Healing er en form for massage og kiropraktik af din energi, med en energi der får dig til at komme i balance. Der findes mange forskellige slags healing. De forskellige typer af healing, hjælper på forskellige ubalancer, både fysiske og psykiske.
Kernehealing er en slags healing, der arbejder med nogle bestemte psykiske ubalancer, der bliver dannet i de første år af vores liv.
Når jeg skal forklare, hvad kernehealing gør, så bliver jeg nød til at koble psyken med bevidsthed. Som jeg opfatter bevidsthed, så er bevidsthed energi. Vores bevidsthed kører som et slags program, der interagerer med sig selv. Programmet består af energi, der er bundet til vores krop og kroppens reaktioner, til vores tanker og vores følelser. Bevidstheden består af energi, der både skabes af vores krop, kroppens reaktioner, tanker og følelser, men den bliver også påvirket af det selvsamme.
På den måde skabes tilstande i os, som er komplekse og sammensatte. Det for eksempel at være ked af det, opfatter jeg, som en sammensat og kompleks tilstand.
Et andet aspekt er, at vi er pattedyr, og pattedyr har så udviklet en bevidsthed, at de har en evne til at gemme informationer fra generation til generation i et ret højt niveau. Det er egentligt tydeligt, når vi ser, hvordan dyr tilpasser sig deres miljø, og næsten hver eneste repræsentant af en art, har den samme opførsel, selvom der ikke er yngelpleje, hvor afkommet kan lære af forældrene. Men en videnskabelig undersøgelse, udgivet i et af verdens mest anerkendte tidsskrifter, viser det også. Der er det vist, at mus, der er blevet gjort bange for duften af kirsebærblomst, giver et anlæg for at være bange for duften af kirsebærblomst videre til de næste to generationer.
Det er denne evne til at lagre informationer, som nogle gange går galt i os som menneske. Både i forbindelse med de indstillinger og erfaringer, som vi har arvet, men også i forbindelse med indstillinger/erfaringer som vi selv har gemt, for at kunne bruge dem senere – det man kunne kalde indlæring.
Som jeg opfatter det, så er det vores overlevelsessystem, der bestemmer, hvilke erfaringer, der bliver gemt og om de bliver gemt så dybt, at de bliver givet videre til vores afkom.
Det betyder ikke, at du skal have været ved at dø, før en erfaring bliver lagret. Dit overlevelsessystem består af to dele, et frygtsystem og et belønningssystem. Det er graden af reaktion i disse to dele af systemet, der bestemmer om en erfaring bliver lagret og hvor dybt den bliver lagret.
De første ca. 7 år af vores liv er vi meget åbne i både krop og psyke, og vi er desuden uden særligt massive forsvarsværker.
Vi er i gang med at åbne vores bevidsthed til helt grundlæggende at kunne forholde os til vores krop, vores behov og vores mest enkle udvekslinger med omverdenen.
I den periode vågner bevidstheden fra det dybeste niveau, hvor sprog og motorik eksisterer, derfor er den del af bevidstheden mere åben i denne periode. Det er den for, at det kan være muligt at hente arvede informationer om sprog og motorik, der er lagret, fordi de giver os en fordel som art og individ i forhold til overlevelse.
Jeg ser det sådan, at vi som art har udviklet vores bevidsthed helt utroligt meget de sidste 100 år – og udviklingen accelererer. Den nyere del af vores bevidsthed og de tilhørende erfaringer vokser på de gamle. De nye erfaringer har så kraftfuld en effekt på vores evne til at overleve, at de bliver lagret næsten lige så hårdt, som erfaringer om sprog og motorik.
Hvis du ser de lagrede erfaringer som et træ, så er rødderne de helt grundlæggende funktioner, som for eksempel motorik og sprog. På de rødder vokser erfaringerne. De erfaringer, som giver os vores selvfølelse, er stammen på træet og de erfaringer, som vi forholder os til verden med er grenene. Erfaringerne, som er vores meninger, er kvistene og bladende.
Som jeg ser det, så er problemet, at den accelererende udvikling af bevidstheden gør, at i den alder, hvor det er meningen, at vi skal udvikle kontakten til vores rødder, der kommer vi til samtidig at gå i gang med at udvikle kontakten til vores stamme, grene og måske endda kviste i for høj grad, fordi de er lagret og forbundet til, at vi som art grundlæggende får en meget bedre mulighed for overlevelse gennem disse erfaringer. Åbningen af disse lagrede erfaringer i bevidstheden, ser jeg strækker bevidstheden, så vi bliver mere bevidste, end vi i princippet er modne til. Det går faktisk for hurtigt.
Desuden gør den accelererende udvikling af bevidstheden, at det er svært for forældrene at følge med. Det kan godt være, at der altid har været en tendens til, at de unge og de gamle har svært ved at finde hinanden og finde fælles fodslag. Men accelerationen gør, at afstanden bliver større og større. Det gør, at forældre får sværere ved at håndtere deres børn på en måde, der er støttende og opbyggende. Dette ser jeg ikke som et nyt fænomen. Mange af de mennesker i 30-60 års alderen, som jeg har hjulpet med kernehealing, oplever jeg kan have haft en meget sund og kærlig barndom, men de har alligevel følt sig misforstået, efterladt, alene, forkert og har oplevet ikke at kunne stole på nogen. Denne utryghed er med til at udvikle det, som jeg kalder for kerneskader.
Den overbevidsthed i forhold til modenheden, som stammer fra den accelererende bevidsthed, gør også, at der kan blive en form for ubalanceret bevidsthed, som gør at barnet bliver meget selvfordømmende og begynder at tage ansvar for livsområder, der slet ikke er stabilitet og kapacitet til at håndtere. I mange tilfælde er det også med til at udvikle kerneskader. Dem jeg har mødt, der har den slags indstilling, ser jeg nærmest slår sig i stykker på sig selv.
Jeg tror at det er derfor, at stort set alle har kerneskader.
Hvis vi holder fast i billedet af træet med erfaringer, hvor stammen består af de erfaringer, som danner selvfølelsen. Så er kerneskader erfaringer, der giver dig låsninger og bindinger, som forhindrer dig i at udvikle din selvfølelse, udfolde din selvfølelse eller måske endda overhovedet at danne din selvfølelse. Hvor stor en påvirkning det har, afhænger af dit udgangspunkt, hvordan erfaringen, der hæmmer dig, er skabt og hvor godt du er blevet støttet og mødt i dine første syv år. Nogle mennesker udvikler en fuld stamme, men med manglende muligheder for at sætte og udvikle nogle bestemte grene – der er f.eks. nogle ting som de er for hæmmet til at gøre eller har meget stor ulyst imod at gøre. Det der kendetegner kerneskader er, at du ikke kan bestemme over dem. Andre mennesker udvikler en svag stamme og nogen udvikler stort set ikke nogen stamme.
Hvis du udvikler en svag stamme eller næsten ingen stamme – altså du har kun en svag selvfølelse eller næsten ingen selvfølelse, så er det nødvendigt, at finde støtte for overhovedet at kunne danne grene og blade. Da det er igennem bladene og grenene (dit møde med omverdenen) at du modtager næring fra livet, er de livsnødvendige at danne, og alle har derfor en stor indre drivkraft til at danne dem. Men har du ingen stamme til at bære dem (ingen selvfølelse), så bliver du nød til at finde støtte til at bære dem. Der er mange forskellige metoder, som menneskets sind og bevidsthed danner for at finde den støtte. Som jeg oplever det, er det beskrevet meget godt igennem psykologien, hvor forskellige mønster beskrives. Psykologiske mønstre, som vi bruger til at beskytte os med og til at klare os med, når vi ikke kan læne os op af og ind i os selv.
Som jeg ser det, så er kerneskaderne forbundet så dybt til rødderne, fordi vi i de første syv år samtidig er i gang med at åbne til rødderne. Man kan også sige, at stammen stadig er for tæt på rødderne til, at der kan være en egentlig adskillelse – rødderne er groet ind i stammen i dette område. Det betyder, at vi ikke kan slippe dem selv, på den måde, vi ellers kan slippe erfaringerne med. Nemlig ved at skabe nye erfaringer oveni. Vi kan simpelthen ikke nå dybt nok ind. Da kerneskaderne på den måde er forbundet til rødderne, så betyder det også, at hvis vi møder dem rent, så har de en meget refleksagtig karakter. Vi kan ikke bestemme over dem, og reaktionerne på kerneskaderne kommer som lynet fra en klar himmel. Det kan være både følelsesmæssige, tankemæssige og handlemæssige reaktioner.
Har vi nogle meget velfungerende mønstre med tilhørende modreaktioner, som vi måske oven i købet kan trives med, så betyder det, at kerneskaderne reelt ikke påvirker os så meget i livet. Vi fungerer stadig så godt, at der ikke er nogen der kan se, at vi er påvirket af noget, der hæmmer os. Ofte har de faktisk den effekt, at de skaber nogle drivkræfter i os, der virker positive. De får os til at yde mere, end vi ville have gjort uden kerneskaderne – for at sikre os, for at bevise, at vi er gode nok, for at sørge for at ingen kan komme og pege af os, for at bevise, at vi er værdige osv. Måden de driver os på er bare for det meste usunde, når der er kerneskaderne der driver værket. Hvis det er en svag påvirkning, så får det os måske bare til nogle gange at glemme, hvad der i virkeligheden er det vigtigste for os – men er de meget stærke, så kan de fylde så meget, at vi ikke har en identitet og et liv udenfor det som vi gør med drivkræfterne og vi er slet ikke i kontakt med det, som er os selv. Vi har simpelthen ikke tid til os selv og livet, fordi vi har så travlt.
Hvis vi har nogle mønstre, der i en eller anden grad er dysfunktionelle, så giver kerneskaderne tit meget større problemer. Selvom vi kan få livet til at fungere, så er vi sandsynligvis tit utrygge, uopfyldte og føler os malplaceret, forkert og udenfor. Vi føler måske ovenikøbet at vi aldrig kan gøre noget godt nok, at vi altid bliver misforstået og måske nærmest ikke har en berettigelse til at være her, med mindre vi gør et eller andet for at betale hele tiden. Bare for at nævne nogle af de mest typiske versioner af oplevelser, som jeg er stødt på hos mennesker, der har det sværere med at fungere i livet pga. kerneskaderne.
Mennesker, der er meget påvirket af deres kerneskader, så de f.eks. er fuldstændig låst i forhold til at kunne kommunikere med andre mennesker eller i forhold til overhovedet at kunne mærke sig selv, har tit brug for mere end kernehealing, for at kunne nå til en udfoldelse af selvfølelsen, men jeg oplever at kernehealing virker som om det får en lås til at springe op, så det pludselig bliver muligt at gøre noget ved de låsninger, dysfunktioner og smerter, der følger med ikke at have kunnet fungere et helt liv.
Under en kernehealing får du gendannet stubben på din stamme. Det vil sige, at dit grundlag for din selvfølelse bliver foldet ud. Healingen varer ca. to timer, hvor du sidder med kernehealeren. Kernehealeren er selv blevet kernehealet og har gennemgået en uddannelse og en træning i at give kernehealing. Under kernehealingen sidder man typisk overfor hinanden, men det kan faktisk også foregå over telefonen eller over internettet. Til at starte med får du generelle informationer om kernehealing. Derefter går kernehealeren i gang med at ”mærke ind” og bruge sin sans i forhold til at kunne mærke, hvordan du har det, på den måde, som han eller hun har lært på uddannelsen. Gennem indfølingen får du af vide, hvilke følelsesmæssige oplevelser og reaktioner, som du har haft igennem de første syv år af dit liv, helt fra fostertilstanden, der har medført at du har fået hæmninger, der er så kraftige, at de har kunne fraholde dig at udfolde din selvfølelse – enten helt eller delvist.
Kerneskaderne udløses først i 2-3 års alderen, når bevidstheden er sammenhængende nok, til at kunne danne en sammenhængende erfaring, der er stærk nok til at hæmme selvfølelsen. Men der kan godt være oplevelser inden, der danner grundlag for, at den erfaring, der skaber kerneskaden er blevet stærk nok til at kunne danne skaden. Derfor bliver der mærket ind, helt fra fostertilstanden. Der bliver kun mærket ind i følelser, tilstande og reaktioner, der er relateret til kerneskaderne. Der bliver ikke mærket ind og fundet billeder på, hvad der konkret har medført, at de pågældende følelser, tilstande og reaktioner er opstået.
Det som kernehealeren mærker bliver kommunikeret til dig under kernehealingen. Desuden opfanger kernehealeren med sin indføling, hvilke primære overbevisninger, der bedst beskriver den tilstand, som kerneskaderne giver dig. Det er en god ide, at få optaget en lydfil under kernehealingen, da det kan være godt senere, at kunne vende tilbage til kernehealingen og høre, det som blev fundet, da der blev mærket ind. Der er også nogen, der bliver så påvirket af både healingen og de ord som kommer, at de ikke kan holde så godt sammen på sig selv undervejs, at de bagefter kan huske, hvad der bliver sagt. Kernehealeren mærker også ind i hvordan kerneskaderne har haft påvirket dig i livet, så du får en fornemmelse, af hvilken forskel kernehealingen kommer til at gøre for dig.
Efter kernehealingen har du fået foldet din stamme – din selvfølelse – helt ud i området lige over roden. Nu går en proces i gang, der folder resten af stammen – din selvfølelse – helt ud. Derefter skal du måske have sat nye grene med kviste og blade. I to måneder efter kernehealingen, kan dit nervesystem huske dine psykiske reaktioner. Så i den periode, er der mange mennesker, som slet ikke kan mærke en effekt af kernehealingen. Når de to måneder er gået, begynder de fleste at ane forandringer i deres adfærd. Men det tager for det meste et par år, før grene, kviste og blade er blevet skiftet ud.
Desuden kan det være, at det viser sig, at den første version af grenene, kvistene og bladene ikke er de helt rigtige – især hvis du har levet hele dit liv stort set uden selvfølelse, så kan det godt være at den måde du møder verden på i første omgang lige efter kernehealingen, ikke er den, som du ender med. Du skal lige vænne dig til din selvfølelse og hvordan du bruger den balanceret før du helt kan udtrykke dine egne holdninger for dig selv og dine meninger for andre. Når du kan det, så vil du opleve en meget stor grad af frisættelse og frihed i dig selv. Hvor lang tid det tager, at nå hertil er meget individuelt, og mange supplerende redskaber kan tages i brug, for at hjælpe processen på vej.
Hvis du samtidig med kernehealingen eller efter kernehealingen går ind i det, at udvikle og udvide din bevidsthed. Så svarer det til at gå imod, det ikke at have brug for grene, kviste og blade – altså faste holdninger og meninger som du holder dig selv i balance med og møder livet med. Du bliver stammen som møder dig selv og verden ud fra din selvfølelse. Du møder verden og dig selv med dig selv. Når du når hertil, så har du både fred og frihed i dig selv.
Når du denne tilstand har du muligheden for, at arbejde hen imod hele tiden at være den bedste variation af det som du er. Det er en form for optimal tilstand, hvor du hele tiden har mulighed for at få det bedste ud af den tilstand som du er i, men de midler som du har til rådighed og de vilkår som du er under. Når du hertil får du mulighed for altid at være i total opfyldelse og udlevelse. Den optimale tilstand for at trives dybt i alt det du er. Den optimale tilstand for altid at kunne gøre en forskel i dig selv, for dem du er med og for verden.
Så er det i hvert fald ok <3
Og du kan lukke dette vindue og læse videre.
2 reaktioner
Jeg er interesseret i din kerne healing og vil høre om den kan fjerne min allergi, som jeg ikke er født med så vidt vides.
Jeg har gennem 30 år arbejdet meget med mig selv gennem et utal af måder, men er bare så træt og afkræftet rent psykisk at jeg har fået en pension af samme årsag.
Har dog ikke lyst til at give op, hvis der er en mulighed… har dog heller ikke så mange penge, at jeg bare vil hoppe på tilbuddet.
Håber du forstår og vil give mig en ærlig tilbagemelding.
Kære Elisabeth <3 Det er meget forskelligt, hvor mange fysiske forbedringer folk rapporterer om efter deres kernehealing. Jeg har fået rigtigt mange tilbagemeldinger fra mennesker, som har oplevet tydelige forbedringer. Den tydeligste er fra et ægtepar, som i mange år arbejdede med kosten på at blive basisk i kroppen. Det vilde er, at de faktisk målte det i deres urin. De kunne med meget skrappe kure, holde deres kroppe basiske. Efter kernehealingen oplevede de, at de kunne være meget mere afslappede med kosten og samtidig opretholde den basiske tilstand i kroppen.
Der er også en del tilbagemeldinger fra mennesker, som ikke fik den fysiske forbedring efter kernehealingen, som de havde håbet. Mange oplever så stadig en så stærk psykisk og energimæssig forbedring, at de imødekommer de fysiske udfordringer fra et meget stærkere sted. Det betyder meget for selvhelbredelsen og det at få det bedste liv med de vilkår som er.