fbpx
Home  /  Bevidsthedsnøglerne  /  1. Bevidsthedsnøgle – Bevidstheds- og hjernehealing

1. Bevidsthedsnøgle – Bevidstheds- og hjernehealing

Tilbagemeldinger efter modtagelse af healingen siger, at den kan give en støtte til mennesker, der har haft hjernerystelse, meningitis eller en hjerneblødning eller blodprop i hjernen, hvor nogle af ledningsbanerne i hjernen er blevet overbelastede, mens andre er blevet brugt for lidt. Dette betyder, at nogle områder i bevidstheden arbejder for meget, mens andre områder arbejder for lidt. Stressbelastninger gennem længere tid kan give samme belastning, hvilket stemmer overens med, at healingen også har vist sig, at kunne hjælpe her. Flere har givet tilbagemelding om forbedrede kognitive evner, både i forhold til at kunne huske, i forhold til at kunne koncentrere sig om at læse og om at fokusere på retning i livet.

Erfaringerne med bevidstheds- og hjernehealingen tyder på, at den støtter optimeringen af funktionen af hjernen og bevidstheden og kan give en stærk og sammenhængende bevidsthedsenergi.
I nogle tilfælde, ser det ud til, at den kan hjælpe med at optimere og harmonisere hele vores energifelt og bevidsthed, herunder vores hjernes bevidsthedsbaner, nervesystem, ledningsnet og ledningsbaner. Det ser ud til, at den hjælper med at støtte velfungerende områder af vores bevidsthed, så de bliver mere balanceret og på den måde kan hjælpe dysfunktionelle områder af bevidstheden. Det ser ud til, at healingen bidrager til at skabe et harmonisk samarbejde i bevidstheden. Når stabiliteten er jævn og stærk, er der mulighed for at overføre kompetencer mellem områderne i bevidstheden.

Healingen virker til, at den giver mulighed for bedre at kunne arbejde med bevidsthedsudvikling som fx en dybere forståelse for os selv og vores reaktioner. Det mere balancerede bevidsthedsfelt kan også hjælpe os med at komme ind i tilstande, hvor vi kan være til stede flere steder på samme tid i balance. Dette er en evne alle mennesker har, men de fleste har det i ubalancerede versioner, hvor nogle dele af bevidstheden er mere tilstede end andre, og hvor de fremskudte dele af bevidstheden overtager styringen og undertrykker andre dele.

Både vores overlevelsessystem, vedligeholdelsessystem og udlevelsessystem skal gerne køre på skift og helst lidt på samme tid. Vores overlevelses-system er den del af os, som oprindeligt er indbygget i os for at sikre vores overlevelse. Vores vedligeholdelses-system sørger for at vi selvhealer på alle måder og i alle niveauer. Fx også det a blive fyldt op af noget godt, herunder fx oplevelser, nærvær og kærlighed. – og det at finde tilfredshed ved vores gerninger og ved at være i drift som menneske. I virkeligheden er det alt det, som vi kan komme i tanke om, som giver os energi. Vores udlevelses-system handler om, at vores nysgerrighed, kærlighed og samhørighed får plads og lov til at udtrykke sig på en måde, hvor bevidstheden og forståelsen kan åbne sig og give os en udbygget selvfølelse og en udvidet oplevelse af mødet med virkeligheden. På samme måde som flere instrumenter med i et orkester, flere farver at tage af eller flere pixels i et billede.

Kører de tre systemer på samme tid, så det ene ikke slipper, selvom det andet er i drift, får vi den optimale drift, hvor energiniveauerne bliver stabile, selvom de ændres lidt over tid. Vi skaber på den måde mere trivsel og tryghed, og vores generelle energisystem bliver selvstabiliserende i stedet for destabiliserende. Dette hjælper bevidsthedsnøglerne og specielt den første nøgle med.

De beskrivelser, som jeg giver af healinger gøres på baggrund af spirituelle indsigter og tilbagemeldinger og kan ikke sammenlignes med videnskabelige beviser. Mange beviser er skabt på baggrund af emperi, som svarer til målinger eller tilbagemeldinger, som giver et mønster. Det grundlag, som jeg bruger til at beskrive ud fra, er ikke stærkt og kontrolleret nok til, at man kan kalde det emperi, det er erfaringer og fornemmelser. Jeg har en intention og et mål, som mange andre healere, for at bidrage til at skabe et tilstrækkeligt grundlag for, at vi kan begynde at danne beviser, som er troværdige nok til at de kan registreres som emperi.