Vi har en særlig tid i forhold til Den Nye Tids og menneskehedens fællesbevidstheds udfoldelse i den nye tids felt.
Den 11/11-25 ophørte de gamle profetier (læs eventuelt nedenfor om dem).
Den 1/12-25 er vi gået i nul og vores tidslinjer glider sammen til skæbnelinjer (du behøver ikke forstå det her, for at kunne mærke det og blive inspireret).
Den 12/12-25 starter dannelsen af de nye profetier, som fødes ind i jordens felt og vores inkarnationsprogram den 21/12-25.
Gå til video, hvor Marianne Kanaliserer bevidstheden Mark
Hvis du vil læse en uddybende forklaring på mit perspektiv på Den Nye Tid, profetierne og min baggrund for at udtale mig om det, så kan du læse med her – det skrevne er fra den 9/1-2024 og er gengivelse af et opslag og en efterfølgende dannet tekst, som jeg blev inspireret til at skrive på denne dag – i netop disse dage er der en tilsvarende oplevelse af uro i feltet – nok mere som en turbulens, end som den storm, der blev registreret dengang:
Den 9. januar 2024 – blev en særlig dag
Jeg lavede et opslag i dag – det er ikke den slags opslag, jeg laver ret tit. Det skyldes, at jeg er meget forsigtig med, hvad jeg ’fodrer og nærer’. At der er positivt, opløftende og givende, så godt som muligt.
Derfor lod jeg mig føre og holdt øje med alle tegn og direktioner, i forhold til at budskabet skulle komme med fred, kærlighed, håb og opløftethed. En støtte til dem, der ville opleve det, der bliver beskrevet – men uden at skabe adskillelse i ’dem og os’.
Intet lykkes nogensinde til fulde, men ved at holde øje med kommentarerne til opslaget, især lige efter, det er slået op – fik jeg bekræftet, at jeg havde ramt nogenlunde rigtigt. Alle opslagene var positive og opløftende, smukke og fortrøstende, klingede ind i fællesskab og genkendelse.
Opslaget er her:
🔹️Energi-storms-varsel ⚙️⚖️⛓️🧬🖇
Der er ‘snestorm’ i nogle af energifelterne i dag og de næste par dage – det anbefales at alt unødigt energiarbejde i disse felter udskydes, til der falder ro.
Til alle energiarbejdere, der arbejder for den nye tids komme – eller måske kalder du det, at du arbejder for fremtiden – eller for fremtidens mulighed.. uanset hvad du kalder det – du ved, hvem du er.
I energifelterne, som vi arbejder i, er der i nat opstået ‘snestorm’ – jeg vil prøve at skrive om det og udgive det senere i dag eller i morgen.
‘Snestormen’ gør, at der kommer unødvendigt pres på dit system og din forbindelse, hvis du manuelt går ind og arbejder i energierne.
Din forbindelse slipper aldrig og du er altid på arbejde – også i disse dage – men ved at fokusere og centrere din energi hele tiden og gøre det, som du kan gøre, der ikke handler om selv at lave energiarbejde manuelt, så giver du mere plads til, at det, som har en højere intelligens, får mest muligt hjælp.
Det samtidig at sørge for dig selv og dine hverdags-ansvarligheder med dyb kærlighed til livet og dets genvordigheder støtter ankringen ind i de jordiske vibrationer, som giver et meget stærkt bidrag til det store hele.
Jeg vil gå i gang med at gøre rent i huset og lade informationerne dryppe ind af sig selv imens. Jeg vil gå en lang tur med hundene og kigge ekstra kærligt på dem og nyde dem. Og så vil jeg skrive det, der kommer forbi, som jeg kan mærke, at jeg skal dele – uden at styre det mindste selv.
Er der andre end mig, der mærker dette?
Indirekte tegn som jeg får:
🚩Svimmel
🚩Presset i hals og bryst
🚩Sammenbidt alvorlig stemning
🚩Knitrende fornemmelse i energien
🚩Irritation og hurtighed ligger hele tiden og inviterer
🚩Tendensen til at dømme og bedømme ligger i periferien
🚩Bliver lettere nervøs og urolig end jeg plejer at gøre
Direkte tegn som jeg får:
🏁 Ser og hører spøgelser og andet skrammel (ikke de kære afdøde)
🏁 Guidning kommer fra et lavt niveau, hvis ikke jeg konstant holder vibrationen tårn høj
🏁 Når jeg holder den tårn høj, siger mine guidninger, at der er storm og at jeg skal blive i læ
Kort tid efter jeg havde slået opslaget op, blev jeg også stille guidet forbi et andet sted på nettet, hvor et opslag antændte masser af aggressiv energi og lidelsesforbindelser – med stort set det samme budskab. Hvis jeg havde været i tvivl om, hvorvidt mit formål med opslaget var lykkedes – så slap tvivlen helt – uden at jeg slap ansvaret med fortsat at holde øje med mit opslag. Jeg slap dog at holde øje med det hele tiden, så jeg havde mulighed for at følge mit eget gode råd – og gå i gang med oprydning og rengøring. Gøremål, jeg ved, der er godt for mig, når jeg skal holde mig fra at interferere med energierne og stadig være til rådighed.
Varslet, der gav anledning til opslaget og det ændrede program for min dag, kom til mig om morgenen, da jeg var ved at gøre mig klar til et af de energiarbejder jeg laver, hvor jeg selv oplever, at jeg skal ’række højest’ – Soulpath the 12 Springs of Source.
Jeg havde mærket tegnene, som deles i opslaget, så jeg var ekstra opmærksom og havde slået de indre ører ud og samlede tegnene sammen og holdt øje med udviklingen i mig.
Imens jeg i et rent øjeblik sad og lagde makeup og derfor var fokuseret uden at være fokuseret, kom beskeden igennem: ”Du skal aflyse undervisningen og kanaliseringerne, for der er ’snestorm’ i feltet” – lige så snart, jeg udvidede min bevidsthed, for at ’kigge med’, så forsvandt stemmen og fornemmelsen af tilstedeværelse fra et meget rent og uforstyrret sted. I stedet kom der en fornemmelse af lav frekvens og en masse, der gerne ville give et bud på, hvad det kunne betyde.
Jeg lukkede ned for det sted, hvor de støjende energier og bevidstheder lagde sig til og højnede frekvensen indtil det sang for ørerne og flimrede i udkanten af mit synsfelt. Så lænede jeg mig tilbage og lod det komme til mig, det som ville, i forhold til budskabet. Jeg så mig åbne for undervisningen og dele med deltagerne, hvad jeg havde fået at vide. Når jeg åbnede, så ville jeg vide, hvad jeg skulle sige. Jeg gjorde mig færdig og var i god tid, da jeg satte mig ved min PC, for at åbne programmet.
Det blev absurd svært at komme på, og jeg kan ikke huske, hvor mange år det er siden, jeg har oplevet så mærkelig en form for ’ikke synkronisitet’. Jeg kunne ikke åbne programmet med linket – jeg ville genstarte og skrev i gruppen, at jeg kom på om lidt – men kunne ikke, fordi der var gået en opdatering af et program i gang, som ikke måtte afbrydes – jeg skrev i gruppen, at jeg var mere forsinket og gennemgik min mulighed for at komme på en anden enhed. Det ville ikke fungere – pludselig var programmet færdig med at opdatere og jeg klikkede på linket igen og kom på.
Jeg ville dele oplevelsen med deltagerne, så jeg åbnede for feltet og energien, og begyndte langsomt at fortælle om min oplevelse om morgenen. Det var nødvendigt at tage flere detaljer med også gå tilbage til dagene siden jul, for helt at kunne dele min oplevelse – så jeg regnede med, at det ville tage en times tid eller to, inden vi sådan var færdige med det hele. Men en god halv times tid inde i delingen, så slog mit kamera pludselig fra. Netforbindelsen blev pludselig dårlig. Jeg var rolig – jeg har tre forskellige netforbindelser, jeg kan bruge.
Nu havde jeg ikke internetforbindelse på vores net i huset – jeg slog den ene telefon, jeg bruger til som hotspot, men den virkede ikke – slog den anden telefon til, som virkede lidt. Nu vidste jeg, at det var alvor.
Jeg kender tegnene, når de trækker så kontant ind i virkeligheden. Jeg prøvede at komme på programmet igen, men det virkede ikke. Til sidst aftalte vi, at vi kunne prøve at komme på direkte i gruppen. Efter får minutter der, blev forbindelsen dårlig og jeg kunne samtidig mærke tegnene på, at jeg begyndte at blive presset i mit system. Jeg nåede lige at komme med anvisningerne fra opslaget til gruppen og aftalte, at jeg måtte dele resten i et skriv, som jeg også kunne dele med andre. Det kommer her:
Imens jeg arbejdede med at dele, holdt jeg konstant øje med energien og sørgede for, at jeg ikke lod mig forstyrre af de inviterende konspirerende energier, der kom tæt på, hvis jeg lod mig irritere. Jeg var glad for min træning i at være tæt på negative felter og energier, uden at interagere og taknemmelig for mit team i spirit-verdenen, som hjælper mig med træningen og med anvisninger i sådan nogle specialtilfælde som på denne dag.
Jeg holdt feltet åbent, imens jeg gjorde klar til at lave opslaget ovenfor med anbefalingerne om at udvise forsigtighed. Jeg blev vist, hvordan det stadig er muligt at lave energiarbejde trygt og måske endda ekstra stærkt på denne dag – det ved energiarbejderen selv sammen med sine hjælpere, hvis det er tilfældet – det kommer meget an på, hvad man laver.
Det at lave energiarbejder, som energiarbejderen har lavet længe og som ikke rækker ind i fremtiden er for det meste støttende, uanset hvordan energien er i feltet. Det er også meget forskelligt, hvilke ’baner og bølger’ vi arbejder i og med. Det er helt vildt, så mange forskellige der er, som energiarbejdere arbejder i og de er alle lige vigtige og rigtige. Det at ikke alle sammen bliver påvirket på samme tid, som de bølger og linjer, jeg arbejder med, er godt. For så kan de støtte hinanden.
Da jeg var færdig med at lave opslaget og holdt øje med responsen, kunne jeg mærke, at jeg skulle holde fokus i den fysiske virkelighed for at hjælpe mest muligt – både mig selv og det, som jeg står til rådighed for. Så ingen energiarbejde til mig – men undervisningen om aftenen med Overbygningen på Visdomsskolen for Moderne Shamanisme kunne jeg godt afholde – de studerende holder balancen så fint selv og vi skulle ikke åbne til de store felter – vi skulle i stedet snakke om en masse praktiske ting, som vi nærmede os eksamensperioden. Det var helt perfekt. Indtil aften ville det være godt at rydde op og gøre rent og nyde det udenfor med hundene. Det ville også være fint at skrive dette opslag i små portioner, når jeg blev guidet til det.
Baggrunden som jeg kender den
Den nye tid
Jeg har arbejdet siden 2012 for den nye tids komme og kunne nok skrive omkring 10 bøger om rejsen 😊 Men helt kort, så arbejder jeg for Den Nye Tids komme. Det er på en måde ret enkelt, samtidig med, at der er mange komplicerede detaljer, som jeg studerer.
Vi har som mennesker lavet en utrolig udvikling teknologisk de sidste 20-50 år og går du 100 år tilbage, så var det vitterligt en helt anden verden – og derfor også en helt anden bevidsthed, en anden energi, en anden måde at være, tænke, vælge og være bevidst på.
Da vi danner vores egen virkelighed og energi, så har det medført nogle store omvæltninger også i de spirituelle/åndelige områder og energier – bevidstheder og muligheder. En stor forandring er dannelsen og anvendelsen af internettet – som giver adgang til bevidsthed og en måde at bruge vores hjerne og bevidsthed på, der på en og samme tid er meget abstrakt, kompetent og intuitivt enkel.
Det at bruge internettet og på en måde begynde at bruge det som en forlængelse af vores bevidsthed, giver et slags gennembrud til at samarbejde med fællesbevidsthed/spirit/ånd, der ligger ud over de gamle traditioner, med en mere direkte naturlig kontakt. Det at arbejde på, at den kontakt bliver så sund, givende og balanceret fremmende som muligt, arbejder vi med som moderne shamaner af den nye tid. Hvordan vi arbejder med den, hvilket område og fokus er forskelligt.
Jeg har specielt arbejdet med de store felter, med foreningen af visdomsfelterne og den nye tids kosmologi. Jeg arbejder på forkanten af ’opvågningsbølgen’, det vil sige, at jeg arbejder der, hvor der er flest, der er i gang med at blive mere bevidste på samme tid. Den bølge er ikke relateret til, om vi er spirituelle eller ej i traditionel forstand. Det handler om, hvordan vi reflekterer, ser og forstår og tager ansvar, for det vi ser og forstår.
Jeg arbejder i nogle ret abstrakte niveauer, samtidig med, at jeg arbejder med at gøre det genkendeligt og tilgængeligt for så mange som muligt – det med en tilgang, der ofte tiltaler mennesker, der har meget kontakt og resonans med energi og forskellige åndelige og spirituelle tilgange på forhånd. Enten medfødt eller efter et helt liv med at være søgende og studerende i spirituelle aspekter og traditioner. Jeg oplever også, at der begynder at komme mennesker til, der er nysgerrige og begynder at få tiltrækning til arbejdet fra et eventyrligt og samtidigt dybt intuitivt niveau – en oplevelse af at det giver mening og giver en slags resonans, som de har brug for.
At energiarbejdere vækkes til den nye tid, har været i gang længe.
Jeg er født med kontakt, men har ikke haft det let med det, før jeg begyndte den indre undervisning og træning efter en stærk opvågning med gennembrud i april 2011. Fra december 2013 var det allerede så udfoldet, at jeg arbejdede fuld tid med at undervise, hjælper andre, og kanalisere. Jeg tog på min første rejse i november 2012 og begyndte mit globale arbejde for de store felter, hvor jeg samtidig begyndte at kanalisere den nye tids kosmologi og undervisning ind i en ramme og form, der var meget enkel og let tilgængelig.
Den 21.12.2012 er kendt som Skiftet ind i Den Nye Tid. I min forståelse var det der, hvor menneskets fællesbevidsthed på vores jord pseudo-hævede sig til at række til 5D. Det betyder, at hvis bare du som menneske har din intention om at være i 5D bevidsthed, så er det tilgængeligt for dig. Det bliver også kaldt den intentionelle bevidsthed. Denne blev tilgængelig for alle på jorden i Skiftet.
Som energiarbejder betød det, at muligheden for at arbejde med energi i den nye tids version, hvor vi ikke bruger andet end intentionen – blev tilgængelig for ALLE. Muligheden har været tilgængelig i mange år og har været brugt og udviklet i mange traditioner – men har været forbeholdt specielle mennesker.
Rejsearbejdet
I maj 2019 havde jeg været på 19 energirejser med henblik på at arbejde på den nye tids komme med energiarbejde på mere end 50 specielle lokationer rundt omkring i verden – med et utal af indhentede informationer, undervisninger, energiarbejder og træninger, som jeg delte og deler med dem, der føler sig kaldet til at være med. Både på rejserne og når jeg er hjemme.
Set i bakspejlet, så var det en vild færd. Deltagerne var sikret ved, at jeg satte mig ind i feltet som sikring, så der ikke var nogen, der kunne komme til skade i energiarbejdet, selvom vi arbejdede på kanten imellem den nye tids felt (hvor alt energiabejde er sikret og holdt) og den gamle tids felter og muligheder (hvor du virkeligt skal vide, hvad du gør og kan komme til skade). Jeg kom til skade mange gange under vejs og selvom mit arbejde ikke var færdigt efter rejsen i maj 2019, så kan jeg, set i bakspejlet godt forstå, hvorfor jeg blev enig med mine guider om at gå på pension i forhold til at være med på det hold, der løb forrest.
Vi lavede to opsamlende og afsluttende rejser september 2019 og september 2020 – I den tid og i tiden efter arbejdede jeg med at bidrage fra en anden position i feltet. Det holdt ved indtil september 2021, hvor jeg blev kontaktet af mine guider fra et andet niveau.
Jeg var påvirket en del af skaderne fra energiarbejdet og har i al den tid, jeg har arbejdet med energien haft det svært med de kampe og skyggeprojiceringer, der udspilles meget i den spirituelle sfære. Efter en usædvanligt synkron række af sammenfald blev jeg vejledt til at tage ud af landet for en tid, for at få ro til at gendanne min forbindelse til mig selv og den nye tids felt – jeg tog til Portugal fra november 2021 til november 2022.
Jeg er altid behørig skeptisk, så selvom jeg kan mærke, hvor sandt det resonerer og selvom jeg fik hjælp af kollegaer til at afstemme budskabet – så var det først, da jeg sov i Portugal i september, hvor vi var nede og kigge på et muligt hus til leje, at jeg var helt sikker på, at guidningen var rigtig. Det var bemærkelsesværdigt, så stor forskel det var, på hvordan jeg havde det i Danmark og i Portugal. Den del af min bevidsthed og energi, der ånder og eksisterer i det, som er mere end øjet ser, foldede sig ud frit og levende og blev næret.
Skiftet ind i den nye kontrakt
Jeg brugte året dernede på at slippe den gamle forbindelse og gendanne en ny. Jeg fik genoptaget mit arbejde fra det nye felt i små portioner og i september på en rejse til Malta, blev jeg tilbudt en ny kontrakt, for at genoptage mit arbejde på forkanten af feltet og i de store felter. Jeg brugte 3 måneder til at overveje og være på prøve, inden jeg var klar til at skrive kontrakt i energien og træde ind. På min fødselsdag den 15.12.2023 sagde jeg ja og den 21.12.2023 pseudo-åbnede menneskehedens fællesbevidsthed på jorden i 7D og jeg var med igen som moderne shaman af den nye tid, der arbejder for den nye tids komme og dannelsen af fællesbevidstheden for det forenede folkefærd på jorden.
Det betød, at alle mennesker potentielt reflekterer 7D, hvilket betyder ’ingen blinde vinkler’.
Ændringen har også stor betydning for hvordan energien arter sig og for at store bevægelser gik i gang i jordens fællesbevidsthed. Mit arbejde og mine studier igennem årene kom mig til gode. De støttede mig til, at jeg let gled ind i arbejdet og kunne følge med og forstå, hvad der skete i de rammer, jeg kendte.
Desuden var jeg blevet trænet godt i Portugal af nye åndelige lærere. Energien arbejder aldrig lineært, når vi arbejder som moderne shamaner af den nye tid – så jeg var også guidet godt til at starte arbejdet op forberedende inden, jeg tog det endelige valg om at træde ind på forkanten igen. Jeg blev guidet til nye og gamle samarbejder, som stod stærkt i sig selv og tog på opbyggende energirejse til Tempelridderbyen Tomar i Portugal og til Montsegur i Frankrig. Rejserne bragte os ind på bølgen og samlede mit arbejde op igen, som jeg havde sluppet.
Herefter er det gået stærkt med rejse igen til Tempelridderbyen Tomar i Portugal, området ved Montsegur i Frankrig igen, Bornholm, Peru og Egypten.
En af de store forandringer i de store felter er, at før skiftet den 21.12.2022 så var det mennesker med mest magt, opmærksomhed og indflydelse, der havde mest påvirkning i fællesfelternes strømning – efter skiftet var det nu mennesker, med størst integritet med langsigtet ansvarlighed og hjertelighed, der havde mest påvirkning. Mennesker med dyb kontakt til sjælens essens har den kapacitet. Dette skifte bar potentialet for, at menneskets fællesbevidsthed på denne jord kunne bringes til 7D indenfor et år.
Det betyder, at i året fra december 2022 til december 2023, så har mit arbejdet været en del af den fælles indsats for at stabilisere de store forandringer i strømningerne i de store fællesbevidstheder på jorden. Et skifte, som har været forberedt i 4000 år, hvor de adskilte fællesfelter for visdom smelter sammen og danner et grundlag for et forenet folkefærd på jorden – og danner kimet til en mulighed for det forenede folkefærd i universet.
Menneskets utrolige potentiale
Menneskeheden på jorden har en helt særlig konstellation. Vi har bevaret vores instinktive reaktioner helt op til vores højeste bevidstheds-refleksioner. Det betyder, at vi kan blive lige så bange for, at nogen griner af os, som hvis vi er ved at blive spist af en løve ved vandløbet. Og at vi kan bære og være kærlighed, samtidig med, at vi kan være så ukærlige og adskillende, som det kan lade sig gøre – alt dette i et utal af variationer og komplikationer.
Dette er ikke sket før nogen steder i universet.
Hvis denne konstellation går i balance, med den mulighed, som åbnede sig den 21.12.2023, hvor hele menneskeheden på jordens fællesbevidsthed gik i 7D, så vil mennesket skifte markant bevidsthed til at være ansvarlige både på den lange og den korte bane – både i det nære og i det store perspektiv. Der er ikke nogen, der er i tvivl om, at dette vil ske. Men i den bevægelse i bevidstheden – i det skifte, som kommer til at ske over tid, der er der et uendeligt antal muligheder for, hvordan det kan ske.
Et antal af muligheder, som ikke kan forudses, fordi mennesket i sin enkelthed og helhed her på jorden lige nu er totalt uforudsigelige og er på vej til at nå et punkt, hvor den frie vilje genopstår. Hvordan den frie vilje har været knækket og næsten forsvundet og vendt alting på hovedet også i de spirituelle niveauer, er en lang og kompliceret historie for sig selv, som jeg gerne vil dele en dag. Men her, der tager jeg udgangspunkt i, at det er sådan det er.
Den knækkede frie vilje er en stor portal til, at vi som åndelige bevidstheder kan modtage hjælp fra alle steder i universet. Det er også det, som gør, at der er et ubegribeligt stort arbejde, som indebærer et ubegribeligt antal bevidstheder, inkarnationsprogrammer og planer, der ligger til grundlag for det skifte, der er i gang i de her år. Med en antænding af støtte og særlige forbindelser og muligheder, som ALLE mennesker har med i deres inkarnation lige nu, som potentielle muligheder, der kan antændes på mange måder.
Hvordan de antændes og hvad de kan bruges til i bølger fælles og individuelt afhænger af, hvordan alle mennesker vælger de næste dage, uge og år.
Af alle de muligheder, der eksisterer, for hvordan det udfolder sig og hvordan det sker, så arbejder jeg for tre forskellige profetier – Profeti A, B og C som jeg kort beskriver her:
De tre profetier
Beskrivelsen her er gældende for den jordiske konsekvens. Den kosmiske konsekvens og konsekvensen for ’den store plan’ – eller hvad det nu kaldes i de forskellige retninger og terminologier, har jeg samlet sammen over årene og vil gerne dele om på et andet tidspunkt. Så i det jordiske perspektiv, der siger de tre profetier følgende:
PROFETI A siger, at indenfor to år, så vil alle mennesker begynde at reflektere 7D bevidsthed, sådan helt naturligt. Når muligheden er der, vil alting stille begynde at være mere og mere klart og tydeligt og alt giver mere og mere mening. Det betyder, at alle mennesker indenfor den periode, ligesom vil vågne op og sige ’hvordan kunne vi?’ og ’det giver jo slet ikke mening’ og ’hvorfor gør vi det ikke bare lige sådan her’. Hvis det sker, så har vi alle kræfter, viden og mulighed til at vende alle vores teknologier til at blive konstruktive i stedet for negative.
Alt den hjælp, der er bragt med ind gennem inkarnationerne, frigives og giver adgang til kosmisk bevidsthed, som vil vise sig i en hverdagsform som inspiration, intuition og genialitet – hos alle.
De forskellige versioner vil begynde at samarbejde og indhente forståelser og strukturer fra andre civilisationer, som implementeres i vores virkelighed helt naturligt, hurtigt og effektivt – fordi der i virkeligheden er gjort klar til det. Gjort klar, fordi alt det, vi allerede har skabt, bærer den struktur, som der er brug for.
Den eneste grund til, at alting er destruktivt i stedet for konstruktivt – er fordi vi er destruktive og derfor skaber konstruktionerne i de destruktive versioner. Hvis vi bliver konstruktive, så bliver konstruktionerne det også.
Visionerne viser, hvordan vi på får år herefter, kan rette alting op med de konstruktive konstruktioner og de forenede skønne kræfter.
PROFTETI B siger det samme, som PROFETI A, men at 7D bevidstheden kommer til at folde sig ud over 5 generationer. Der vil stadig opnås de samme mål, men tidsperspektivet er langt, fordi der vil opstå en træghed, som tingene folder sig ud over længere tid.
PROFTETI C siger, at vi ikke opnår 7D bevidsthed her på jorden. I stedet løftes bevidstheden stille til det niveau, som de har andre steder i universet i andre inkarnationsprogrammer og deres tilhørende civilisationer.
Alle andre steder i universet, der sker der det, at når bevidstheden begynder at reflektere mere og mere, så dannes der stadig flere dimensioner af bevidsthed. Jo højere refleksion, desto højere dimension. I de andre bevidstheder, der slipper magten fra instinkterne gradvis med refleksionen. Det har den konsekvens, at drivkræfterne også slipper. Vi kender det lidt i en karikeret version (fordi vi ikke har den type bevidsthed), som ”det kan vi jo ikke gøre noget ved” – ”det er vist godt nok det her”. Hvis PROFETI C udfolder sig, så vil det også ske her på vores jord og vores tilhørende 7 søsterjorde. Hvis det sker, så vil der stadig blive meget bedre at være på jorden på alle måder. Destruktionen vil mildnes og overtages af konstruktionen, så vi bliver mere konstruktive end negative.
Jeg arbejder for, studerer og er med til at støtte klargøringen af en masse ting i energifelterne til PROFETI A, B og C. Det indebærer også at have samlet en masse forståelse, begreber og skabt nye modeller. Det udfolder sig i undervisninger, kompendier og metoder, som passer til de tre profetier. Det betyder, at hvis det ikke bliver profeti A, B eller C, der udfolder sig, så vil mit arbejde – og andres, der arbejder for det samme – blive et bidrag til filosofi, inspiration og åndelig berigelse – i stedet for at være et bidrag til en ny civilisations opståen i de store felter og grundlag for fælles bevidsthed, samarbejde og dannelse af nyt sprog i hverdagens perspektiver.
Jeg fornemmer, hvordan mange andre arbejder og er forbundet til andre profetier. Men de andre profetier er fuldkomment lukkede for mig, så jeg ikke kan blive forstyrret i mit arbejde. Det er jeg meget taknemmelig for og jeg har meget respekt for alt arbejdet og at vi hver og især kan arbejde for hver sin del og samtidig for det fælles.
Tilbage til nutiden (december 2023)
Den 21.12.2023 stod jeg med en meget kompetent gruppe i Gisa i Egypten ved de store pyramider og Sfinksen. Der var deltagere fysisk til stede og energiarbejdere, som var med på afstand – og så havde vi en gruppe, som vi delte lydfiler, skrift og billeder i, som er åbent for alle: find den på Facebook som ”Gratis Deling Rejsen til Egypten-dec 2023 v/ jeres udsendte energiarbejdere”. Vi var afsted fra den 16.12 til den 22.12.2023 og det var meget intenst imens synkronisiteten på rejsen var udenfor enhver forstand.
Jeg har stadig til gode at dele eventyret og de muligheder, som rejsen har bragt ind. Det koger stadig i gryden.
Da vi kom hjem, var det tydeligt, at energien var skiftet. Den var stærk og let at være i på alle måder. De spændinger i fællesbevidstheden, som jeg har været så vant til at eksistere i, var pludselig forsvundet og energitætheden i hele bevidsthedsfeltet var tæt og lækkert. Min personlige forbindelse, synkronisitet og klarhed var også udenfor enhver kategori af, hvad jeg har prøvet før. Det var decideret nydelsesfyldt. Samtidig var der den her fornemmelse, af tilbageholdt afventende bevidsthed.
Mange mennesker omkring mig, som kender til arbejdet spurgte ”hvordan går det med profetierne?” – men der var ikke noget nyt de første dage. De indre anvisninger havde fortalt, at der kan gå helt op til to år, før de viser sig, så længe PROFETI A, stadig er en mulighed. Efter 2 år, så lukker den. Hvis PROFETI A åbner sig inden de to år – og det kan i princippet være hvilken dag, det skal være – så vil vi ikke være i tvivl, og den vil ikke vende igen til ikke at kunne være. Den er irreversibel.
Anden juledag kan jeg mærke, at det presser og spænder – jeg vågner med ondt bag ved øjnene og ømme led. Måske er jeg blevet smittet af alle ’smittekilderne’ – børn og unge, som har været hjemme i julen? Jeg går stille rundt og bliver pludselig bedt om at gå over til søen for mig selv.
Der er tåget og dunkelt, som jeg kommer over til området ved søen, men energien og luften er frisk og jeg kan mærke, hvordan mine sanser forstærkes, imens jeg er på vej over til søen. Da jeg står der, på det sted, hvor der er bedst forbindelse til det store hele, så kommer en besked igennem. Jeg ser i et glimt, at der er sket et skifte, så det er sværere at kommunikere med mig – det har jeg prøvet mange gange før af mange forskellige grunde, så det tager jeg ikke så højtideligt. Men jeg tager det meget alvorligt. Min daglige forbindelse og den støtte jeg får er afgørende for mit arbejde og min trivsel i min hverdag.
Jeg bliver guidet ind i det sted indeni, hvor jeg næsten ikke har noget selvbevidsthed med – her åbner synet sig og den blide stemme fra mine indre guidninger beder mig om at se, hvordan de tre profetier nærmest er placeret som lag i menneskets fællesbevidsthed på vores jord. Jeg kan mærke, at det er symbolsk – at det ikke kan illustreres. Jeg accepterer og synet begynder at blive levende. Jeg ser det øverste lag, som er størst er PROFETI C.
Jeg er helt rolig og har ingen reaktioner på det i nogen af mine lag – og kan derfor gå videre. ’Prøv at finde PROFETI B, siger den blide stemme’ og jeg sætter spørgsmålet, som fører mig nedad, så jeg kan se, at den ligger under PROFETI C og har et mindre lag. Jeg forstår nu, at placeringen og udbredelsen af lagene symboliserer sandsynligheder på en eller anden måde og at PROFETI C har højere sandsynlighed og mere vægt end B. ’Hvor er PROFETI A? Spørger den bløde stemme’ og jeg lader spørgsmålet åbne sig og føre mig.
PROFETI A ligger under PROFETI B og er kun en lille plet, som bliver mindre og mindre. Jeg holder nøje øje med mig selv, og der er stadig ingen reaktion – træningen bærer frugt. Nu åbner synet sig som en helhed og jeg bliver spurgt, om jeg vil hjælpe med at flytte Profeti A op og eventuelt holde det på plads, hvis det er nødvendigt for en tid. Det er ikke at blande sig i skæbnen – det er et forhindre, at noget blander sig i den rene skæbne.
Den rene skæbne sker, når den frie vilje eksisterer. Jeg kender præmisserne fra mit tidligere arbejde og ved, hvorfor det ér som det er. 1000 vis af visioner og undervisninger i det indre har ført mig til at vide, hvordan det hænger sammen, så det ikke er manipulation men frisættelse. Jeg tjekker det alligevel, som altid, og ser, at arbejdet vil overholde alle præmisserne, der skal overholdes. Jeg tjekker med mine primære guider og med resonans fra flere vinkler. Ikke fordi jeg i virkeligheden har så stor betydning i arbejdet – men fordi procedurerne med at tjekke og holde øje gør, at den lille betydning jeg har, kan få den rette konsekvens.
Da jeg har godkendt selve energiarbejdet, begynder jeg at få konsekvenserne for at påtage mig arbejdet af vide. Jeg ville miste den fine synkonisitet og kontakt, jeg lige havde nået at nyde. Jeg ville måske også blive lidt tung i kroppen og komme til at føle mig utilpas i et godt stykke tid, men ikke noget, der ville påvirke mit generelle helbred eller de overordnede formål og hensigten. Det må det ikke gøre. Jeg kiggede det grundigt igennem og vendte det fra alle sider, inden jeg godkendte præmissen.
Energiarbejde gik i gang. Jeg så, hvordan den lille prik steg op igennem de to lag – og lagde sig over og flød ud og dannede et endnu større lag end de to tilsammen. Jeg (og selvfølgelig andre) ville hjælpe med at holde det på plads, så længe det ville give mening.
Vi er mange, der arbejder på det samme energiarbejde på jorden rundt omkring – det er i virkeligheden et vældigt system, hvor vi nok i virkeligheden i et eller andet niveau alle sammen er med. For ikke at forstyrre hinanden, så får vi for det meste en oplevelse af, at vi gør den del af energiarbejdet selv, som vi har ansvaret for. Det hjælper også med at holde seriøsiteten og støtter os i ikke at blive for dovne med det – til gengæld er der et stort arbejde med at holde jordforbindelsen og det ikke at blive forført eller forfængelig.
Jeg vidste, at det at få opgaven her, skyldtes, at jeg har gjort det godt – i hvert fald her, hvor jeg er. Det gav sammen med min egen indre forbindelse og erkendelse om at kunne gøre en forskel for noget, som jeg måske ikke ville kunne forklare mange, men som betyder uendeligt meget for mig i den del af mig, som laver energiarbejdet, gav en slags tilfredsstillelse og dyb rørelse, som jeg ikke kan dele med nogen. Det er et meget personligt møde med arbejdet lige der.
Vi har alle vores forskellige udgangspunkter og forskelligt at gøre med – derfor vil det at gøre det godt ligesom tilfredsheden og rørelsen også altid være individuelt og personligt. Det kan vi til gengæld samles omkring på smukkeste vis.
Jeg mærkede, hvordan tyngden lagde sig i mig og mit system – og de næste par dage lagde det sig ligesom stabilt. I dagene hen imod nytår vænnede jeg mig til tyngden og energiforbruget og det, som det koster i hverdagen at stå til rådighed – og holdt øje med berigelsen ved at stå til tjeneste samtidig med. Den 31.12 holdt jeg møde med Sufimesterens søn og fik aftalt støtte og fællesskabet åbnede sig fra det nye sted. Jeg havde også Nytårs ceremoni, som gjorde godt.
I dagene siden nytår var det tydeligt, hvordan energien svingede anderledes end før den 21.12.2023. Energiarbejdet, som blev stærkere over årerne, tog til i styrke, men var samtidig sværere at balancere. Jeg havde prøvet det hele før, men var ekstra spændt nu, hvor vi ligesom var gået ind i en slags finale for os alle sammen. I hvert fald i min virkelighed og i det, som jeg arbejder for og med.
————————-
December 2025 er der arbejdet i to år på at indhente muligheder og støtte menneskehedens fællesbevidsthed for det forenede folkefærd på jorden i at blive født ind i den nye tid – og nu er den her. Inden for de to års tidsramme åbner profetierne sig og løber i vores fællesbevidsthed.
Vi følger med og er den bevidsthed nu, der fødes ind. Alle sammen.
I videoen her kanaliserer jeg Mark, som giver sit bidrag til, hvordan vi kan bruge en genvej til at træde direkte ind i den nye tids bevidsthed i os selv gennem fejrings-bevidstheden og åbne til muligheden for tydligere at kunne se og gøre noget der, hvor der ikke er mulighed for at fejre. Vi er sammen her og skridtene den næste tid kommer til at runge for eftertiden og ind i fremtiden.