Se de gratis videoer/webinarer hvor Marianne fortæller om modulerne
Modul 1
Sæt dit lys for dit virke
Modul 1 dag 1: Prissætning
Modul 1 dag 2: Beskrivelse med integritet
Modul 2
Frihed til udvikling af dig og dit
produkt – skaberkraft og manifestationskraft
Modul 2 dag 1: De forskellige udviklingsfaser
Modul 2 dag 2: Timing og Tilrettelæggelse
Modul 3
Kend din kant – opstart af kaskaderne for god energi
Modul 3 dag 1: Professionalisme i mange niveauer
Modul 3 dag 2: Opstart af kaskaderne
Modul 4
Projektledelse i flere dimensioner
Modul 4 dag 1: Find din indre projektleder frem i lyset
Modul 4 dag 2: Rettidig omhu og pop up beskeder
Modul 5
Dannelse af nye produkter og afgang af gamle
produkter
Modul 5 dag 1: Dannelse og Fødsel
Modul 5 dag 2: Tilslibning, tilpasning og afslutning
Moduloversigt
Modul 1
Sæt dit lys for dit virke
Kom gerne til Modul 1 med et eller to produkter, som du står for gerne at ville lancere. Send evt. tre forslag til Marianne Lane inden Modul 1 opstarter, så vil hun hjælpe og bruge klarsyn til at vurdere, hvilket af produkterne, det er bedst at starte med.
Send forslaget til kursermariannelane@gmail.com
Modul 1 dag 1
Prissætning
Det at sætte en pris for dit produkt og det, som du vil skabe en forretning omkring, er centralt og væsentligt for den energi, som du sætter op i din forretning. Det er en energi, som du selv skaber, samarbejder med og virker igennem.
Vi arbejder med frisættelsen af dine blokeringer. Du lærer, hvordan du træder ind og sætter en pris.
Modul 1 dag 2
Beskrivelse med integritet
Det, at være i overensstemmelse med din formidling af dit produkt, er vigtigt – både i forhold til den energi du lægger i produktet og i den energi, der sendes med ud, når du skal udbyde det til de kommende købere.
Vi arbejder med at du kommer i forbindelse med dig selv og dit produkt og kommer på linje med produktet. Du får hjælp til at beskrive dit produkt, så beskrivelsen er i overensstemmelse med det, som du udbyder.
Modul 2
Frihed til udvikling af dig og dit produkt – skaberkraft og manifestationskraft
Kom gerne til Modul 2 med et eller to produkter, som du udvikler på. Send evt. tre forslag til Marianne Lane inden Modul 2 opstarter – gerne et gammelt og et nyere produkt, så vil hun hjælpe og bruge klarsyn til at vurdere, hvilket af produkterne, det er bedst at starte med.
Send forslaget til kursermariannelane@gmail.com
Modul 2 dag 1
De forskellige udviklingsfaser
Det, at frisætte din skaberkraft, kan for nogle mennesker være en fase, som kan være forbundet med megen smerte og forvirring. Det at lære om de forskellige faser, som du kan frisætte din skaberkraft igennem, hjælper dig med at finde balancen med din skaberkraft og frisætte den på de rigtige tidspunkter – både i forhold til dig selv, din virksomhed og i forhold til produktet, som vil fødes.
Balancen med din skaberkraft giver en fremadrettet bevægelse for både dig og din virksomhed. Uden balance, kan den nærmest skyde dig tilbage.
Modul 2 dag 2
Timing og Tilrettelæggelse
Det at være i overensstemmelse med din manifestationskraft giver dig mulighed og frihed til at lade dine produkter og dit marked arbejde for dig. Hvis der ikke er flow i dine produkter eller du ikke rammer dit marked, så kan du bruge din manifestationskraft til at give dig selv plads og opmærksomhed på, hvilke tilretninger der skal til, for at du og dine produkter rammer. Er du ikke i overensstemmelse med din manifestationskraft, så kan det føles som om, at du hele tiden skal bære din virksomhed i stedet for at din virksomhed bærer dig.
Modul 3
Kend din kant – opstart af kaskaderne for god energi
Det at være en del af et eller flere netværk er en naturlig del af det at drive en virksomhed. Du har dit samarbejde med kollegaer, kunder og leverandører samt fx interessegrupper og andet. Det at have styr på dine kanter og det at sikre deres overensstemmelse med din virksomheds værdi og etik danner grundlag for at sikre, at der hele tiden er en opbyggende energi i din virksomhed.
Inden du møder op på Modul 3 må du gerne gøre op med dig selv, hvor mange netværk du i forbindelse med din virksomhed og din virksomhed i sig selv, interagerer med.
Modul 3 dag 1
Professionalisme i mange niveauer
Det at være opmærksom på, at du har valgt din professionalisme, der hvor du og din virksomhed møder alle dine netværk, danner grundlag for igangsætningen og opbygningen af den gode energi i din virksomhed og ikke mindst den interaktion, der giver dig og din virksomhed fremdrift og grundlag for udvikling.
Hvad er professionalisme for dig og er du og din virksomhed i overensstemmelse med professionalismen i de netværk du interagerer i? Hvordan fastsætter du en professionalisme, der er så meget i overensstemmelse med din virksomhed, at den er vedvarende og langtidsholdbar?
Modul 3 dag 2
Opstart af kaskaderne
Det at arbejde med den opbyggende energi ved at igangsætte de rigtige kaskader igennem det at være bevidst om den energi, du sender rundt i dine netværk, kræver i en periode konstante bevidste valg – både tilvalg og fravalg.En proces, som kommer igen, hver gang du eller din virksomhed eller dit marked ændrer sig markant. Det at være erkendende omkring, hvordan du opstarter kaskaderne af energi, giver dig mulighed for at være frisættende af energi og muligheder uden at hæmme den frie bevægelse af energi og muligheder – samtidig med at du hele tiden har retningslinjer fra energien for, hvor du skal holde igen. Dette giver dig udgangspunktet, hvor du har fingeren på pulsen, så du kan tage relativt hurtige beslutninger.
Modul 4
Projektledelse i flere dimensioner
Det at tage lederskab på delprocesser i alle faser af din virksomhed kan virke anstrengende og uoverskueligt. Men det at have det specielle overblik, der kommer af at være detaljeret inde i alle processer, giver plads til forandring og forvaltning på en måde, som giver tryghed og minimerer energiforbruget. Både hos dig selv som iværksætter/projektleder og i forbindelse med delprocesserne i virksomheden. Der bliver plads til at lade tingene arbejde for dig, når alle delprocesser kører sammen uden huller og forskydninger. Det at fange forskydninger og huller i processerne hjælper dig med at sørge for, at du minimerer den energi og de gener, der kommer af disse.
Modul 4 dag 1
Find din indre projektleder frem i lyset
Du er allerede forbundet til alle delprocesserne i din virksomhed eller i den virksomhed du leder. Det at være bevidst om, at du berører alle delprocesser på en måde og med en frekvens, der passer til processernes vigtighed og hastighed er derfor ikke en ekstra byrde og koster ikke ekstra energi, i forhold til det, som du allerede gør.
Hvis du ikke har kontakt og indføling med delprocesserne kan det være tegn på, at der er områder, hvor du føler dig magtesløs, uengageret eller bagud. Det at få styr på sådanne barrierer frisætter energi i dig og virksomheden, som bruges til at løfte og berige både din og virksomhedens udvikling.
Modul 4 dag 2
Rettidig omhu og pop up beskeder
Det er ikke bare sjovere at være foran – det giver muligheder for at følge med og være fri til at manøvrere på de bølger og kaskader, der åbner sig, når der er flow og bevægelse i din forretning. Det danner grundlag for en konstanthed og en mulighed for at have flere heste at spille på, uden at det giver uro. Det at opdage huller og forskydninger, samtidig med, at du har fingeren på pulsen og kan tage hurtige beslutninger, sikrer at der ikke er noget, som løber fra dig. Du kan indfange muligheder og minimere energiforbrug på alle måder.
Modul 5
Dannelse af nye produkter og afgang af gamle produkter
Det at have en relation til dine produkter er sædvanligt, når du er med til at danne dem selv, bringe dem ud i verden eller sørge for, at de får et liv. Det at sørge for, at relationen bæres ind i værdighed og bæredygtighed, både for dig selv, produkterne, energien og modtageren er et grundlag som giver fornyelse, liv og tilpasningsevne. Det giver muligheden for at det bidrag, som produkterne kommer med, bliver så effektivt og meningsfuldt, som muligt. Der hvor effektivitet og mening går op i en højere enhed. Det at holde øje med balancen imellem dannelse og fødsel af nye produkter og vedligeholdelse af gamle produkter, sikrer at du ikke går ned i energi og flow, fordi du skifter hest i vadestedet.
Modul 5 dag 1
Dannelse og Fødsel
Inspirationen til et nyt produkt kan komme fra mange steder. Uanset hvor inspirationen kommer fra, så kræver dannelsen forskellige faser. Det samme gælder fødslen af produktet. Det at være opmærksom på, at der er de rigtige forudsætninger for dannelsen med rod i kreativitet, realisme, tid og mulighed er vigtigt. Dannelsen og fødslen af produkterne med det rette grundlag giver produkterne en optimal chance for at komme til at leve og udfolde sig ud fra det potentiale, som produktet rent faktisk har.
Modul 5 dag 2
Tilslibning, tilpasning og afslutning
Produkter har en vis levetid. Nogle produkter har en form for evig berettigelse og løber aldrig ud. De kan eventuelt have behov for opfriskning, tilpasning eller tilslibning. De fleste produkter har en udløbstid, hvor tidspunktet for behørig afslutning rinder ind, hvor vedligeholdelsen og udbuddet af produktet koster mere energi end det berettiger. Der kan være produkter, som kan have en høj grad af integritet og værdisættelse for virksomheden, så tilførslen af værdien gennem det at have produktet på hylden er nok til at berettige energiforbruget. Det at have styr på fornyelsen af produkterne giver plads til at sørge for at genbruge og værdsætte hvert eneste produkt i porteføljen.
Modul 6
Sæt barren med dine muligheder og velvilje – ikke med dine langsigtede ambitioner
Det at have stærke mål og velvilje til at give meget for at nå dem, ligger nærmest i blodet hos mange iværksættere. Men hvor kommer den vilje fra – kommer den fra et stærkt sted eller et svagt sted – det at sikre, at du sætter din aktuelle barre ud fra dine muligheder og velvilje på den aktuelle bane er med til at sikre, at du åbner din viljestyrke ind i dit virke og din virksomhed fra det stærke sted. Den barre du kommer til at sætte herfra, er ikke alene opnåelig, den er automatisk opdaterende og sørger for, at du hele tiden leder efter det højeste mulige. Det gør din fremdrift jævn og åbner til en forfriskende og legende men alligevel seriøs tilgang til dit virke.
Modul 6 dag 1
Find din hverdags ledestjerne
Du lader dig i virkeligheden lede af dine ambitioner fra mange niveauer af din bevidsthed. Det at blive klar over, hvilke niveauer du lader dig lede fra, giver dig muligheden for at vælge det rette niveau. Det niveau, hvorfra du drives sundt og vedvarende – på en måde der er i overensstemmelse med den energi du har til rådighed – den energi du stiller til rådighed for dit virke, din virksomhed og udviklingen af begge. Du finder din hverdags ledestjerne ved at afsætte den energi, som du har lyst til at fordele ud i dit liv og dit virke. De danner hver en spids i den stjerne, som du skal lade dig lede af. Hverdags Ledestjernen er et værktøj til at holde øje med din forretning.
Modul 6 dag 2
Mulighedernes største muligheder er konstantheden
Det at finde de muligheder både på den helt korte hverdagsbane og den længere bane, som giver den største konstanthed og også det, der giver muligheden, fundamentet og afsættet for at sigte imod stjernerne. Ikke bare din hverdags ledestjerne men de ledestjerner, der får din sjæl til at synge og dit hjerte til at vokse. Der hvor energien bærer sig selv til nye højder. Det at åbne fra din hverdags ledestjerne til din sjæls ledestjerner er det som gør, at du får det bedste med – fra dit dybe fodfæste og fundament til det at få din sjæl med i alt. En virksomhed med sjæl er selvbærende.
Modul 7
Din titel og det du kalder dig selv
Det at være front for din virksomhed er mere end bare en titel. Ved at lægge mærke til, hvad du kalder dig selv – både indadtil og udadtil, sætter energien og din placering i forhold til dit virke, din virksomhed og din fremdrift. Det at kalde dig lige nøjagtigt det, som passer til din funktion i virksomheden, er væsentlig for den front af energi, som du møder med og mødes af igennem virksomheden. Det at du kalder dig selv, lige nøjagtigt det du er, trives med og vokser med, er vigtig for den energi du møder med og mødes af, når du træder ind i dit virke i virksomheden. Igen er din titel udadtil måske ret stabil, imens din titel indadtil er dynamisk og en del af dit værktøj.
Modul 7 dag 1
Din eksterne titel definerer din udadvendte energi
Det kan lyde så enkelt – men det at finde den titel, der passer ægte til den energi, som det er mest meningsfuldt at du mødes igennem og mødes i via virksomheden og din funktion heri, kan være svært og indeholder i virkeligheden mange faktorer, som det kan svare sig at holde op imod hinanden. For derigennem at finde den titel som giver den bedste bærende energi udad, fremad og opad.
Modul 7 dag 2
Din interne titel definerer din indadvendte energi
Det at være ærlig og ægte med dig selv er måske endnu mere vigtigt – da det bærer grundlaget for at du kan være ægte i dit møde igennem virksomheden. Det at kunne finde lige nøjagtigt den titel, som giver dig det udtryk i energien, som matcher der hvor du er, det som du leverer og der hvor du er på vej hen, giver dig et værktøj til hele tiden at holde øje med, om du er på linje med den udadvendte energi, som du skal levere til og i firmaet, for at være på linje med firmaets energi og udfoldelse.