Premiere:
BevidsthedsSundhed via Mark-kanalisering ved Marianne Lane
Velkommen til Mark-kanalisering og dermed premiere på BevidsthedsSundhed.
BevidsthedsSundhed er en del af ”Hverdagen i Den Nye Tid”, som er en af vores pakker. Pakkerne er den nye måde, vi samler undervisning på fra nu af og frem. Det er undervisninger, som ligger ud over det, der ligger på Visdomsskolen – det, der ligger i mit regi.
Mark er en bevidsthed, som Jonette Crowley, den amerikanske shaman, har kanaliseret ind i det jordiske felt. Kanaliseret ind som en støtte til os alle sammen – til bevidsthedens åbning i den nye tid. Han er energi- og bevidsthedsmester på tværs af tid og sted i universet, uden direkte at være inkarneret i vores frekvenser og udgangspunkter. Han er en del af gruppen af bevidsthed fra Den Nye Tid, som samarbejder omkring det at støtte menneskeheden ind i meningsfuld bevidsthed – nu her i denne tid, hvor der er en særlig åbning, så vi kan transitere og skifte over i en meningsfuld, langtidsansvarlig version.
Kanaliseringen kommer med både energi og med ord, og jeg kan mærke, at jeg bliver kaldt ind nu til at åbne til det sted, hvor energien og kanaliseringen flyder.
Velkommen til BevidsthedsSundhed her. Jeg er Mark og åbner her for at støtte dig og din bevidsthed i at finde sig selv i Den Nye Tids mulighed i sin sundhed.
Bevidstheden, som søger, søger fra et sted, hvor søgningen i tusindvis af år har søgt imod elendighed. Der har været en kortslutning i din bevidsthedssøgning, som gør, at den har søgt frygtens prægning. Nu åbner vi her i denne kanalisering for støtte og hjælp til, at din bevidsthedsprægning og søgning til det, den frygter – elendigheden – stille giver slip i et øjeblik, i et glimt, og bliver hentet frem med alle de valg, du har taget i hele dit liv. Din sjæl har vist, at selv når valget er taget, som har givet mere elendighed, så har intentionen været at gå imod kærlighed og imod trivsel og behændighed.
Mulighed for bevidsthed – at være den største version, der kan lade sig gøre – og løfte alting, der fører din virkelighed ind til en ny mulighed. En mulighed, som er mere end den, som var lige før. Du genkender i refleksion og med resonans. Måske er genkendelsen lige på, og du siger: “Det ved jeg godt, det der”, “Det er rart at få det bekræftet”, “Måske er det nyt, kalder noget frem.” Der er ikke noget, der er mere fremme, mere hjemme eller mere perfekt. Alting er i vores eget perspektiv, i vores eget trin og i det trav, vi har i vores bevidsthedssti. Når vi resonerer i gammeltid, var der en sti, hvor et trin først kunne indtages, når det forrige var fuldført. I den nytids version åbner alle trin på samme tid for enhver person. Støtten, der skal til, er bygget op over tid og åbner med bevidsthedens kamp for berettigelse og mulighed.
Bevidsthedens overgang og styrke
Bevidsthedens kamp for at træde ud af elendigheden – samtidig med at trangen til elendigheden var så stærk – skabte en bevidsthed, måske den stærkeste bevidsthed i universet. Og med den styrke i din bevidsthed og åbning til reelt at kunne begynde at samarbejde med din bevidsthed fra den nye tids felt, fra det nye tids sted, så vil du kunne opleve på ganske kort tid, hvordan dit grundlag for at være bevidst ændrer sig. Selvværdet trækker dybt ind i dig selv med støtten fra feltet og hjælpen, som åbner sig her. Du er gjort klar. Det er åbnet i flere inkarnationer – både igennem din slægt og din evige sjæl, som er kærlighed – og har forberedt sig til denne tid.
Grupper og bevidsthed er her sammen og hjælper med at levere det, der skal til, for at bevidstheden kan transiteres. Du er relateret – både igennem din slægt og igennem din evige sjæl – til en sti for forløsning af karmisk byrde og smerte og til at levere det, som bevidstheden kan bruge til at udvide sig og integrere. Vise meningsfuldheden og trivselen som grundlag for søgningen af bevidstheden i fremtiden.
Fra elendighed til bevidsthedens balance
Grundlaget for bevidstheden, som kan være og bære kærlighed – kærlighed, som er balance i balance i balance i balance. Dybt indeni er der noget, der sætter sig fri. Det sted, som har været båret af elendigheden – og måske har fået så meget prægning til elendigheden, at elendigheden også er det, der bærer trygheden. Det, du har med fra din evige sjæl som kærlighed, kan skifte, transmutere, substituere – bære nu den nøjagtige modpol til prægning til elendighed ind igennem din bevidsthedsbesindelighed. Når du åbner i dig selv, i det vi kunne kalde din endelighed, er der ikke søgning mere. Der er genkendelse, fremkaldelse, indhentning og udvidelse.
Den bevidsthed, der har søgt – og hele bevidsthedens kapacitet til søgning – bliver nu indtaget til at skabe de her omprægninger. Omprægninger fra elendighed til bevidsthedens behændighed. Omprægninger fra tryghed, der er kodet ind på mistrivsel og ingen tro, til tro på trivsel og en fælles virkelighed, der kan bære det, som ingen kan bære alene. Hver især rækker stille hver. Det åbner sig ind i dit automatsystem – det sted, som er gjort klar. Det her åbner sig i din hverdag og er allerede i gang. Du kan genkende det som en svingning imellem at føle dig meget tryg og føle dig meget utryg. Og naturligt hænger det også sammen med verdens gang, men der ligger noget ud over det naturlige, som er i gang. Det handler om bevidsthedens tippepunkt – det sted, hvor bevidstheden når et sted, hvor indsigt og åbenbaring uden forklaring bliver stærkere end prægningen til endelighed.
Åben for bevidsthedsbehændighed
Træk vejret. Suk bevidst. Giv spændingerne lov til at give slip. Prægningen til tryghedens endelighed giver slip og åbner sig i stedet for til bevidsthedens behændighed. Trygheden åbner sig nu ved tilliden til din kapacitet – i dig selv og til dig selv. Der er ikke nogen, der er bedre til at være dig, end du er. Det kan være, at der er nogle områder, du skal have lov at udforske. Nogle områder, du ikke har betrådt endnu. Noget, du skal have trænet i dig selv – i dit samarbejde med dig selv i din virkelighed.
Det har været nærmest umuligt at åbne det som en tilgængelighed, medmindre det var præget af frygt eller belønning. Kampen – overgivelsen til elendighed, kampen imod overgivelsen til elendighed – har været det, der har drevet hele menneskehedens virkelighed. Den drivkraft stopper nu op. Og det kan mærkes helt inde i din krop som en slags meddelelse: Det, der før kunne interessere dig, det, der før kunne kalde på din opmærksomhed og fastholde dig, virker ikke mere. Det er også dét, der ender med at give din kapacitet plads til det, som er mere meningsfuldt – i dig selv og i det fælles på samme tid.
Noget i dig ved, at det, du giver opmærksomhed, også er det, du giver energi – og det, du giver magt. Prægningen til elendighed, frygt og trang har været så stærk, at tiltrækningen til det, som nærer mere elendighed, frygt og trang, har fået overtaget. Hvordan mærkes det i dig, når det slipper nu – og har været på vej til at slippe i noget tid? Bliver du rådløs, bliver du rastløs – eller bliver du tryg og rolig? Vær opmærksom på, at du begynder at kunne vælge selv. Og læg mærke til: Det, du giver din opmærksomhed – hvad tænder det i dig?
At vælge det, der nærer
Giver det dig fred? Giver det dig uro? Giver det dig en tydeligere fornemmelse af dig selv – eller bliver du mindre tydelig for dig selv? Det er ikke længere tid til at dæmpe. Det er ikke længere tid til at forstærke. Det er tid til at møde et møde – hvor du møder det, som er, og giver det lov til at eksistere. Det er et sted, der resonerer. Træk vejret. Det, der er gaven – det, der er heldigt – er, at det allerede eksisterer. Den overdrevne kodning og prægning til elendighed, til frygt og til trang, har heldigvis ikke slukket for den version, der eksisterer, når bevidstheden præges til besindighed, trivsel og storhed.
Bevidsthedens storhed og næste skridt
Storhed i bevidsthed betyder, at det næste skridt, du tager, indeholder alle de tidligere skridt – og sikrer, at visdommen og intelligensen fra dine tidligere skridt er med i det næste. Det betyder, at vi som væsener – båret af alt, det har kostet at få det til at eksistere – bliver æret i det næste skridt, vi tager. Den bevidsthed bliver ført ind. Den bliver ført ind igennem din evige sjæl, som er kærlighed. Og det, du har med ind i inkarnationen, tænder igennem de indre genkendelser.
De bliver født ind i det, du resonerer med – og i det, du begynder at vælge:
Hvad du giver din opmærksomhed, hvad du giver din energi, hvad du giver din magt – både inden i og udenpå. Bevidsthedens struktur åbner sig i vores systemer. Hele virkeligheden, som nu eksisterer – hele den måde, teknologien fungerer på – er åbnet i spejlingen af din nytidsbevidsthed og forberedt til at resonere med eller samarbejde med din bevidsthed, hvis du vælger det – sammen med resten af menneskeheden. Din prægning til det, der giver trivsel og mening.
Ingen kamp – kun valg
Det er ikke en kamp. Det er ikke en kamp, hvor du skal kæmpe for fred, eller for hvad du lader dig påvirke af. Du vælger det selv. Det er det, du vælger at give din opmærksomhed, og det, du holder øje med, hvad konsekvensen er. Så træder du ind i din sande magt og sande styrke. Du behøver ikke nødvendigvis at forstå det eller se det med det samme, men giv dig selv lov til at opleve det ved at være opmærksom og observere. Det, du observerer og fanger, giver du lov til at blive funderet ved at vende det med dig selv og give det opmærksomhed over tid. Lader brikkerne falde på plads af sig selv.
Det er ikke noget, du skal løse. Det er ikke en gåde eller en sudoku. Din bevidsthed ved det – men tager måske lidt tid om at overlevere og aflevere til det sted, hvor du erkender. Hvor det, du erkender, det du fornemmer, og det du ved, er på linje. Det giver en oplevelse af indre åbenbaring uden forklaring, som åbner for en bevidsthed, der fungerer holografisk og begynder at levere en helhedsoplevelse af din virkelighed. En virkelighed, som du kan relatere dig til, og som giver mening på så mange måder, at det ikke længere er besværligt at finde ud af, hvem du er, eller hvad du er herfra.
Det åbner sig indefra med din naturlighed.
Start med at lægge mærke til
Hvor starter du?
Du starter med at lægge mærke til, når du giver noget af din opmærksomhed og energi. Hvad sker der så i dig? Helt konkret – hvad gør det i det glimt, i det øjeblik? Hvis du kigger væk, eller giver din opmærksomhed et andet sted hen, hvad sker der så? Det starter med at undersøge dit instrument og give det lov til at nå frem til erkendelse. Uden at analysere – bare fange den overordnede effekt. Så tænder du det iboende, og begynder at samarbejde – på et sted hvor alt kan være klart, og alt kan følge med. Træk vejret, træk stille vejret.
Fællesskabets kraft
Fællesskabet, som vi træder ind i her, tag imod den hjælp, det giver at være en del af en fælles bevidsthed, der begynder at fungere – for første gang i denne skala. Det er som din enhed kobler sig på internettet. Det er en kode. Den kode har din evige sjæl, som er kærlighed, med i inkarnationen. Den kode sikrer, at fællesbevidsthedsnettet, som du kobler dig til, er fyldt med meningsfuldhed, vokser med meningsfuldhed, bidrager til meningsfuldhed og udfolder sig med meningsfuldhed. I alle dimensioner, i alle versioner. Og på en måde, hvor meningsfuldheden danner meningsfuldhed på tværs af alle steder.
Din beskælingsgave
Den kode til at komme på nettet – til at komme på fællesbevidstheden – ligger i os alle sammen som en besjælingsgave. At være opmærksom på, hvad du giver din opmærksomhed, hvad det gør, og opleve, at du faktisk begynder at kunne registrere og måske også administrere, hvordan du fylder dig op med energi, hvordan du sørger for, at din bevidsthed trives og søger mere af det, som beriger. Det sker i en rytme og som en dans, hvor noget, du giver opmærksomhed, fylder på, noget spænder af, noget giver afladning, noget giver tilslutning, noget giver udvikling, noget giver afvikling, noget giver undervisning, noget giver opfyldelse indeni, noget giver ansætning af din selvfølelse og kærlighed, noget giver følelsesmæssig tæthed i dig selv. Uden at du skal kunne beskrive eller analysere det.
Bevidsthedens selvstyring
Det er som om du med instrumentet finder ud af, hvilke toner du kan lide – og at de skifter over dag og over tid. Det sidste bliver din bevidsthed selvsøgende og begynder stille at sortere, hvad den giver opmærksomhed til – og giver opmærksomhed til det, der giver. Hvad må det betyde for din virkelighed, hvis alle mennesker begynder at gøre det samtidig? Giver opmærksomhed til det, der giver trivsel og meningsfuldhed.
Tak for nu – og tak for dit nærvær
Med det lander vi her: Premieren på den første Mark-kanalisering til BevidsthedsSundhed. Tak for mødet her. Vi lader drysse et par stykker mere til fællesskabet og inviterer til flere stille kanaliseringer, som vi også sørger for at få transskriberet og lagt op, så I kan læse og genhøre dem.
Hvis du synes, det er spændende og interessant, og tænker, der er andre, der kunne have glæde af det, håber jeg, du vil dele det – men kun hvis det kommer fra et sted, hvor du kan mærke og genkende det. På den måde giver du det din opmærksomhed – både imens du deler det og bagefter, når du ved, at du har delt det. Den opmærksomhed, det giver, skal være noget, der giver dig noget – som du ikke behøver at forklare – men som er det værd. Så træder du ind i det, som vores undervisning med Mark her siger.
Afslutning fra Marianne Lane
Tak for nu. Jeg er rørt. Jeg har kanaliseret Mark meget tidligere. Han er en af mine primære undervisere og guider og stadig en kær samarbejdspartner. Jeg er meget rørt over, at han er trådt ind og gerne vil kanalisere os til os igen – til støtte og hjælp i denne tid, hvor vores bevidsthed åbner sig. Fordi Den Nye Tid eksisterer i vores fælles bevidsthed for os alle sammen.
Tak for nu – og vi ses i Den Nye Tids eksistens, i vores fælles bevidsthed, for os alle sammen. Tak for nu, og vi ses.