fbpx
Home  /  Den Nye Tid   /  Dimensionerne som åbner sig i Den Nye Tid

Dimensionerne som åbner sig i Den Nye Tid

28.04.2020

Jeg havde en skriftlig udveksling med en af mine kollegaer i aftes. Hun skrev, at hun havde oplevet noget i 7. dimension, som hun gerne ville dele med mig. Det er så vigtigt for mig, at når vi kommunikerer om den slags på en måde, så vi ikke kommer til at kæmpe om definitioner eller rigtigt og forkert. Da hun ikke rigtigt har modtaget den samme undervisning, som jeg har – så startede vi med, at stille spørgsmål til hinanden, så vi kunne spore os ind på ”den samme linje”.

I dialogen endte jeg med at skrive, hvordan jeg oplever dimensionerne fra 7D til 12D. Min indgang har været gennem den amerikanske shaman Jonette Crowleys adgang, som hun har åbnet for igennem årene med den kosmiske guide Mark for os alle på jorden. Jeg oplever, at Jonette har lavet et stort arbejde med at åbne til dimensionerne og gøre dem tilgængelige.

Efter at blive introduceret til Mark gennem Jonette, viste det sig til min store forbløffelse, at jeg allerede havde haft kontakt med ham et godt stykke tid – men det er en helt anden historie. Efter introduktionen vidste jeg også ”hvem han var”. Sammen med Mark har jeg været så heldig, at få lov til at træde ind med støtte – både i egne indre rejser og i kanaliserede meditationer og undervisning, hvor jeg har fået mine egne oplevelser og forståelser. Da jeg læste dem, som de landede på skærmen tænkte jeg, ”det kan da være, at det er en god ide, også at dele dette med andre”, så det gør jeg her.

Som kollegaen skrev, så er det en meget struktureret og detaljeret måde at se på dimensionerne på, som jeg har opnået. Måske fordi jeg i mit grundlag er ingeniør og et videnskabsbaseret menneske, som rækker ind i de indre dimensioner. De oplevelser, som vi får i de indre dimensioner, de indre verdener, er baseret på vores eget udgangspunkt og vores måde at stille spørgsmål til os selv og til virkeligheden. Derfor får de vores præg, når vi møder det fra vores udgangspunkt.

Mange andre bevidsthedsarbejdere taler om, at menneskeheden lander lige nu i 5D – i mine indre rejser og forståelser er jeg blevet vist, at vi går direkte videre til 7D muligheden, som allerede nu er ved at lande på jorden. Når så mange siger noget andet end mig, så er jeg altid meget forsigtig med det, indtil jeg får bekræftet fra andre steder, at de ser det samme som mig. Men jeg tager alligevel udgangspunkt i mine indre indsigter, når jeg arbejder med at lande de forståelser, som kommer til mig.

Jeg har set og lært, at vi som mennesker rummer over 1D til 7D og med sjælens influens når til 13D. Jeg tager udgangspunkt i, at Den Nye Tids energisystem starter fra 7D og fortsætter til 13D. Jeg oplever, at vi som bevidstheds- og energiarbejdere kan nå i vores bevidsthed til 12D indtil videre, og række imod 13D. Det betyder fuld gennembrud til sjælens ubegrænsede muligheder. For mig og flere af dem, som jeg har arbejdet sammen med bla. moderne shamaner Rebekka Lassesen og Helle Swyrtz har vi set at de ubetingede adgange viser sig som en regnbue, som illustrerer åbningen ind i de andre verdener, som ligger over og under vores eget niveau.

Det kunne kollegaen, som jeg kommunikerede med genkende. Hun vidste også, at hun stod et sted i bevidstheden med 7D niveauet som bund. Hun beskrev sin oplevelse af 7D niveauet. Jeg blev lidt forvirret, for det lignede en blanding af det, som jeg oplever fra de forskellige dimensioner. Derfor skrev jeg kort de glimt af definitioner for de forskellige dimensioner fra 7D til 12D, hvad der er gældende for de enkelte dimensioner:

7D svarer til sjælens rene indgang og er der, hvor samvittigheden kommer først. Vi kan ikke underkende vores samvittighed, men vi kan stadig snyde os selv, fordi tanker og følelser kan stille af og reagere hurtigere end vi selv kan følge med. Vores sanser åbner sig naturligt ind i intuitionen, så vores intuitive forståelse og kontakt glider ind og supplere vores dagsbevidsthed helt enkelt. I energiarbejdet er det niveauet uden for sted, det holografiske niveau, tror jeg Jonette kalder det, hvor fjernhealing eksisterer helt enkelt.

8D er niveauet, hvor tid ikke eksisterer. Så tidslinjen, der ofte bruges i energiarbejde, eksisterer fx i 8. dimension – Drømmelaget åbner sig her og frigiver oplevelser, som vi ikke kan håndtere med vores hverdags udgangspunkt. Det vil sige at vi begynder at kunne håndtere traumer med støtte fra sjælens hjælp. Vi kan ikke snyde os selv her, for både tanker og følelser kan ikke stikke af. Det gør, at vi begynder at kunne se os selv udefra og indefra. Vi kan trevle og begynde at slippe erfaring i DNA ved visioner – men kun de letteste – hvilket svarer til første niveau af omkodning.

9D er første skabelses dimension. Her kan vi som menneske bære sjælens forståelse direkte ind og integrere den uden at kæmpe med det. Vi kan møde traumer uden at kæmpe med dem. Vi kan også begynde at bestemme over vores ubevidste energi og fange vores reaktioner før de udløses. I energien kan vi pakke og forskyde energiarbejde og begynde at træde ind gennem portaler næsten fysisk – denne del stiger for hver dimension op til 13 D. Her åbner andet niveau af omkodning, hvor vi kan slippe nedarvede indstillinger, som vi har båret hele livet. 9D er også sjælens første René indtræden, hvor tidligere liv hjælper i 7D og 8D.


10D er første reelle omkodningsdimension og også den første reelle skabelses og manifestations dimension. Mennesket forstår til videnskabens kanter indefra og videre ud, det betyder, at selvom hjernen måske ikke følger med, så ved vi indefra, hvordan alting hænger sammen. Det er naturligt at begynde at lukke gabet imellem tro og viden. Empati er udvidet og det at hente fra sjælens erfaringer er let. Det er derfor også her healing på slægt og arketetraumer fungerer.

11D bruger du ikke længere det at huske, men henter mere direkte fra arkiv – healinger skabes næsten direkte uden forskydning. Klarsyn er kontakt og kontakt er klarsyn – kodninger supplerer omkodninger. Som menneske kan du tage ansvar for andre uden at miste ansvaret for dig selv og omvendt – du kan ikke snyde dig selv længere og du begynder at opleve indre fred i betragtelige mængder. Du får mulighed for at træde ind som reel energiarbejder, hvor du kan lade sjælen tage tøjlerne og bruge dig som mester jakel dukke, uden at miste din integritet, fordi det som sker i den tilstand, altid er i total overensstemmelse med alt, du er.

12D er manifestationsdimensionen, hvor du får det, som du ønsker, men også har styr på det, som du ønsker, på en måde så alt i dig er med og er enig om det, som du ønsker dig. Derfor begynder det, som du ønsker dig at være meget enkelt. Måske nærmest filosofisk for andre, men konkret for dig selv. Du kan ikke snyde dig selv i relationer. I energiarbejdet er du indsat på planetarisk niveau og har direkte kontakt med alt som du skal have kontakt med. Du kender dine begrænsninger og styrker både som menneske og energiarbejder. Skyld, skam og mindreværd fordamper og bliver til ren smerte som indeholder Kærligheden Du bliver hyret ind og har en position og en kontrakt som forhandles. Både en generel men også ind imellem til lejligheden. Dvs. at din konkrete bevidsthed begynder at gennembryde hukommelsestabet.

 

Der findes sikkert andre beskrivelser, som har andre fokus og en anden dybde eller højde. Andre er allerede langt fremme og har måske indtaget 13D. Jeg har fået af vide i min indre vejledning, at jeg følges af med fronten af bølgen for opvågningen, hvor hovedparten af jordens befolkning træder ind sammen. Det tror jeg på og oplever det indeni, men jeg kan ikke altid forklare det. Jeg ser tegnene og er spændt på at se, om det fortsætter og bliver mere og mere tydeligt. Jeg venter på, at 13D åbner sig som mulighed for os som går på fronten af bølgen, og er spændt på, hvad det medfølger.