Fuldmånemeditation

Fuldmånemeditation

Fuldmånemeditation

Velkommen til Fuldmånemeditation med Marianne Lane

Hvor vi både udfører rensning for negativ energi og gør et healende arbejde for jorden.

Kender du steder eller mennesker, som trænger til rensning for negativ energi eller negativ bevidsthed, så kan du få dem renset under næste fuldmånemeditation.

Renselister til Fuldmånemeditation

Det kan du ved at lave en liste med alt det, du gerne vil have renset.

Eks. på en liste:
– Min familie og det som påvirker os, vores hjem, området hvor vi bor.
– Hr. og Fru Jensen, deres børn, samt det, som påvirker dem.
– De mennesker og steder, som er påvirket af krig eller naturkatastrofer.
– Mennesker som ønsker at gøre andre ondt.

Som du kan se er det muligt både at have nære mennesker og steder med, samt mere generelle befolkningsgrupper, områder og problemstillinger.
Hos de mennesker, som er blevet spurgt og har sagt ja til at blive renset vil rensningen og healingen gå dybt.
Hos dem som ikke selv har sagt ja, der kan vi kun rense for negativ energi og bevidsthed, som de ikke selv har valgt at blive påvirket af.

Det er nok at du har nedskrevet din liste og ved hvem og hvad der står i den, detaljerne skal ikke sendes videre.
Du kan bede Marianne om at tage listen med ved at skrive det her i begivenheden eller i webinaret.
Hvis du skal have hjælp til din liste, så skriver du blot noget i stil med: Jeg vil gerne have hjælp til min liste.
Du kan også vælge selv at tage din egen liste med i rensningen.
Uanset hvad du vælger, så får du detaljeret guidning undervejs i arbejdet.

Bidrag til arbejdet

Du kan bidrage til arbejdet med din egen energi på flere niveauer.
Du kan sige ja inde i dig selv til at bidrage med din overskudsenergi. Det bruger kun af den energi, som du let kan undvære, du behøver ikke at holde fokus undervejs, og du bliver ikke belastet af arbejdet.
Hvis du står som deltager i begivenheden, så bidrager du på denne måde med din overskudsenergi, også selvom du ikke deltager online.
Du kan også vælge at sige ja til at deltage aktivt til arbejdet, og det gør du enten ved at være med online eller ved at høre videoen efterfølgende. Hvis du deltager aktivt, så bidrager du mest muligt hvis du er fokuseret under hele arbejdet. Arbejdet giver en sund belastning på dit system, som svarer til styrketræning af dit energisystem.

Som en del af fuldmånearbejdet arbejder vi med at hæve bevidstheden hos mennesket, og der er forskelligt fokus fra gang til gang afhængigt af de aktuelle muligheder og indstrømninger.
Healingen og effekten af arbejdet lægges ind i jordens felt så alle dem, som bevidst eller ubevidst rækker ud efter forandringer og bevidsthedshævning kan få gavn af arbejdet.

Praktisk

Deltagelse er gratis.

Ønsker du at være med, så finder du månedens fuldmånemeditation på Marianne Lanes facebookside under begivenheder. Gå til facebooksiden.


Videoen lægges op på youtube efterfølgende og du kan bruge energien til rensning i nogle dage efter afholdelse.
Healingen i videoen kan genhøres med fuld effekt når det passer dig.