Fællesskabet

Fællesskabet

Ligeværdig udveksling er et af kernepunkterne i Mariannes måde at arbejde på. Samtidig er hun drevet af et ønske om at hjælpe så mange som muligt. Her er hendes egne ord:

“Da jeg begyndte at arbejde fuld tid med formidling om bevidsthed, med klarsyn og med healing, havde jeg faste fornuftige og balancerede priser. Ind imellem oplevede jeg en indre erkendelse om, at nu skulle jeg give en hjælp, en ydelse, uden at få betaling for det, eller til reduceret betaling. Jeg var glad for, at jeg ikke selv skulle vurdere med mit hjerte eller mine tanker, hvem denne form for gestus skulle tilfalde.

Men oplevelserne og en i mig helt naturlig indstilling omkring fællesskab, som harmonerer fuldstændigt med den visdom, som jeg har kontakt til i mit indre, lå i flere år og gav næring, inspiration og til sidst drivkraft til, at skabe en form for fællesskab, hvor mange kan få meget ved at give lidt.

Da jeg samtidig oplevede, at mange mennesker som har det svært, kan få et stort løfte med lidt hjælp, og at mange er meget mere parate til at tage imod den slags hjælp som jeg kan tilbyde, så dukkede to tiltag op. ”

Det ene tiltag er de gratis personlige langtidsfjernhealinger, som du kan læse om her.

Det andet tiltag er Fællesskabet i Den Nye Tid.

Prøv første møde gratis.

Visionen

Visionen er, at mødes online tre timer om måneden, hvor jeg deler indsigter omkring tiden lige nu og den betydning det har for os som mennesker, at energierne de skifter hele tiden. Samtidig bliver det givet kraftfulde energimæssige støtter og balancerene healinger. Der er undervisning i, hvordan vi i hverdagen kan hjælpe os selv, til at få det så godt som muligt, med de vilkår vi har, som bevidste, nysgerrige, følsomme og spirituelle væsner. Undervisningen danner også baggrund for bevidsthedsåbning og mulighed for at ride på bølgerne af muligheder, som er i den tid, som vi eksisterer i lige nu.

Missionen

Missionen er fremadrettet at skabe grundlag for, at mennesker kan mødes fysisk i grupper rundt omkring i landet, hvor jeg har undervisere, som sikrer at møderne foregår i en kærlig og ligeværdig atmosfære, hvor alle kan være med. I grupperne vil der være mulighed for fælles dialog og udveksling omkring dagens emne, som underviseren leder, både op til onlineundervisningen og efter. På den måde bliver det muligt at mødes og få en hel dags møde, samvær med andre spirituelt interesseret og undervisning.

Sådan deltager du

Som det er nu, er det muligt at være med til online møderne og at deltage offline ved hjælp af videoer, der er optaget under møderne. Du vil modtage den samme healing og støtte, når du ser videoerne, som hvis du er med online live. Det koster 250 kr at være med per gang. Hvis du er pensionist, kontanthjælpsmodtager eller ikke har en indtægt, så koster det 125 kr.

Fællesskabet - Kilden by Marianne Lane