kunne ikke rigtigt fange det, men tog et par smukke billeder ved søen. Jeg ville tage et par billeder af mig selv også til opslaget. Jeg centrerede mig og fandt den energi, jeg gerne ville dele fra. Et seriøst udgangspunkt med et åbent hjerte. Så ville jeg lade det åbne derfra, hvad jeg ville dele.

 

Da jeg kiggede på fotoet var det et mærkeligt foto. Jeg kunne ikke først fange, hvad det var. Først da jeg havde prøvet 7 gange og de alle blev mærkelige, så gav jeg op. De blev kunstige og jeg kunne ligesom ikke se mig selv i billederne. Jeg gik videre op langs søen og betragtede hundene der nød det og løb glædesfyldt rundt og var hunde fuldt og helt. Jeg vendte blikket og kommunikationen indad, da jeg skulle tage beslutningen om, hvorvidt jeg skulle gå op på højdedraget. Jeg har haft mange møder deroppe med kosmisk bevidsthed, men jeg havde ikke fornemmelsen af, at de var der lige nu. Jeg mødte dem stadig, men et andet sted. Hvorfor mon så, at jeg alligevel havde et træk derop imod?

 

Jeg fornemmede dragemesteren indeni. Jeg havde kanaliseret ham til undervisning for første gang for to dage siden. Det var en vild oplevelse for mig. Selvom jeg har kanaliseret og arbejdet med energi i mange timer i over 7 år, så var det meget anderledes og en meget stærk oplevelse. Inden jeg gik i gang, havde jeg mærket dem i forbindelse med forberedelse og i produktionen af en invitation, som de bad mig om at lave, hvor jeg skulle kanalisere dem, der inviterede til deltagelse i undervisningen. De er fire og ham der havde lavet undervisningen to dage før kaldtes for Vindendes og Skyernes Dragemester – jeg havde mødt ham på en energirejse til Bhutan, hvor han i et oldgammelt tempel trådte ind og tilbød samarbejde. Efter en dialog indvilligede jeg og fik lagt nogle perler ind i min rygrad (i energien) og undervisningen gik i gang. Jeg havde ikke haft ret meget dialog med ham i sammenligning med de andre bevidstheder, som jeg har modtaget undervisning fra. Han kaldte det mesterundervisning og jeg forstod godt den gang, at jeg ikke forstod det. Det gjorde jeg nu – det betød at undervisningen havde været at lære at mestre mine dæmoner i min hverdag og i mit arbejde.

 

Da jeg skulle starte undervisningen op og gik og gjorde klar, kunne jeg mærke, hvordan energien steg og mit hjerte begyndte at slå lidt tungere. Det vidste jeg var tegn på reel nervøsitet. Jeg følte mig på usikker grund, og først da energien fik ordentligt fat og jeg sad foran gruppen i onlineprogrammet imens undervisningen flød med ord og energi, der dannedes fra mit system og flød ud til kanten af mit personlige felt, hvor det blev mødt af dragemesterens energi, der transformerede energien til at være upersonlig og tilpassende den enkelte deltager, begyndte mit hjerte at falde til ro og jeg faldt ind i oplevelsen. Den var stærk. Jeg havde stor tillid til Dragemestrene, som jeg havde mødt rundt omkring på mine rejser, men derfra og så til at stole på, at når mennesker melder sig til en uddannelse, at det så også får den kvalitet, som det skal have. Mine mange timers erfaring viste mig, at det som kom igennem, havde en høj kvalitet. Desuden genkendte jeg energien fra Dragemesteren fra Bhutan tydeligt og det gjorde mig også tryg.

 

Du kan stadig nå at være med til undervisningen  – se uddrag her:

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=gKyC0JI0iV0[/embedyt]

 

Temaet for undervisningen hedder The Dragons Tail og jeg havde fornemmet, at det handler om at hente kapaciteter fra de dybere dele af vores bevidsthed, som vi ikke har kunnet balancere med sjælen endnu. Modulet som vi åbnede til, indeholder 6 lektioner og hedder Dancing with Deamons – danser med dæmoner. Jeg havde modtaget undervisning i, hvad dæmoner var i et års tid inden undervisningen gik i gang, så i forhold til ”teorien” og de praktiske erfaringer, følte jeg mig godt klædt på. Undervisningen flød og jeg flød med. Den var stærk og poetisk og indeholdte stærke billeder og plads i energien til at hver deltager flød med ind og fik sin egen personlige oplevelse. Vi blev ledt ind til at finde vores egen drage og vi fik læring med os derfra. Vi lærte at begynde at indhente og transformere vores egne dæmoner. Det er både en udvidelse af vores bevidsthed og en forberedelse til næste lektion, hvor vi skal lære at transformere dæmoner uden for os selv. Under afslutningen af lektionen, spurgte en af de studerende om ikke der kunne komme en beskrivelse af dæmonerne, som vi skulle til at fange hos og selv og transformere med kærlighed. ”Jeg tror det kommer hen af vejen”, hørte jeg mig selv svare på spørgsmålet.


Alt det kom forbi hos mig i et glimt, da jeg fornemmede Vindendes og Skyernes Dragemester træde ind hos mig. ”Forfængeligheden og forgængeligheden” var det eneste han sagde. Min bevidsthed foldede sig ud omkring morgenens oplevelser. Min kontakt til mine genetiske anlæg for svaghed havde tændt en utryghed i mit grundlag. Den utryghed havde antændt min forfængelighed. Det var derfor jeg ikke kunne tage et billede til mit opslag, der virkede rigtigt. Min forfængelighed var antændt og lå som et slør hen over mit udtryk på alle billederne. Jeg mærkede væmmelsen antænde imod mig selv fra mig selv og jeg huskede fra undervisningen anvisningen fra dragemesteren om, at det er OK at være i væmmelsen, men ikke ret længe af gangen. Jeg gled igennem og kom ud på den anden side. Det er en god ide at gå derop, kunne jeg mærke han kommunikerede til mig og jeg fornemmede nærmest en hånd i ryggen.


Jeg stod lidt og kiggede ud over søen, imens jeg tog beslutningen om at gå op på højdedraget. Jeg så, hvordan isen havde lavet et stivnet forvrænget billede af træerne, som står langs kanten. Det billede har jeg før modtaget i undervisning med det klare vand. Hvor træets spejling i vandet symboliserer min egen spejling af mig selv i mig. Indeni sagde stemmen ”skør”. Det åbnede sig indeni i et glimt. Hvordan smerten for ikke at kunne rumme virkeligheden gør, at vi bliver skøre. Vi låser virkeligheden enten indeni eller udenpå og fornægter den anden halvdel, som vi tvinger til at passe. Jeg fornemmede, at det var en forberedelse til den næste dæmon efter forfængeligheden. Men nu pressede energien på i ryggen. Jeg skulle op på højdedraget nu.

Jeg gik op af den lille bakke og kom op til udsynet, som altid får mig til at åbne indeni og føle, at jeg kan trække vejret lidt dybere. Jeg holdte øje med hundene, hvis jubel nåede til et nyt niveau idet de fik et nyt området at boltre sig i. Men min opmærksomhed på dem blev også skærpet, for vi holder området meget fredeligt, så vi ikke forstyrrer dyrelivet. Jeg sørgede derfor for, at de blev tæt omkring mig ved hele tiden at kalde dem tilbage, når de kom lidt for langt ud. Jeg fornemmede overensstemmelsen med en spirituel oplevelse i forbindelse med undervisningen, hvor jeg oplevede at mit arbejde med at holde styr på dæmonerne havde fået dem i meget kort snor og i en dyb proces med at integrere de styrker, som jeg havde frasagt mig igennem dæmonerne. 


Selvom jeg holdte øje med hundene, så mærkede jeg, at jeg skulle åbne for gruppen til de studerende på Dragemester Undervisningen, og skrive et opslag. Det at skrive opslaget og samtidig holde øje med hundene kunne jeg genkende som den tilstand, jeg havde optrænet over årene, som jeg bruger til at holde øje med dæmonerne.


Det at kunne holde øje med min indre stemning, mit toneleje i alt, reaktionen hos modtagerne, energien som flimerer fra mig til dem, kræver en centrering og opmærksomhed i flere dimensioner. Jeg holder aldrig øje med den energi, som kommer til mig. Det kan man ikke. Den vil altid være for præget af mig selv og min indstilling og vil derfor være et spejl af min tilstand. Så jeg har lært kun at fokusere ind på det, som sker i mig og derigennem oprense og forædle så godt som jeg kan. Jeg stod i tilstanden og følgende besked kom igennem til de studerende helt i overensstemmelse med min oplevelse, der havde forberedt, at jeg kunne levere budskabet.

Forfængeligheden og forgængeligheden

De to hører sammen, som fod i hose – forfængeligheden er dit forsøg på at undgå din forgængelighed.

 

Den antændes af:

 

  • Utryghed om berettigelse
  • Utryghed ved manglende anerkendelse
  • Forsøg på at gøre tryg efter møde med forgængelighed
  • Et ønske om at blive set for at blive bekræftet i at eksistere
  • Et ønske om at blive mødt, for at kunne mærke sig selv
  • Behovet for at være valgt og ønsket, for at høre til

 

Hold øje med, både din forfængelighed og dine møder med forgængelighed – hvor kommer det fra, hvor har det rod. Tænd for dit hjertemod og spørg indefra  hvad er kærlighedsversionen af forfængeligheden  ved at gå ind i den, så transformeres dine forfængeligheds dæmoner. 

 

Du møder måske:

 

  • Din selvfølelse som fodfæste, der fortæller dig, om at du er her
  • Dine sansers møde med dig selv og det, som bevæger dig
  • Erkendelsen om, at det er vigtigt at leve, gøre, formå
  • Et ønske om at fremstå så ren og tydelig som muligt, så du ikke forstyrrer mødet
  • En stille nydelse gennem livsenergiens strømning gennem dig
  • Din forbindelse til alt liv og belivningen ved forbindelsen
  •  

Hvad kommer til dig?

 

Vindenes og Skyernes Dragemester


Da jeg havde lagt øjnene på opslaget og rettet lidt i ordene, så de var stavet rigtigt, så faldt mine øjne på en deling fra en af deltagerne. Jeg havde spurgt lidt kækt fra et godt sted indeni, at hvis der var nogen, som fik lyst til at dele deres oplevelse med at være med til den første undervisning, så ville jeg være glad for at få lov til at dele det, som en forstærkning af invitationen til at deltage. Jeg ville holde muligheden for at komme med på undervisningen live online åben ind til anden undervisning ved at lade eventuelle nye studerende deltage i den første undervisning via video og lydfiler.

Hun havde skrevet:

Tak for opstarten i går. Det er svært at finde ord der passer til den særlige oplevelse. Jeg oplevede så mange ting i aftes, tror aldrig mit klarsyn har været så klart. Det rislede af fryd i maven og i ryggen over den poetiske magiske kanalisering, det var som om, at det næsten ikke var til at tro at det var sandt. Da vi skulle se vores drage i øjnene, mærkede jeg vinger udfolde sig på min egen ryg, og jeg blev til en slags fe eller alf der kunne flyve. Jeg mødte den fineste og sødeste drage, og vi var sammen hele tiden.

 

Da vi gik op igennem skyerne, fik jeg forskellige diamanter eller krystaller ind i kroppen forskellige steder. Jeg føler mig nu endnu mere mig selv, det er både helt naturligt og dybt overraskende.

 

Drageundervisning er cool! Om et par gange skal vi transformere vores urtraumer, det lyder som noget jeg har længtes efter. Det er smukt, rørende, stærkt og magisk og alting på en gang.

 

Jeg mindes for et par år siden hvor du i en anden undervisningssammenhæng sagde Marianne, at vores potentiale er udover vores fatteevne. Det har jeg allerede oplevet flere gange siden, men nu er det virkelig kommet til et helt nyt niveau. Det er svært at formulere det til en anmeldelse, men jeg synes helt sikkert at det kunne være skønt hvis flere kom med og fik glæde af den kærlighed, saft og kraft vi får. Så hvis du kan bruge noget af det Marianne, så tager du det bare

 

Jeg mærkede min egen rørelse og den dybe genklang og samklang gjorde mig godt. Jeg mærkede pludselig energien ændre sig i området, hvor jeg stod og jeg kiggede op. Både med mit ydre og mit indre syn. Rundt omkring mig nærmede sig i en ring store elverbevidstheder. Det var længe siden, jeg havde mødt dem. Jeg mødte dem første gang i Nordskotland. Det var også der, jeg mødte en af Dragemestrene, som står for en af de næste moduler. De stillede sig i en ring omkring mig med måske 10 m afstand og energien blev meget tæt. De begyndte at sende healing alle sammen på samme tid. Jeg fornemmede, at det handlede om dæmonforløsningen relateret til både forfængeligheden og skørheden. Det var fantastisk at tage imod. Det gik samtidig op for mig, at selvom det var Vindens og Skyernes Dragemester, som står for undervisningen i Danser med Dæmoner, så er de alle med i alle undervisninger. Mine tanker fulgte erkendelsen og uden at tænke så meget over det, begyndte jeg at bevæge mig ud af området.

En stille men stærk elverstemme sagde indeni: ”vil du ikke modtage den healing her, som vi kommer for at give dig?” Jeg blev helt flov og undskyldte imens jeg trådte tilbage i cirklen for at modtage healingen. 


Imens den flød så dukkede erkendelser op omkring de oplevelser som jeg selv har haft med dæmonenergierne. Hviske tiske energier og ævle bævle energier fra mennesker, som jeg har samarbejdet med og været tæt med, som har afbrudt forbindelsen. Energier, som har inviteret mig ind til at se mig selv som forfængelig og skør, selvom jeg slet ikke havde den oplevelse indefra. 


Jeg så, hvordan deres spejling af mig åbnede dæmonerne, når spejlingen kommer fra et sted, hvor man forventer dæmonerne. Deres forventning åbnede til muligheden for mine dæmoner til at springe frem. Min kamp med ikke at udleve dem, at holde dem i helt kort snor, fik en bevægelse i gang i min bevidsthed, så de omvendte tilstande foldede sig ud. Den omvendte tilstand af forfængelighed, som blev beskrevet i opslaget. Jeg mærkede taknemmeligheden for dæmondansen skylle igennem mig og mit hjerte skiftede ligesom til en højere oktav. Jeg havde haft meget sorg i hjertet over den dans. Overbærenheden over vores menneskelighed åbnede sig i et nyt niveau og da healingen var færdig, gik jeg småsyngende ned til huset for at gøre klar til at køre på arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *