fbpx

Marianne Lane

Om Marianne Lane

Jeg er oprindelig uddannet ingeniør og har tidligere arbejdet som specialist og projektleder. Jeg har elsket at arbejde på universitetet med forskning, hvor vi brugte molekylærbiologi til at undersøge mikrobiel nedbrydning af miljøfremmede stoffer. Desuden har jeg nydt arbejdet med forskning og udvikling indenfor ingeniørvidenskab.

 
Nu arbejder jeg med bevidsthed og mennesker på en måde, der for mange virker som et diametralt skifte. Men for mig, er det på en måde det samme arbejde – bare i en anden ramme og med et andet instrument til undersøgelserne. Bevidstheds-instrumentet, som er de forlængede og forstærkede åndelige sanser.

 

Vores bevidsthed er i konstant udvikling. Siden den teknologiske tidsalders indtræden med brugen af internettet og forskellige teknologiske enheder som smartphones, tablets og PC er bevidsthedsevolutionen nærmest eksploderet med en masse potentialer og problematikker som følge.

 

Udstrækningen og kompleksiteten er der måske i virkeligheden ikke nogen, der i virkeligheden begriber. Marianne arbejder med at studere, balancere og træne bevidstheden til at opnå en balanceret bevidsthed der ikke bare kan tåle den hurtige udvikling – den kan også samarbejde med udviklingen for at opnå et bedre liv og bedre muligheder for at gøre en forskel i vores virkelighed – vores egen og den fælles.

 

Bevidstheden i den nye form, bliver kaldt Den Nye Tids Bevidsthed. Den er i sagens natur knap undersøgt og kun lige i sin begyndende udfoldelse.

 

Jeg har altid haft et lidt specielt møde med virkeligheden. Helt fra min tidlige barndom, har jeg fornemmet energi og bevidsthed på en måde, som jeg ikke forstod var forskellig fra den måde de fleste mennesker oplever virkeligheden på. Jeg har for eksempel altid mærket, hvad mennesker følte og mente.

 
Som barn var det ikke et let møde med verden, men igennem livet, har jeg bevidst lært at balancere det at være så følsom og intuitiv. Ikke mindst med den indre kontakt og undervisning, som åbnede efter det, som jeg kalder ‘min opvågning’. Selvom jeg kan se tilbage på en livslang proces, så er april 2011 ligesom et vendepunkt.

 

På det tidspunkt begyndte jeg at få indsigter og en indre åbning, som startede en udvikling, som var smertefuld og interessant på samme tid. Det var ikke en nem åbning, men det var aldrig kedeligt. Jeg følte samtidig, at jeg begyndte at få en dyb forståelse for, hvad det er, jeg i virkeligheden har balanceret gennem hele livet. Samtidig fik jeg en dyb indre intuitiv kontakt, der opleves som indre visdoms dialoger, som overraskede mig og underviste mig på måder, som er svær at forklare.


Efter et par års udvidelse og indre oplysning begyndte jeg at undervise i de indsigter og forståelser, som jeg har fået på sin egen rejse. Det meste af undervisningen foregår mere eller mindre kanaliseret – intuitivt. Det at kanalisere oplevede jeg første gang spontant på et kursus og jeg har arbejdet som kanal lige siden på mange forskellige måder. Den bedste måde, jeg selv kan forklare det på, er en oplevelse i at træde ind i en bedre, sundere, kærligere og mere vis bevidsthed, som viser og fortæller mig ting, som jeg ikke ved i forvejen. 

 

Udviklingen accelererede både indeni og udenpå igennem de første år, og i december 2013 stoppede jeg med at arbejde som ingeniør for at hellige mig fuldt og helt mit nye arbejde som kanal og formidler.

 

Når jeg arbejder intuitivt og kanaliseret, har jeg høje krav til det, som kommer igennem. Jeg samarbejder med budskaberne og oplever, at de samtidig kommer med en støtte i energi. Budskaberne og undervisningen bliver forsøgt formidlet ind i virkeligheden med så gode og konkrete eksempler som muligt. Arbejdet spænder bredt og handler  både om forståelse af bevidsthed og begrænsninger, det at udvikle bevidstheden og derigennem at blive et stabilt, bevidst og ansvarligt menneske i trivsel.

 

Jeg har et specielt arbejde, som også ligger mig meget nær – at arbejde med forståelsen af menneskehedens bevidsthedsudvikling og det globale felt og de store portaler – her oplever jeg et kald til på flere måder at bidrage til, at menneskeheden når til fred og balance. Når jeg er i arbejdet, mærker jeg sandheden som strømme af rørelse – i mit hverdagsperspektiv ved jeg, at uanset om det er virkeligt eller ej, så bidrager det til noget positivt for mig og andre – som romaner og film kan gøre det.

 

Som en naturlig konsekvens af at arbejde med Den Nye Tids Bevdisthed, så er jeg og mit arbejde i en konstant udvikling, hvilket passer mig strålende. Udviklingen springer og foregår både i forbindelse med indre måder og visioner, i møder med mennesker, som jeg hjælper samt gennem møder og samarbejde med en fast stab af mennesker, som arbejder med bevidsthed og spiritualitet. Desuden er jeg så velsignet heldig, at have berøring med forskellige spirituelle mennesker rundt omkring i verden, som jeg udveksler med.

”Jeg bruger tid på selvreflektion og personlig udvikling, for hele tiden at sikre, at jeg holder mig selv i balance og får integreret forståelserne, som jeg åbner til, i mit eget liv, ligesom jeg stadig har de indre forståelser og erkendelser, som jeg nu arbejder med at få formidlet i foredrag og på skrift”.


Marianne Lane

Ud over at skabe indsigt og formidling,
arbejder Marianne for et større fællesskab inden for den spirituelle verden
og det at hjælpe hinanden med at flytte os til det næste niveau.
Hun har også en stor drivkraft omkring det at skabe bro
imellem forskellige kulturers visdom
og imellem den traditionelle og den alternative verden.

Kan du se denne popup?

Så er det i hvert fald ok <3

Og du kan lukke dette vindue og læse videre.