Forårets komme og lyset der vækkes i dig

Forårets komme har bragt lyset og letheden med sig, som vi kan læne os ind i, og støtte os op ad i vores gang i livet.

Forårssolen er begyndt at skinne sin nærende varme ned på den allerede livlige aktivitet blandt flora og fauna på jorden. Det er for alvor tid at vågne, at strække sig efter vinterens hi.

Mange mennesker oplever også at føle sig lysere og lettere inden i, at vågne op til dåd med fornyet kraft og initiativ. I cellerne og sindet, der næres af lyset, i livskraften der strømmer, i forventningen om at springe ud i foråret i samhørighed med verden omkring.

Jeg har i dette billede lagt en energi ind, til at støtte dig i at lade dig oplyse af foråret i og uden for dig selv, og ramme hver en lille knop i dig, der er klar til at folde sig ud.

527-forårets-komme-energibillede