Fra min deling i Morgenstund har Guld i Mund med beretning om min rejse lige nu med dragerne og Dragemester-undervisningen
Åbning af energien og invitation til at lytte
I dag vil jeg gerne tage jer med på eventyr, både med en fortælling – halvkanaliseret – og med energien eller i energien. Så ligesom hvis du sætter dig til rette og skal se en film i biografen, hvor du dedikerer dig helt til oplevelsen, eller læner dig tilbage for at få en eller anden oplevelse af lyd, måske berøring, eller hvad nu det kan være, hvor du så helt overgiver dig til, at det er det, du gør.
Hvis det kan lade sig gøre, at du åbner på den måde, så er det en god idé her. Imens du læser med, at du lader det åbne sig, lige der, hvor du er og tager imod.
Og så åbner energien stille og møder dig. Energien, der møder dig her, det er fra det nye nye-tids-felt, som tænder din nye-tids-bevidsthed som en slags spejling, som en bevidsthedsberøring, som inviterer din bevidsthed til at stille skarpt, kan man sige, og fungere på en anden måde. Det er en stor påstand, det er et postulat, jeg kommer med her, at det kan lade sig gøre – også bare ved, at du læser med.
Det postulat giver jeg med en invitation til, at du kommer ind og oplever det selv. Undervisningen på Visdomsskolen for moderne shamanisme, alt det, der udbydes, alt det, jeg udbyder inden for skolen og uden for skolen, har det udgangspunkt, at det inviterer dig til at få din egen genkendelse, dine egne oplevelser med dig. Den genkendelse, den oplevelse i energien, som vi vil være med til her, er samtidig noget, der stabiliserer, hjælper vores system lige her, hvor vi er. Der sker rigtig meget i de store strømme i vores bevidsthedsfelter. Og det påvirker os godt, både godt, men måske intenst, både i de lag, hvor vi bærer drømme, både når vi sover og også der, hvor vi forestiller os noget. Det kan også påvirke os i forhold til vores humør og i forhold til nemmere at kunne blive distraheret.
Der kan være mange måder, vi kan blive påvirket af de store strømninger, der ændrer sig i fællebevidstheden. Det er ikke sikkert, at vi vil blive påvirket af det, så vi oplever det – men kan blive påvirket af det. Det betyder ikke, at hvis ikke du er påvirket af det, at du så ikke er med, eller at du ikke er det rigtige sted.
Trækker stille vejret dybt. Og så tager jeg dig med ind, samtidig med at energien åbner, så vil jeg tage dig med ind på en rejse, som vi også gør som ny tids moderne shamaner, hvor vi deler vores rejse som inspiration, som underholdning lidt, som genkendelse, som resonans og som grundlag for at forstå, hvor vi kommer fra. Uanset om du kan relatere dig til det eller ej, så er vi meget åbne omkring det. Meget åbne og deler. Og noget af det, jeg skal dele, det er noget, der relaterer sig til et spirituelt princip eller en symbolsk forståelse, nogle spirituelle oplevelser, jeg har haft igennem tiden, og en geninvitation til en bestemt kanaliseret undervisning, som vi åbner til igen.
Og det, jeg skal dele, det er også samtidig noget, der tager dig med ind til der, hvor jeg lige er på min rejse som underviser, kanal med feltet, og der følger med den udvikling, der er, og min udvikling, der er imens.
Hvis du klinger ind med intentionen om at tage imod støtten fra energien, så hjælper den dig ind i din resonans, din spejling med det, jeg vil dele med dig her, det, det kan give dig, uanset hvad det er. Samtidig med at det hjælper med den her stabilisering ind i det, der sker i energien i tiden lige nu. Og så følger jeg en guidning her til, hvordan jeg skal tage dig med, som er noget andet end det, jeg ville vælge, hvis jeg skulle vælge det selv. Og det viser mig, som et af de mange tegn, at det ikke er noget, jeg selv finder på.
Ravnetunnelerne og visionen
Jeg bliver taget med ind i tunnelerne, i Ravnetunnelerne i Visokodalen i Bosnien, hvor vi lige har været nede med en gruppe.
Og vi var inde sammen i tunnelerne i to omgange. Og det her er den anden omgang. Det er om torsdagen, hvor jeg tager hjem om fredagen, og gruppen tager hjem om lørdagen.
Vi er sådan på et sted, hvor vi har haft rigtig mange oplevelser i os selv, med hinanden, med undervisningen, med stederne, med energien. Det giver sådan en tilstand af at være meget åben, berørt og have begyndt at have nogle grundsten lagt omkring at vide, at der sker mere i det område her, end vi kan forklare, og at det hjælper os et godt sted hen. Det flytter noget, som vi kommer for alle sammen. Hver især.
Og jeg kan også mærke, at jeg bliver kaldt ind. Som vi bevæger os ind igennem tunnelerne. Der er lys, der er skilte, der viser vej, men Julie fører os, også fordi hun kender området. Og jeg kan mærke, imens jeg går ind igennem tunnelerne, at det er seriøst. Der er en alvor med. Der er også energi, der åbner sig. Det tænder sådan helt i mit felt og inde i kroppen. Og efter vi har gået lidt tid, så træder jeg også ind i en fornemmelse af, at energien bliver sådan helt tæt, helt tyk i tunnelerne.
Og i det, jeg åbner til at møde det, jeg træder ind i det helt tykt og tæt i energien, så møder jeg dragebevidsthed, som jeg har gjort det før inde i tunnelerne. Jeg bliver berørt. Jeg kan mærke, at det her er en dragebevidsthed, som kalder mig ind til mødet. Til audiens ligesom, vil kalde mig frem til at skulle have en kommunikation.
Og for at jeg kan få den kommunikation, så skal jeg bringes frem i en bestemt tilstand, som allerede går i gang, imens vi bevæger os igennem tunnelen. Ind til det sted, hvor vi skal sidde i mørke og åbne til det, der kommer til os hver og især i det holdte felt.
Jeg kan mærke, hvordan min bevidsthed bliver trukket ind i fokus i kroppen, imens jeg bevæger mig igennem tunnelen. Jeg kan mærke, at jeg bliver rørt, og frekvensen bliver så høj, at jeg får propper i ørerne med det samme. Masser af tegn, som støtter mig i at vide, at det her, det sker. Så det er ikke bare en idé, det er ikke bare en inspiration, det er ikke bare en øjebliksforståelse. Der er mange tegn, der, imens jeg bevæger mig ind igennem tunnelen, forklarer mig, at det her, det sker, viser mig, at det her, det sker.
I det, vi kommer ind til rummet, hvor vi skal sidde, hvor der er bænke, vi kan sidde på, og vi sætter os til rette – så oplever jeg, hvordan allerede imens jeg gør klar, at min forbindelse igennem konstruktionen, vi sidder inde i, åbner sig ud gennem hele området. Jeg fornemmer energikonstruktionen, energifeltet, energisystemet for megakonstruktionen, vi sidder inde i, med pyramiderne, der placerer de store konstruktioner moderjord templet rundt omkring, som vi før har set. Julie har haft et syn, da vi var dernede i april 2026, hvor hun så holografisk, hvordan konstruktionernes forskellige holografiske felter gled sammen i midten af området hen over Sufi-templet. Jeg fornemmer, at det går i gang, mens vi alle sammen sætter os.
Det bliver aktiveret, og til støtte af vores bevidsthed bliver vi bragt ind i det, der hedder pyramidebevidstheden, som er et kæleord for den balancerede tilstand, vores felt kommer i, når hele vores bevidsthedsenergifelt, hele vores kapacitet, står til rådighed i gralstilstanden. Og afleverer det, der kan lade sig gøre med vores holografiske bevidsthedsfelt, hvor alt er i balance med hinanden og samarbejder i refleksionen.
Det går hurtigt, kan jeg mærke for mig. Vi får aftalt med gruppen, at alle sætter sig, og Julie slukker lyset, så det bliver mørkt derinde. Og i samme øjeblik, det bliver mørkt derinde, så går det i gang.
Jeg bliver ført ind i så mange tidligere visioner og syn fra de forskellige rejser, jeg har været på rundt omkring på jorden. Kanaliserede undervisninger, som mange af jer har været med på. Nogle af jer har også været med på rejserne, måske.
Der er så mange forståelser for det, der sker lige nu. For feltet, for energien, for bevidstheden, for ingeniørdelen af, hvordan felterne fungerer. Og i dagene op til dette øjeblik har jeg også fået nye informationer, nye forståelser. Nye ting, der er kommet til omkring at forstå, hvordan det flytter sig, hvordan præmisserne er, hvad der gælder, hvad der bliver valgt, at der skal ske.
Og hvorfor jeg er der for at hjælpe som ny tids moderne shaman med den kapacitet, jeg har med. Det har noget at gøre med det at være forbundet med nogle spilleregler, kunne man sige, for energien og for bevidstheden.
Det at være inkarneret og stille mit felt til rådighed er nærmest ligesom at være et lille måleinstrument. Et lille måleinstrument, der kalibrerer uden at påvirke energien overhovedet, uden at interagere. Og på en måde være med til at samle noget og vise, at der er noget, der kan lade sig gøre, og hjælpe med, at det begynder at køre, begynder at glide, hvis det sker, hvis det passer, hvis det går i overensstemmelse.
Jeg kan mærke, at den her funktion går i gang. Jeg kan mærke, at dragebevidstheden åbner feltet i visionen på en måde, som jeg ikke ville kunne selv. Ligesom det bliver afleveret, at jeg bliver meget rørt, at jeg føler mig meget beæret, holdt i hånden, ført.
Jeg anstrenger mig for at være særlig opmærksom og ikke tabe nogen af de informationer, der kommer til mig. Fordi når noget kommer forbi på den måde, overtager visionen og afleverer til mig, så ved jeg, at det er vigtigt. Jeg ved, at det her er noget, jeg skal huske i mange år.
Megakonstruktionerne, dragerne og fællesbevidstheden
I visionen kommer alle de her informationer og samler sig og viser mig, hvordan vores felt, vores ånd, er blevet gjort klar. Den her forståelse, jeg har haft, og bidrag, jeg har været med til at levere -små bitte bidrag rundt omkring, rejst rundt omkring på jorden igennem årene og fundet steder, jeg er blevet kaldt til at stille mig op sammen med grupper af mennesker, der er blevet kaldt til at træde ind på samme måde, som vi er på det her tidspunkt i Bosnien – og jeg ser og bliver vist igennem visionen, hvordan vores felt har indstillet sig og gjort klar – som et system, der balancerer, interagerer med vores bevidsthed.
Jeg ser vores bevidsthedsenergifelt for fællesbevidstheden for jorden som et netværk, der er holdt af uendelige bevidstheder, og ser, hvordan det er kalibreret fuldstændig til vores bevidsthed her på jorden, her hvor vi er. Jeg ser vores potentiale ligge over og under og ikke at være aktiveret. Og jeg forstår dragebevidsthedens andel i arbejdet her.
Første gang, jeg møder dragebevidsthederne i Bosnien, det er første gang, jeg er dernede med en gruppe, hvor vi arbejder, og jeg får lov til at møde megakonstruktionerne. Jeg er i en kommunikation med Månepyramiden i Visokodalen og får at vide, at den er skabt for 36.000 år siden af rumfolk, der kommer hertil for at bygge megakonstruktionerne.
Det er noget, man gør alle steder, man inkarnerer, for at bygge et energifelt op med megakonstruktionerne, som vores fællesbevidsthed vokser ind i. Som sådan et drivhus, som en hjælp, som en støtte til, at vores højere bevidsthed, vores refleksion, der kommer fra et andet sted, som kommer med ind med den evige sjæl, som er kærlighed, og den vertikale forbindelse – den højere forbindelse, der ligger ud over det, vi oplever med vores fysiske sanser – at det bliver hjulpet til på bedst mulig måde at skabes i en sammenhæng, der støtter vores bevidsthed på måder, der har udviklet sig igennem universet, så vi får en aflevering på en måde af en evolution, en forståelse af, hvordan fællesbevidsthed fungerer, og en støtte til, at det fungerer så godt, som det kan.
Da vi på den første rejse til området er ude på den Tumulus, som vi også er på denne rejse, der får jeg en oplevelse af, at møde en stor gruppe af kulørte, kæmpestore drager. De fortæller mig, at de er relateret til den ånd, der både driver megakonstruktionen, men også bringer den ind, og at den er blevet forurenet, og at den er blevet lukket ned.
Imens vi står der, første gang vi er dernede, så åbner det igen, og vi støtter i det lille sandkorn, vi repræsenterer. Ved at eksistere i vores fysiske virkelighed støtter vi, at de genåbner, måske også ved at observere og være vidne til det. Så genåbner de megakonstruktionen og sætter en rensning i gang, som jeg også har forståelse for fra tidligere rejser, forståelse for fra første gang på rejsen til Peru, hvor jeg ser solskiverne blive brugt. De pensionerede solskiver bliver slået i gang til at hjælpe med at rense op på den forurening, som vi har skabt i bevidsthedsfelterne og arkiverne, hvor vi har forurenet helt ud i fire galakser med vores negative energi, da vi imod forventning lavede knæk, en udløber af lav bevidsthed, der kunne reflektere ind i høj bevidsthed.
Vi har som det eneste væsen i universet skabt lav bevidsthed med høj refleksion, høj kapacitet. Og det har gjort, at hele systemet har været lukket ned for at sikre, at vi ikke får forurenet mere, og at vi vil få hjælp til at blive inkuberet i vores inkarnationsprogram, i vores område, indtil vi var klar til at vende rundt.
Knækket skete for 10.000 år siden, og der blev brugt 6.000 år på at finde ud af, hvordan det blev lukket ned. Så det blev lukket ned reelt for 4.000 år siden, måske lidt før, med nedlukningen centreret i Giza. Og i 4.000 år har vi været i forberedelse til den genåbning, der er i gang nu. Jeg sidder stadigvæk nede i tunnelen og får det her syn af første gang, jeg møder dragerne.
Og sammen med det kommer en masse forståelser, der kommer efter den rejse, hvor jeg møder megakonstruktionerne og dragerne første gang. Og en forståelse af, hvordan vi er i et punkt, en udvikling, hvor dem, der støtter det, dem, der har med det her ingeniørarbejde at gøre, dem, der har med inkarnationen at gøre, at de aldrig før har prøvet, at det udfolder sig ”live”, hvad der ændrer sig, hvad der kan gøres, hvad der ikke kan gøres, hvordan det fungerer.
Og det er forudset. Det ville ske, ikke så vildt, som det sker. Men det er forudset, at vi vil gå igennem det her bevidsthedsskifte og der er så meget, der er gjort klart. Der er så meget, der er taget med ind i forhold til at hjælpe os, i forhold til at støtte os, til at vi ikke laver knækket igen ved, at vi bliver støttet forkert.
Vi bliver ikke manipuleret. Det er nærmest det modsatte. Det er nærmest at sørge for, at vi ikke manipuleres af os selv og vores historie og vores destruktive adfærd. At der er så meget hjælp, der bliver bagt ind, at alt hjælper til.
Jeg bliver ført, jeg bliver vist med alle mulige forståelser, jeg har fået omkring det. Særligt siden den første gralsrejse på Malta, hvor jeg har fået meget forståelse for historien omkring sjælslegenderne og de store felter og knækket, der er sket, og faldene igennem universets historie, sjælens, den evige sjæls, som er kærlighed, historie og evolution.
Og det sidder jeg inde i tunnelen her og får vist igen, og ligesom jeg får vist, at krystalrejsens første forståelse åbnede sig i Sibirien, hvordan feltet er blevet åbnet, så de kapaciteter, der er blevet elles er blevet brugt imellem livene til at hjælpe os med forberedelse og håndtering af det, der sker i inkarnationen, bliver aktiveret direkte ind i ånden, ind i feltet.
Og det er en konstruktion, som ikke har været andre steder i universet, men som har vist sig her i år, i 2026, at vi begynder at simulere den ånd, den bevidsthed, som i sjælslegenderne, fællesbevidsthed, hedder Kosmisk Atlantisånden. Kosmisk Atlantis-fællesbevidsthed. Kosmisk Atlantis civilisationen som i sjælslegenderne er det første folkefærd i vores univers, som eksisterer, som vi gør med forbindelse, repræsenterende den første bevidsthed, som er kærlighed, og bringer bevidsthed ind i overensstemmelse med den første bevidsthed, som er kærlighed, i vores virkelighed.
Nu begynder vi at fungere i en transition fra destruktion version til en eller anden repræsentation af Kosmisk Atlantis versionen – inline, online, live, med megakonstruktionerne aktiveret.
Den personlige rejse og dragemesterundervisningen
Så bliver jeg så ført ind i min personlige rejse. Det meste af det jeg deler, er egentlig ikke min egen personlige rejser – det er på en måde ligesom at være skriver. Som man var i gamle dage, der var skrivere, der skrev historien ned, skrev det ned, der skete, så det var gemt til eftertiden. På en måde så er jeg skriver i energien i Feltet, når jeg får visioner og når jeg bliver undervist. Med den måde, jeg fungerer, der har de kaldt mig en MR-scanner i bevidsthed og energi, som ligesom aflæser det og afleverer det et sted og selv går og samler sammen på det, så jeg kan fange det næste, der kommer. Og det, jeg kan fange, det bruger de til at forstå noget med, der er på forkanten af åbningen, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre, fordi min bevidsthed er med til at måle det på en måde, jeg ikke forstår.
På min personlige rejse, der er jeg på en rejse omkring at stå til rådighed for feltet, til rådighed for den udvidelse af bevidsthed, og følge med det og forstå det og være klar til at stå til rådighed på en måde, der ikke hindrer mig selv, andet end at det stiller krav til mig, som jeg gerne vil opfylde, fordi det er en del af min rejse, som jeg har ambitioner for.
Samtidig er der noget, jeg er forbundet til, der ligger meget højt og meget dybt, som er dedikeret, og som jeg kan genkende i mit liv med min historie helt personligt, genkende det i mine undervisninger, i de sessioner, jeg har haft, i møder, jeg har haft med mennesker, hvor jeg får lov til at hjælpe, hvor der er en helt personlig dedikation.
Men der er også en meget højvibrerende forbindelse til minder med de her sjælslegender, forskellige ting, jeg kommer i forbindelse med rundt omkring på jorden, hvor jeg ved, der er noget i mig, der er personligt relateret. Og så er der noget, der ligesom samtidig er distanceret fra det, som er meget engageret i det her skifte, og som tror på, som ved, at det her kan jeg bidrage til mikroskopisk, nano, mindre end noget andet. Uden for skala er det så lidt, det, jeg bidrager til, men det kan alligevel gøre en forskel. For noget, der er større end mig selv. Det er der noget i mig, der ved, som også er dedikeret til min personlige rejse her, at det er sådan det hænger sammen.
Og der bliver jeg nu bragt ind til en anden form for drager, som jeg har mødt på gralsrejserne første gang. Og første gang, jeg møder det, er ved Loch Ness, hvor jeg ser en drage, der kommer flyvende med en elverbevidsthed ridende på ryggen. Og elverbevidstheden sidder på dragen, glider ind og bliver dragen, sidder på dragen, glider ind og bliver dragen og kigger på mig. Og så er det ligesom noget, jeg skal forstå, jeg ikke forstår. Der går nogle år, før jeg forstår, at den viser mig i bevidstheden, at det er et og det samme. Og dragebevidstheden, det er fællesbevidsthedsversionen, der bliver holdt i en slags sikkerhed.
Og jeg har lært inden rejsen til Loch Ness, at elverbevidsthederne er folkefærd, der har inkarneret en lille smule forskudt fra her, hvor vi er, og er meget repræsenteret i vores forskudte virkelighed for at støtte os i vores udvikling. Og så støtter vi deres civilisation, der hvor de er. De har fuldført deres inkarnationsprogram og hjælper med, særligt når der er inkarneret sjæle fra andre inkarnationsprogrammer, hvor vilkårene er anderledes, så hjælper de med at inkarnere på vores sted. Det kan de, fordi de er så tæt på at være ligesom os. Så det ved jeg inden det her, og jeg ved, at drager i den forståelse har noget at gøre med det.
Men senere får jeg vist, at dragerne repræsenterer fællesbevidsthed, som bliver passet på, vogtet, både her på jorden, men også fra andre steder. Og at dragerne repræsenterer overførsel af visdomsfelter imellem inkarnationsprogrammer og forskellige lag. Det dukker også op, imens jeg sidder inde i tunnelen som sådan et glimt.
Og jeg bliver ført ind til gralsrejsen til Bhutan, hvor jeg i fuldstændig overvældende overblik får lov til at møde dragemesteren fra Bhutan, som tager mig i lære. På meget mærkelig måde i en ceremoni, hvor jeg ligger inde i et rum i et tempel, og han lægger nogle energi-træperler ind i ryggen med nogle symboler på, og det er så det. Og så siger han, at så kommer det til at ske, som det vil ske. Jeg møder dragemesteren fra Japan på gralsrejsen til Japan efterfølgende. Og først flere år efter så dukker der et ønske op fra Feltet om at stille mig til rådighed for dragemesterundervisning, at kanalisere det ind.
Og det er en af de typer undervisninger, hvor idéen om, at jeg vil holde det, slår jeg op som en mulighed for at nogen kan deltage- Og så er der en flok af mennesker, der kommer med, som er så berørte og får så meget ud af at være med, at det er på en måde deres deltagelse, der bringer det ind i den del af virkeligheden, jeg kan relatere mig til. Og det er nødvendigt, for det er så krævende at stå til rådighed for kanaliseringen på denne måde, at jeg ikke får nogen oplevelser med det selv. Jeg får bare en oplevelse af at komme ind i en tilstand, og det hele er meget mærkeligt og meget rent og meget stærkt.
Det er en lang periode, hvor det foregår, den her uddeling af dragemesterundervisningen, og som udvikler mig som kanal helt tydeligt. Helt tydeligt det at have et krav omkring, at jeg overhovedet ikke kan relatere mig til det selv, udfordrer mig og fører mig ind i et nyt niveau af det at kunne arbejde som kanal. Jeg bliver rørt af det idet det kommer til mig i et glimt, imens jeg sidder inde i tunnelen.
Så viser de, hvordan vores arbejde, som vi sidder i – med mega-konstruktionerne og ingeniør-delen af fællesbevidstheden for inkarnationen – er i gang med at støtte og hjælpe med, at inde i det her felt i vores fællesbevidsthed, inde i jordens ånd, der hvor det her system nu er bygget op, som ellers fungerer imellem livene, og som ikke før har skullet eksistere i ånden på den måde, vi har spejlet ind, at det tænder i et nyt niveau. Det bliver vist i min vision ved, at der kommer nogle meget kraftfulde, smukke farver. Farver, jeg har set fra Kosmisk Atlantis, når jeg har været i visioner. Og farver, jeg har set i energisystemet relateret til Kosmisk Atlantis, når vi går på linje med det.
Og jeg ser, hvordan de farver begynder at strømme i det her felt i vores ånd. Og så mærker jeg en helt inde fra baghovedet, helt inde fra det bagerste dybeste, noget der vækkes. Det føles meget gammelt indeni. En dragebevidsthed, der stille vokser frem. Den er feminin. Den er helt anderledes end noget, jeg var i forbindelse med før.
Og den dragebevidsthed viser mig, hvordan lag af bevidsthed skubbes sammen i et punkt. Igennem hele universet, ligesom hele universets bevidsthed samles i et punkt. Jeg fornemmer universets centrum. Og så fornemmer jeg mit felt, mit kuglerunde felt. Og hvordan det begynder at spejle det her mønster, der er i feltet, som jeg kan se. Og de her farver kommer ind. Og så lyser de op og bliver sådan hvidtonede.
Så viser den her bevidsthed, at den dragebevidsthed kan kanalisere sig ind i mit felt, ind i mit centrum. Og at jeg bliver bedt om at stille mig til rådighed for at hjælpe med at være det her instrument, hvor i den vækkelse, der kommer her resten af året og ind i næste år måske, at være det her målepunkt, som de kan bruge. Til hele tiden i ét punkt, et sandkorn, et glimt af ingenting, at kunne holde øje med det, der sker alle steder.
Og det kan jeg mærke, at det er jeg nu gjort klar til. Jeg har sagt ja til alt det, der skal gælde for at det kan lade sig gøre og er blevet ført ind i forståelse og balance med det. Så det glider jeg bare ind i.
Herefter kommer der en konkret anvisning om at genstarte dragemesterundervisningen med Eye of the Dragon. Første gang nu på engelsk og på dansk. Og det ligger nu, den danske mulighed ligger som invitation. Det starter den 10/10-2026, og den engelske starter inden. Den starter her i ugen, når vi lige får det til at passe ind. Og begge dele er noget, man kan melde sig til, hvor man betaler for det som en udveksling. Men den første på engelsk kommer til at ligge åbent for alle, så man kan bruge det til at komme ind og få en oplevelse af det og få gavn af det på den måde, som det fungerer.
Jeg bliver meget rørt og meget berørt, og jeg får også at vide, at det, at jeg har dedikeret mig til at tage rundt her det næste halvår til et år, som jeg bliver guidet til, og selvom det er udfordrende og besværligt og svært for en som mig, at det er et af de valg, jeg har taget, et af de mange valg, jeg har taget, som gør, at jeg får overdraget opgaven. Fordi fra et sted, der er højtvibrerende, hvor jeg ikke forstår ret meget af det, der sker, det tænder det bare, den her dedikation, hvor jeg bliver rørt af det, og hvor mine drivkræfter går på linje.
Og så ved jeg og holder øje med i mit hverdagsperspektiv, min udvikling af mig selv, spirituelt, menneskeligt, psykologisk, der hvor jeg er i livet, hvad det skal være. Det passer godt til mig, den måde jeg bliver ført, og det jeg er i, at det er sundt og godt.
Jeg tager det ansvar. Og det, at jeg tager det ansvar og ikke regner med, at alt bare kan blive afleveret til mig, at jeg skal arbejde for det, at jeg skal holde øje med det, at jeg skal tage mit ansvar, samtidig med at jeg bliver guidet i et nyt niveau, som jeg ikke har prøvet før, og som bliver støttet af mit samarbejde med Sufi-mesteren og Sufi-felterne. Det rører mig meget.
Den nye åbning og undervisningerne
Eventyret, jeg skulle dele med dig her, samtidig med at du har siddet i energien, som har støttet og hjulpet dig ind til den støtte og hjælp, der er i feltet, af feltet til os alle sammen, er ved at være fuldført nu. Men jeg skal dele lidt mere om det nye perspektiv for Feltet og undervisningerne, som jeg deler ud af den næste tid – for at hjælpe med at bringe det ind og stille det til rådighed, for dig, der kan mærke, at du skal med.
Der er noget nyt i den måde, det her nye spejllag, den her nye åbning af feltet fungerer på. Det viser sig, at de første år, jeg arbejdede med det, der brød det sammen flere gange. Så der er mange forsøg, der har været, hvor det ikke har virket godt.
Undervisninger er bragt ind, har ligget på en måde, så det hele tiden opdaterer sig ind i den funktion, der virker. Men på grund af åbningen, der kom i midten af 2025, og som er fortsat herind i 2026, så er der nu kommet nogle nye præmisser ind for energiarbejdet.
Og det betyder, at jeg udbyder Den Nye Tids Principper, hvor Tidslinjer og Skæbnlinjer-forløbet ligger nu til halvpris, og Manifestation og Optimering kører nu. Halvpris er 200 kr. for at være med fem gange, og fuld pris er 400 kr. for at være med fem gange. Og jeg støtter mit arbejde og min rejse med den udveksling, der er. Husk, at der ligger masser af gratis udvekslinger rundt omkring, blandt andet fuldmånearbejdet fra lørdag, som ligger og som stadig er lige så potent, som da vi var i gang.
Jeg inviterer ind til at genstarte undervisningsfeltet med modul 1 og modul 2 på Den Indre Visdom som kanaliseret undervisning. Og grunden til, at det skal genstartes, det er, at der er noget, der bliver til mere. Der er noget, der virker bedre og hurtigere. Der er noget mere, der kommer med. Der er nogle forståelser, der udvider sig.
Det er jo ikke forkert, det der ligger i den undervisning, som allerede er kanaliseret ind og ligger med fuldt materiale. Men der er noget, der skal afleveres i undervisningerne, som er blevet til mere, og som samtidig vil genstarte undervisningsfeltet på den nye måde her, og det kommer jeg til at forklare i de undervisninger, hvordan det fungerer.
Der ligger der også allerede nu, inde på min YouTube en invitation med en undervisning på to timer, hvor jeg samtidig forklarer og inviterer dig til de næste tre måneder, at kunne være med til at åbne undervisningen, og det er 26 undervisninger på 13 undervisningsdage over tre måneder for 1.500 kr. Det er meget fordelagtigt, og det er meget fordelagtigt for mig, at der kommer mange med. Så det er sådan til alles gavn.
Det vil koste 500 kr. om måneden, hvis man deler betalingen op, og man kan være med på replay, og materialet er til evigt eje. Modul 1 og modul 2 er en grundlæggende undervisning omkring bevidsthed og energi, selvindsigt, selvomsorg, spirituel hygiejne, selvopdragelse, som er den nye tids indgang til at samarbejde med energi og bevidsthed, og som hundredvis af mennesker allerede har deltaget i. Du inviteres også til at være med – mærk efter, om det resonerer – hvis du har været med før og har lyst til at være med her.
Der er allerede flere af jer, der har meldt jer til, og det glæder mig virkelig.
Punktformet opsamling
- Morgenstunden og nyetidsfeltet
- Deltagerne inviteres til at sætte sig til rette og åbne for både fortællingen og oplevelsen i energien.
- Det nye nyetidsfelt beskrives som en spejling og en bevidsthedsberøring, der tænder nyetidsbevidstheden. Energien forbindes også med stabilisering i en tid, hvor store strømme i bevidsthedsfelterne kan påvirke drømme, humør og koncentration.
- Udgangspunktet for undervisningen er den enkeltes egen genkendelse og oplevelse.
- Ravnetunnelerne i Bosnien
- Under gruppens anden tur ind i tunnelerne i Visokodalen mærkes energien som tæt og tyk. En dragebevidsthed opleves som en invitation til møde og kommunikation.
- I mørket åbner visionen tidligere syn, rejser og forståelser af feltet, energien og den del af arbejdet, der beskrives som ingeniørdelen.
- Megakonstruktionens energisystem og de holografiske felter forbindes med pyramidebevidstheden, grælstilstanden og en balanceret tilstand i bevidsthedsenergifeltet.
- Megakonstruktioner, knækket og genåbningen
- Visionen viser jordens fællesbevidsthed som et netværk og megakonstruktionerne som støtte for det energifelt, fællesbevidstheden vokser ind i.
- Tidligere møder med dragerne ved Tumulus knyttes til en genåbning og en rensning. Solskiverne fra rejsen til Peru indgår i forståelsen af arbejdet med forurening.
- Sessionen beskriver et knæk for 10.000 år siden, en senere nedlukning og en genåbning, som nu er i gang. Hjælpen omkring processen beskrives som noget, der skal støtte udviklingen og undgå, at knækket gentages.
- Sjælslegenderne og Kosmisk Atlantis
- Forståelser fra grælsrejsen på Malta og krystalrejsen i Sibirien samles i visionen med fortællingen om sjælslegenderne, den evige sjæl og fællesbevidstheden.
- Kapaciteter, der tidligere har fungeret imellem livene, beskrives som noget, der nu aktiveres direkte ind i ånden og feltet.
- Kosmisk Atlantisånden og Kosmisk Atlantisfællesbevidsthed indgår i beskrivelsen af den nye funktion, hvor megakonstruktionerne er aktiveret og begynder at fungere »inline, online, live«.
- Den personlige rejse og dragebevidstheden
- Rollen beskrives som at være en skriver i energi, en »MR-scanner i bevidsthed og energi« og et måleinstrument, der stiller sit felt til rådighed.
- Mødet ved Loch Ness forbinder elverbevidsthed og dragebevidsthed. Senere forstås dragerne som knyttet til fællesbevidsthed og overførsel af visdomsfelter mellem inkarnationsprogrammer.
- Møderne med dragemestrene fra Bhutan og Japan og den tidligere dragemesterundervisning indgår i visionen. En feminin dragebevidsthed viser et punkt, hvor universets bevidsthed samles, og en ny opgave som målepunkt.
- Undervisning og den nye åbning
- Der gives en anvisning om at genstarte dragemesterundervisningen Eye of the Dragon på dansk og engelsk.
- Åbningen fra midten af 2025 og ind i 2026 beskrives som baggrund for nye præmisser i energiarbejdet og for at genstarte modul 1 og 2 med udvidede forståelser.
- Der fortælles om invitationer til forløb, priser, replay og gratis udvekslinger. Reelle hold på Visdomsskolen omtales som noget, der starter igen i april 2027.